Tilladelse til at føre et advarselsregister
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/11151@1998-03-16/da
Indhold
På baggrund af en avisartikel rettede Registertilsynet henvendelse til et mobiltelefonselskab for at undersøge, om selskabet førte en sortliste over personer, der bevidst havde bedraget selskabet for store beløb.
Det fremgik af sagen, at aftale om køb af mobiltelefon og tegning af abonnementsaftale indgås hver for sig. Selskabet yder provision til selskabets forhandlere for formidling af abonnement. Denne provision anvender forhandlerne ofte til at give rabat på selve telefonen eller til at levere billigt ekstraudstyr. Det er ikke et krav fra selskabet, at provisionen anvendes således. Forhandleren kunne selv beholde provisionen ubeskåret.
Når en kunde har tegnet abonnement, faxer forhandleren den underskrevne oprettelsesblanket til telefonselskabet. Selskabet foretager herefter en almindelig kreditvurdering. Det undersøges i den forbindelse, om kunden er registreret hos et kreditoplysningsbureau, eller om kunden har gammel gæld hos selskabet. Er dette tilfældet, vil selskabet typisk kræve depositum eller anden sikkerhedsstillelse samt tilbagebetaling af eventuel gammel gæld.
Såfremt det viser sig, at abonnementet ikke kan tegnes, får forhandleren ikke provision. Forhandleren vil således have lidt et tab, hvis han har anvendt (en del af) provisionen til at nedsætte prisen på telefonen og udleveret denne til kunden.
Der foreligger en generel instruks til selskabets forhandlere om, at såfremt en enkeltperson ønsker at købe et større antal telefoner, skal forhandleren rette henvendelse til selskabet for en fremrykket kreditvurdering.
Den almindelige fremgangsmåde ved misbrug af selskabets tilbud er, at der bestilles et eller flere abonnementer med dertil hørende nedsatte mobiltelefoner ved en eller flere forhandlere inden for en kort periode. Dette sker typisk i en kampagneperiode, hvor prisen for oprettelsen er yderligere nedsat i forbindelse med tegning af en abonnementsaftale, der er uopsigelig i en vis periode.
Mobiltelefonselskabet anførte bl.a., at selskabets forhandlere optræder som fuldmægtige for selskabet i aftalelovens forstand. Listen er således udelukkende udarbejdet til intern brug mellem selskabet og selskabets agenter som fuldmægtige, hvorfor der efter mobiltelefonselskabets opfattelse ikke er tale om et register oprettet med henblik på at advare andre.
Registertilsynet, som havde behandlet sagen på et møde i Registerrådet, udtalte, at det er afgørende for, hvorvidt et register er omfattet af lov om private registre § 3, stk. 6, om registeret er oprettet med henblik på videregivelse.
Registertilsynet fandt, at uanset om der foreligger et fuldmagtsforhold, vil udsendelse af listen være omfattet af § 3, stk. 6. I den forbindelse henvistes navnlig til, at forhandlerne er selvstændige virksomheder, hvor formidling af abonnementer kun udgør en begrænset del af deres forretningsområde, og at listen under alle omstændigheder tjener som advarsel mod, at forhandleren sælger selve mobiltelefonen til den pågældende.
Det var derfor Registertilsynets opfattelse, at den omhandlede liste må betragtes som et selvstændigt register, oprettet med henblik på videregivelse, og omfattet af lovens § 3, stk. 6.
Registertilsynet udtalte endvidere, at tilsynet ville være indstillet på at meddele selskabet tilladelse til at føre et advarselsregister over kunder, der har tilsidesat abonnementsvilkårene væsentligt, eller hvor der er en overhængende risiko herfor. En sådan tilladelse ville i givet fald blive meddelt på nærmere angivne vilkår.
Der er efterfølgende meddelt tilladelse til selskabet.