Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1996/10087@1996-06-10/da

Indhold

1. Indledning

Videregivelse af oplysninger til andre myndigheder

Reference: Forvaltningslovens §§ 28, 31 og 32

Skatteministeriets cirkulære nr. 39 af 26. marts 1995

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har i brev af 3. januar 1996 anmodet Told- og Skattestyrelsen

- 'om at gøre kommunerne og told- og skatteregionerne opmærksom på DfA's behov for oplysninger'.

Baggrunden for DfA's anmodning var en meddelelse af 11. december 1995 til DfA fra en kommune om retningslinier for udlevering af oplysninger til DfA.

I meddelelsen hed det, at der på et møde med ledere fra 7 af de 8 skatteafdelinger i de kommuner, der hører under den pågældende Told- og Skatteregion, blev truffet beslutning om

- at DfA kun skal have udleveret oplysninger, der findes relevante for DfA's behandling af sagen,

- at DfA for så vidt angår fortrolige oplysninger har ret til at få alle de oplysninger, der er af betydning for sagsbehandlingen, men

- at DfA ikke har ret til 'ukritisk at få oplysninger udleveret i form af fotokopier af R 75-oplysninger, selvangivelser, regnskaber og ejendomsskemaer m.v.'

DfA har i sit brev i øvrigt henvist til DfA's behov for oplysninger samt til DfA's hjemmel til at kræve disse oplysninger fra andre offentlige myndigheder.

DfA har til orientering vedlagt et standardbrev, som DfA ofte anvender til brug for rekvirering af skatteoplysninger fra kommunerne. Det fremgår heraf, at DfA anmoder om både oplysninger og kopi af dokumenter.

Det er endvidere DfA's opfattelse, at reglerne i forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 4, jf. § 31, stk. 1 'indebærer, at det i princippet er den rekvirerende myndighed, der afgør, hvilke oplysninger, der skal udleveres.'

Styrelsen har med henblik på at afklare, om og i hvilket omfang der var behov for at gøre kommunerne og told- og skatteregionerne opmærksom på DfA's behov for oplysninger, anmodet den pågældende kommune om en udtalelse, herunder en besvarelse af en række konkrete spørgsmål.

Det er på grundlag heraf styrelsens opfattelse, at der hersker fuld enighed mellem DfA og de omtalte kommuner om, at DfA-har ret til at få alle de fortrolige oplysninger udleveret, som er af betydning for DfA's sagsbehandling, jf. § 91 i lov om arbejdsløshedsforsikring og § 28 i forvaltningsloven.

Derimod har der tilsyneladende hersket uenighed om

1) hvorvidt det er den rekvirerende eller forespurgte myndighed, der afgør hvilke oplysninger, der er af betydning for den rekvirerende myndigheds sagsbehandling og dermed skal udleveres, og

2) hvorvidt det er den rekvirerende eller forespurgte myndighed, der afgør hvordan/i hvilken form, oplysningerne skal udleveres.

Ad 1) Det er - i overensstemmelse med kommunens udtalelse - styrelsens opfattelse, at det er den myndighed, som er i besiddelse af de fortrolige oplysninger, der efter forvaltningslovens § 28 skal afgøre, om videregivelse af de pågældende oplysninger til en given myndighed er berettiget.

Hvis videregivelse efter denne bestemmelse er berettiget, er der efter forvaltningslovens § 31 også pligt til at efterkomme en udleveringsanmodning fra den rekvirerende myndighed, jf. Vejledning om forvaltningsloven, Justitsministeriet 1986, pkt. 191.

Det er, som kommunen også anfører i sin udtalelse, for så vidt korrekt, at det er den rekvirerende myndighed, der bestemmer, hvilke oplysninger, der skal udleveres, idet en forvaltningsmyndighed ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældende myndigheds opgaver, jf. forvaltningslovens § 32.

Denne bestemmelse, som den rekvirerende myndighed må antages at overholde, vil derfor også indgå med betydelig vægt i den forespurgte myndigheds afgørelse af, hvorvidt og i hvilket omfang videregivelse i det konkrete tilfælde er berettiget.

Det er således gennem lovens § 32, at den rekvirerende myndighed indirekte vil have indflydelse på hvilke oplysninger, den forespurgte myndighed skal udlevere.

Derimod vil forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 4 efter styrelsens opfattelse være uden betydning her, idet denne bestemmelse udelukkende regulerer, hvilke oplysninger den rekvirende myndighed er berettiget til at videregive som et nødvendigt led i denne myndigheds egen behandling af sagen, f.eks. i forbindelse med høring af andre myndigheder, jf. Forvaltningsloven, Med kommentarer af John Vogter, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1992, s. 366 ff.

Ad 2) Det er - ligeledes i overensstemmelse med kommunes udtalelse - styrelsens opfattelse, at det er den myndighed, der er i besiddelse af oplysningerne, der afgør i hvilken form, oplysningerne skal udleveres.

Det er styrelsens opfattelse, at forvaltningsloven regulerer videregivelse af oplysninger - og ikke dokumenter - til anden forvaltningsmyndighed, jf. §§ 28-32.

Det er således - formelt set - ikke i overensstemmelse med loven, når DfA i sit standardbrev rekvirerer kopi af dokumenter. DfA vil derfor heller ikke kunne gøre krav på at få eventuelle relevante oplysninger udleveret i form af kopi af dokumenter.

Det betyder, at den forespurgte myndighed kan vælge enten at ekstrahere de oplysninger, som den rekvirerende myndighed har anmodet om, fra det dokument, hvor oplysningerne findes eller at videregive en kopi af det pågældende dokument, hvor oplysninger uden betydning for den rekvirerende myndighed er gjort ulæselige, jf. 'Meddelelse til skattemyndighederne om udlevering af selvangivelser til andre myndigheder', som DfA har henvist til i sit brev. (Det bemærkes, at denne meddelelse er afløst af Skatteministeriets cirkulære nr. 51 af 6. marts 1987 om skattemyndighedernes tavshedspligt efter gennemførelsen af forvaltningsloven, som igen er afløst af Skatteministeriets cirkulære nr. 39 af 26. marts 1995 om skatte- og vurderingsmyndighedernes særlige tavshedspligt m.v.).

Det skal bemærkes, at skattemyndighedernes eventuelle afslag på en videregivelsesanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed kan påklages til de statslige told- og skattemyndigheder, således at et afslag fra en told- og skatteregion kan påklages til styrelsen, mens et afslag fra en kommune kan påklages til den lokale told- og skatteregion, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 39 af 26. marts 1995 om skatte- og vurderingsmyndighedernes særlige tavshedspligt m.v., pkt. 5.3.

Sammenfattende er det styrelsens opfattelse, at de omtalte kommuner har administreret forvaltningslovens regler om videregivelse af oplysninger til anden forvaltningsmyndighed korrekt. Told- og Skattestyrelsen fandt derfor ikke aktuelt grundlag for at indskærpe reglerne på området overfor kommuner og regioner.

Versioner

1. 1996-06-10