Tandlæger - Utilstrækkelig forundersøgelse inden tandudtrækning - Ansvarsfordeling mellem henvisende tandlæge og operatør
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/15048@1998-03-16/da
Indhold
En specialtandlæge vurderede, at patientens hjørnetænder i overkæben var fejlplacerede, og at der var pladsmangel til disse. Specialtandlægen henviste herefter patienten til egen tandlæge for at få trukket den første lille mælkekindtand i begge sider af overkæben ud.
Ved 2. undersøgelse hos specialtandlægen ca. 1 måned senere vurderede denne, at den første lille blivende kindtand i begge sider af overkæben skulle trækkes ud, hvorfor patienten igen blev henvist til egen tandlæge. Ved undersøgelsen blev der ikke taget røntgenbilleder, og det fremgik ikke af journalen, hvilken hensigt der var med at trække de 2 kindtænder i overkæben ud. 3 uger senere foretog egen tandlæge udtrækning af de to kindtænder i overkæben.
Patientklagenævnet fandt, at specialtandlægen ikke havde udvist omhu og samvittighedsfuldhed, da hun henviste patienten til tandudtrækning. Patientklagenævnet lagde herved vægt på, at specialtandlæge forud for henvisningen til tandudtrækningen burde have skaffet sig viden om tandforholdene, herunder særligt om der var anlæg til alle de blivende tænder. Der burde endvidere på dette tidspunkt have været udarbejdet en behandlingsplan til at vise, hvorledes pladsproblemerne i øvrigt skulle løses, samt hvordan sammenbiddet skulle blive.
Patientklagenævnet fandt endvidere, at egen tandlæge ikke havde udvist omhu og samvittighedsfuldhed, idet han foretog tandudtrækningen uden at sikre sig, at forudsætningerne herfor var i orden, herunder om der var anlæg til de blivende tænder.