Skattefri aktieombytning
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/18408@1997-09-25/da
Indhold
Et holdingselskab H har siden marts 1995 ejet hele aktiekapitalen i datterselskabet D. D drev virksomhed ved salg af edb-baserede oplysninger.
Holdingkonstruktionen blev etableret ved en skattefri ombytning af aktierne i D, jf. tilladelse fra Ligningsrådet. Tilladelsen blev givet med det vilkår, at H skulle bevare helejerskabet af D i mindst 3 år efter ombytningen.
Siden aktieombytningen er der sket en væsentlig vækst i markedet for edb-baserede oplysninger og samtidigt er konkurrencen blevet skærpet.
For at sikre D's fortsatte værkst kunne det blive nødvendigt at optage en kapitalstærk samarbejdspartner i D. Ligningsrådet blev i den forbindelse spurgt, om 3 års ejertidsvilkåret kunne fraviges.
Samarbejdspartneren skulle i givet fald blive minoritetsaktionær, dvs. have en ejer-/stemmeandel på op til 49 %. Kapitaludvidelse i D forventedes foretaget til overkurs i forhold til indre værdi.
Ligningsrådet imødekom ansøgningen med det vilkår, at H efter kapitaludvidelsen i datterselskabet fortsat skulle have en ejer-/stemmeandel af D på mere end 50 % i den resterende del af 3 års perioden regnet fra ombytningen.