Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1996/18016@1997-09-25/da

Indhold

1. Indledning

Efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse kan foretagne af- og nedskrivninger kun ændres med Ligningsrådets tilladelse, jf. afskrivningslovens § 30, stk. 3, varelagerlovens § 7 og husdyrbesætningslovens § 5.

Ved TS-cirkulære 1994-12 af 27/6 1994 har Ligningsrådet i nogle nærmere afgrænsede tilfælde delegeret sin kompetence til at tillade efterfølgende ændringer af af- og nedskrivninger til de lignende myndigheder. Dette cirkulære trådte i stedet for TS-cirkulære 1992-12 af 25/8 1992, der indskrænkede ligningsmyndighedernes bemyndigelse betydeligt. Denne indskrænkning i bemyndigelsen indebar selvsagt, at et betydeligt antal ansøgninger blev forelagt for Ligningsrådet, hvorved der dannede sig en så fast praksis, at bemyndigelsen atter kunne udvides med TS-cirkulære 1994-12. I forbindelse med udsendelsen af TS-cirkulære 1994-12 foretog fuldmægtig Søren Schou, tidligere Told- og Skattestyrelsen, i artiklen i TfS 1994, 576 en udførlig gennemgang af cirkulæret og den praksis, der dannede baggrund herfor.

Efter udsendelsen af denne artikel har Ligningsrådet bl.a. afgjort sagerne TfS 1996, 542 (kommenteret af Skatteministeriet i TfS 1996, 545), TfS 1996, 71 og TfS 1996, 70, der yderligere belyser rådets praksis på området.

I TfS 1996, 542 afslog Ligningsrådet en ansøgning om efterfølgende afskrivninger på nogle bygninger, der var blevet afhændet af et selskab. Ligningsrådet fandt, at udgangspunktet måtte være, at der måtte meddeles afslag på ansøgningen, da bygningerne var afhændet. Den omstændighed, at der ikke var blevet foretaget bygningsafskrivninger, skønt selskabet påregnede at afhænde ejendommen uden beskatning af genvundne afskrivninger, fandtes ikke at være et så ekstraordinært forhold, at dette udgangspunkt kunne fraviges.

Tfs 1996, 70, vedrørte også en situation, hvor der blev ansøgt om efterfølgende afskrivninger på en bygning, der var afhændet. Ansøgningen skyldtes et ønske om at udligne en forhøjelse af den skattepligtige indkomst foretaget efter afhændelsen. Ligningsrådet fandt, at det forhold, at ansøgningen skyldtes et ønske om at udligne en ansættelsesændring, var en så ekstraordinær omstændighed, at ansøgningen blev imødekommet, uanset at bygningen var afhændet. Det kan også siges på den måde, at sagen indeholdt to modsat rettede omstændigheder, afhændelse af ejendommen, der normalt medfører, at efterfølgende afskrivning ikke er mulig, og efterfølgende ansættelsesændring, der normalt medfører tilladelse. Af de to forhold fik den efterfølgende ansættelsesændring afgørende betydning.

I afgørelsen TfS 1996, 71 afslog Ligningsrådet en ansøgning om at tilbageføre skattemæssige afskrivninger på et butikscenter. For begge de inkomstår, som sagen vedrørte, blev ansøgningen indgivet senere end 3 år efter udløbet af de pågældende indkomstår. Selv om skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomstårene var negativ, foretog han alligevel maksimale afskrivninger på butikscentret, idet han påregnde at kunne modregne de skattemæssige underskud i senere års indtægter. Da butikscentret imidlertid fortsatte med at være underskudsgivende, kunne dette ikke lade sig gøre, hvorfor han anmodede om, at afskrivningerne blev tilbageført. Ligningsrådet afslog denne anmodning. Rådet henviste til, at det måtte lægges til grund, at ansøgningen skyldtes, at der ved selvangivelsen var blevet truffet et bevidst valg, der efterfølgende havde vist sig uhensigtsmæssigt. Dette er ikke en sådan ekstraordinær omstændighed, der kræves for at give ekstraordinær afskrivning ud over 3-års-fristen.

For så vidt angår Ligningsrådets henvisning til, at ansøgningen blev indgivet senere end 3 år efter udløbet af de pågældende indkomstår, uden at der forelå særlige omstændigheder, bemærkes, at 3-års-fristen i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2, for genoptagelse på den skattepligtiges foranledning ikke gælder i relation til ansøgninger om ændring af af- og nedskrivninger fremsat i medfør af særbestemmelserne herom i afskrivningslovens § 30, stk. 3, varelagerlovens § 7 og husdyrsbesætningslovens § 5. Det er dog Ligningsrådets opfattelse, at ansøgninger, der indgives senere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, alene bør imødekommes, når der foreligger særlige omstændigheder. Denne opfattelse kommer til udtryk i pkt. 3.2. i TS-cirkulære 1994-12, hvorefter en ansøgning om ændrede af- og nedskrivninger altid skal forelægges for Ligningsrådet, når ansøgningen indgives senere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Særlige omstændigheder vil f.eks. foreligge, hvis skattemyndighederne har foretaget en urigtig retslig vurdering, der har afskåret skatteyderen fra fuldt ud at udnytte sin afskrivningsadgang, eller hvis den skatteyderen ikke er blevet orienteret om muligheden for at kompensere for en ansættelsesændring ved at foretage ændrede af- og nedskrivninger. Det kan derimod næppe antages, at der foreligger særlige omstændigheder hvor ansøgningen skyldes, at der ved valget af satsen for af- og nedskrivninger blev begået en åbenlys fejl, så det er især her, at 3-års-fristen får praktisk betydning, idet åbenlyse fejl i denne sammenhæng inden for 3-års-fristen normalt giver mulighed for efterfølgende afskrivning.

Versioner

1. 1997-09-25