Tilbagekaldelse af orlovsbevilling prøvelse af præjudicielle spørgsmål
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/10234@1997-01-01/da
Indhold
Medlemmet indgav ansøgning om børnepasningsorlov som forsikret lønmodtager og fik bevilget orlov for perioden 25. marts 1996 til 23 marts 1997 forlænget med ferie til den 27. april 1997.Der var aftalt nærmere med arbejdsgiveren om hendes tilbagevenden, og der var ansat en afløser i orlovsperioden.
Den 26. marts 1997 rettede kassen henvendelse til arbejdsformidlingen, idet kassen havde erfaret, at medlemmet var medindehaver af den virksomhed, som hun havde orlov fra. Kassen bad arbejdsformidlingen træffe afgørelse om, hvorvidt orlovsbevillingen kunne opretholdes. Det fremgik af kassens oplysninger, at medlemmet ejede 37, 5 % af anparterne i det selskab hvor hun var ansat og, hvor hendes samlever var direktør.
Arbejdsformidlingen traf afgørelse den 10. april 1997. Ved denne afgørelse fandt arbejdsformidlingen, at forudsætningerne for bevillingen af børnepasningsorloven var urigtige, hvorfor arbejdsformidlingen tilbagekaldte bevillingen.
Kassen klagede den 7. maj 1997 over tilbagekaldelsen af bevillingen. Kassen fandt, at medlemmet måtte betragtes som lønmodtager.
Arbejdsformidlingen oplyste, at afgørelsen beroede på et brev fra kassen, hvorefter medlemmet i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand ikke var at betragte som lønmodtager, men som selvstændig erhvervsdrivende.
Arbejdsformidlingen fandt ikke hjemmel til at træffe afgørelse om, hvorvidt medlemmet som selvstændig erhvervsdrivende opfyldte betingelserne for opnåelse af orlov. Arbejdsformidlingen henviste til, at dette forudsatte, at kassen for selvstændige attesterede, at medlemmet sandsynliggjorde, at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i orlovsperioden.
Arbejdsformidlingen oplyste, at medlemmet havde søgt børnepasningsorlov for perioden 28. april 1997 til 25. januar 1998. Arbejdsformidlingen havde meddelt medlemmet, at arbejdsformidlingen ikke har mulighed for at tage stilling til den ansøgte orlov, idet den tidligere orlov var tilbagekaldt og indbragt for Arbejdsmarkedets Ankenævn bl. a. med henblik på at ankenævnet tog stilling til, om hun i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand var lønmodtager eller selvstændig.
Ankenævnet fandt, at der ikke havde været tilstrækkelig grundlag for at tilbagekalde orlovsbevillingen.
Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet måtte anses for at have været lønmodtager ved orlovs bevillingen, uanset at hun var medejer af den virksomhed, hun var ansat i, fordi hun ikke kunne anses for at have afgørende indflydelse i virksomheden.
Ankenævnet ændrede således arbejdsformidlingens afgørelse.