Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 108/1996
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1996/9519@1996-12-17/da
Indhold
En kvindelig journalist har klaget til Pressenævnet over, at Berlingske Tidende har afslået at bringe et genmæle i relation til en artikel bragt i Berlingske Tidende den 8. september 1996.
Artiklen havde følgende overskrift: " Berigtigelse - Artikelserie om giftstoffer i modermælkserstatning " og bl.a. følgende indhold:
"Berlingske Tidende har i perioden 1.-4. september bragt en serie artikler om indholdet af endotoxiner i modermælkserstatning. Det anførtes med et internationalt forskerskema som kilde, at visse modermælkserstatninger, herunder Nestlés produkter, kunne være livsfarlige for spædbørn.
Berlingske Tidende har efterfølgende måttet konstatere, at Berlingske Tidendes kilde ikke har kunnet fremlægge videnskabelig dokumentation for, at indholdet af endotoxiner (cellevægge fra bakterier) i modermælkserstatning udgør nogen sundhedsrisiko for spædbørn, og at der derfor ikke var den fornødne dokumentation for artiklernes centrale udsagn. Berlingske Tidende har også måttet konstatere, at ingen andre videnskabelige kilder har kunne bekræfte det fremsatte udsagn.
....
Berlingske Tidende beklager overfor berørte forbrugere og Nestlé de gener, som artiklernes oplysninger kan have givet anledning til."
De nævnte artikler, der blev bragt i bladet i perioden 1.-4. september, var skrevet af klageren.
Klageren har i et brev af 19. september 1996 til bestyrelsesformand Ole Scherfig, Berlingske Tidende, anmodet om en uvildig undersøgelse af sagsforløbet omkring Berlingske Tidendes håndtering af sagen om endotoxiner i modermælkserstatning og anmodet om at hun derefter får den fornødne genoprejsning.
Klageren har endvidere fremlagt skrivelse af 21. oktober 1996 fra Ole Scherfig, hvori denne afviser at behandle spørgsmålet.
Klageren har den 14. november 1996 anmodet Berlingske Tidende om at optage følgende genmæle:
"Berlingske Tidende bragte den 8. september 1996 en berigtigelse af den serie artikler, som freelance journalist [navn] har skrevet i perioden 1.-4. september om endotoxiner i modermælkserstatning. Det anførtes med et internationalt forskerteam som kilde, at visse modermælkserstatninger kunne være livsfarlige for børn.
Berigtigelsen fastslår, at "Berlingske Tidende efterfølgende har måttet konstatere, at Berlingske Tidendes kilde ikke har kunnet fremlægge videnskabelig dokumentation" for påstanden, at ingen andre videnskabelige kilder har kunnet bekræfte det fremsatte udsagn," og at der ifølge Levnedsmiddelstyrelsen/Statens Seruminstitut "ingen kendt sundhedsmæssig risiko er ved at give raske nyfødte og spædbørn modermælkserstatninger på grund af indholdet af endotoxiner."
Det er ukorrekt. Berlingske Tidende har haft adgang til op mod 100 videnskabelige afhandlinger, udarbejdet af andre forskere, der påviser fødeindtagelsens betydning for udvikling af endotoxin i blodet (endotoxinæmi) med helbredsricici hos nyfødte og spædbørn til følge. Det fremgår af disse afhandlinger, offentliggjort i anerkendte, internationale tidsskrifter,
at "ud af 322 tilfælde af endotoxinæmi var 43 tilfælde før fødeindtagelse og 279 efter",
at "blodforgiftning med endotoxin med sikkerhed vil kunne bidrage til sygelighed hos nyfødte - herunder hjerneskader, betændelse af kar, lungeødem, nyresvigt, leverbetændelse, obstruktiv gulsot, koagulationsforstyrrelser og mangel på blodplader,"
at "indholdet af endotoxiner i forskellige væv (lever, lunge, milt og hjerne) i nogle af de for tidligt fødte børn, der bukkede under for vuggedød, var anseelig," og
at "endelig bekræfter eksistensen af mulig neontal endotoxinæmi den vigtige rolle, yderligere skadelige agens (incl. endotoxinforurenet mælk) kan spille ved forårsagelsen af vuggedød".
Der er udbredt enighed om, at der endnu ikke findes sikker viden om, hvor lille en endotoxin-koncentration, der skal til for at udløse skader."
Bladet har den 18. november 1996 afvist at bringe genmælet under henvisning til, at anmodningen er fremkommet for sent, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.
Klageren har gjort gældende, at det ikke bør komme hende til skade, at hun i første omgang forsøgte at holde sagen inden for Det Berlingske Hus, ved at anmode bestyrelsesformanden om en intern undersøgelse. Svaret herpå fik hun først efter fire uger, og hun mener derfor, at medieansvarslovens klagefrist bør tage udgangspunkt i svaret af 21. oktober 1996.
Bladet har i en udtalelse om sagen anført, at der ikke i henvendelsen til bestyrelsesformand Ole Scherfig fremkom noget krav om genmæle.
Brevet kan derfor ikke bruges som undskyldning for, at klageren ikke har overholdt medieansvarslovens regler om genmæle.
Formanden udtaler:
Anmodning om genmæle kan efter medieansvarslovens § 36, stk. 2, fremsættes af den, oplysningerne vedrører, eller efter dennes død af de nærmeste pårørende.
Da der ikke i avisen er bragt oplysninger, der vedrører klageren, er hun ikke berettiget til at fremsætte et krav om genmæle.
Klagen er derfor åbenbart grundløs og afvises i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.
Afsagt den 17. december 1996.