Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af § 30, stk. 1, nr. a, jf. § 16, stk. 1 og stk. 2, jf. § 2, stk. 1, nr. a, i byggeloven, er valgbar.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/171@1998-07-16/da
Indhold
(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd, j.nr. 541/1997).
X-Kommunalbestyrelse har ved brev af 15. oktober 1997 under henvisning til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet til Valgbarhedsnævnet, at kommunalbestyrelsesmedlem NN den 16. september 1997 af Kriminalretten i Y-by er idømt en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af § 30, stk. 1, nr. a, jf. § 16, stk. 1 og stk. 2, jfr. § 2, stk. 1, nr. a, i byggeloven.
Det fremgår af sagen, at den pågældende ikke inden opførelse af bygning på sin ejendom i tiden forud for den 5. november 1996 indhentede den fornødne byggetilladelse fra X-Kommune.
I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling - uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.