Virksomhedsomdannelsesloven
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1996/18002@1996-05-28/da
Indhold
Et revisionsfirma ansøgte på vegne af T I/S Ligningsrådet om dispensation i medfør af virksomhedsomdannelseslovens § 2 stk. 3 jf. stk. 2 litra c og litra e således, at interessentskabet kunne omdannes til et aktieselskab, selvom kravet om ejerandele på mindst 25 % ikke var opfyldt, og der ikke var foretaget fælles skattemæssige afskrivninger.
Interessentskabet blev oprindelig etableret ved en sammenlægning af H A/S og J I/S, bl.a. som følge af denne sammenlægning havde interessenterne i T I/S ikke samme afskrivningsgrundlag. Endvidere havde 2 af interessenterne anvendt indestående på investeringsfonds til anskaffelse af driftsmidler, hvilket ligeledes bevirkede forskelle i afskrivningsgrundlaget.
Ved udgangen af indkomståret 1995 var afskrivningsgrundlagene på mellem 154.155 kr. og -88.941 kr. Der var således en beløbsmæssig forskel på 243.096 kr. Efter foretagne skattemæssige afskrivninger for 1995 var afskrivningsgrundlagene på mellem 107.909 kr. og 0 kr., idet den interessent, der havde et negativt afskrivningsgrundlag, indtægtsførte den negative saldo.
T I/S havde ved udgangen af 1995 en balancesum på 19.476.000 kr., hvoraf goodwill udgjorde 12 mio. kr. Egenkapitalen (de enkelte interessenters kapitalkonti) udgjorde i alt 5 mio. kr. set i forhold til balancesummen udgjorde differencen i interessenternes afskrivningsgrundlag 0,56 %.
Deltagernes skattemæssige anskaffelsessummer for aktierne ville variere fra 280.437 kr. til -571.455 kr.
Den lokale skattemyndighed udtalte, at ud over virksomheedsomdannelseslovens § 2, stk. 2 litra c om fælles afskrivningsgrundlag, opfyldte interessenterne heller ikke litra e. Efter denne bestemmelse er det et krav, at ejerne bliver omfattet af personskattelovens § 19 a, stk. 2 - 4 (dvs. at ejerne skal blive hovedaktionærer i selskabet). Virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 2, litra e blev ophævet ved lov nr. 421 af 25. juni 1993, men genindsat ved lov nr. 1117 af 22. december 1993. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget var genindførelsen af kravet om, at ejerne skal være hovedaktionærer begrundet i, at man ikke ønskede at give deltagerne i skattebegunstigede anpartsprojekter mulighed for yderligere skattefordele.
Det forelå oplyst, at goodwillværdien ved eventuel overdragelse til selskab efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse påtænktes ansat skønsmæssigt til 15 mio. kr. svarende til 1 års omsætning. Vedrørende interessentskabets erhvervelse af goodwill bemærkedes, at T I/S pr. 1. januar 1991 blev etableret ved en sammenlægning af H A/S og J I/S. Deltagerne i J I/S erhvervede deres anddele heri i perioden 1982 - 1989 og ingen del af anskaffelsessummerne for goodwill har således været afskrivningsberettiget. Ved sammenlægningen blev den samlede goodwillværdi opgjort på grundlag af den hidtidige omsætning i de to firmaer.
Interessenterne har således haft forskellige anskaffelsessummer for goodwill og driftsmidler.
En tilladelse til anvendelse af virksomhedsomdannelseslovens ville efter skatteforvaltningens opfattelse ikke medføre problemer i relation til opgørelse af et entydigt successionsgrundlag i selskabet. Forskellene i interessenternes anskaffelsessum for goodwill og driftsmidler ville derimod medføre væsentlige forskelle i de enkelte interessenters anskaffelsessum for aktier.
Vedrørende betingelsen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 litra e (hovedaktionærkravet) bemærkede den lokale skattemyndighed, at interessentskabet ikke havde karakter af den form for virksomhed, der begrundede genindførelsen af bestemmelsen.
Efter en samlet vurdering havde Skatteforvaltningen intet at indvende imod, at dispensationsanmodningen blev imødekommet, men forvaltningen påpegede dog, at praksis syntes mere restriktiv.
Skatteforvaltningen fandt endvidere, at en eventuel dispensation burde betinges af, at deltagerne tilpassede afskrivningerne på driftsmidler således, at differencerne i afskrivningsgrundlag ultimo minimeredes mest muligt. Herefter måtte differencerne i driftsmiddelsaldi anses for at være beskedne, navnlig i relation til størrelsen af de samlede aktiver.
Herudover burde en dispensation betinges af, at der blev udarbejdet opgørelser over den enkelte deltagers anskaffelsessum for aktier, ligesom deres afskrivningsgrundlag for driftsmidler m.v. skulle specificeres.
Told- og Skatteregion Randers indstillede i lighed med Skatteforvaltningen, at dispensation blev givet.'
Ligningsrådet meddelte herefter dispensation efter virksomhedsomdannelseslovens § 2 stk. 2, litra c samt litra e. Dispensationen var betinget af, at interessenterne i det sidste år forud for omdannelsen (1995) tilnærmede sig hinandens skattemæssige afskrivningsgrundlag mest muligt, således at 4 interessenter efter skattemæssige afskrivninger for 1995 opnåede et afskrivningsgrundlag på hver 107.909 kr., andre 3 et afskrivningsgrundlag på hver 55.056 kr. og den sidste interessent, der for 1995 indtægtsførte sin negative saldo, et afskrivningsgrundlag på 0 kr. Det var ligeledes en betingelse, at de af kommunen anførte opgørelser og specifikationer blev udarbejdet.