Gelex

Skattefri aktieombytning

GældendeVersion 1997-09-25
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/18440@1997-09-25/da

Indhold
  1. Indledning

Aktionærerne V, X, Y og Z ansøgte Ligningsrådet om tilladelse til skattefri aktieombytning således, at V, X, Y og Z's aktier i selskaberne A og B blev indskudt i et nystiftet holdingselskab H mod at aktionærerne udelukkende blev vederlagt med aktierne i H.

A drev virksomhed ved produktion og salg af flishuggere og lignende produkter. Aktiekapitalen i A var nom. kr. 500.000, hvoraf nom. kr. 50.000 var A-aktier og nom. kr. 450.000 var B-aktier. V ejede nom. kr. 50.000 A-aktier og nom. kr. 345.000 B-aktier, mens X, Y og Z hver ejede nom. kr. 35.000 B-aktier.

X, Y og Z var børn af V.

B udlejede bygninger til A. Aktiekapitalen i B var nom. kr. 528.000, hvoraf nom. kr. 48.000 A-aktier og nom. kr. 480.000 var B-aktier. Aktierne i B ejedes 100 % af V.

I begge selskaber havde A-aktier 10 gange så mange stemmer som B-aktier.

Det var oplyst, at A- henholdsvis B-aktier i de indskydende selskaber ville blive vederlagt med A- henholdsvis B-aktier med tilsvarende rettigheder i det modtagende selskab. Det var hensigten, at værdien af de indskudte aktier skulle svare til værdien af de vederlagte aktier. Det var således ikke meningen, at der som følge af aktieombytningen skulle ske en formueforskydning mellem aktionærerne.

Ansøgningen var begrundet med, at aktionærerne ønskede at sikre den allerede optjente formue, at forberede et eventuelt senere generationssmkifte og at skabe et finansielt grundlag for via holdingselskabet at etablere nye aktiviteter i selvstændige datterselskaber.

Ansøgerne oplyste, at H ikke ville ændre på ejerforholdene til A og B inden for en 3-årig periode efter ombytningstidspunktet.

De berørte skatteforvaltninger samt told- og skatteregionen indstillede, at det ansøgte blev imødekommet, hvis der ikke skete formueoverførsel fra V til dennes 3 børn.

Ligningsrådet gav tilladelse til det ansøgte. Det blev tillagt afgørende betydning, at det ny moderselskabs helejerskab af de fremtidige datterselskaber blev bevaret i mindst 3 år efter aktieombytningen.

Ligningsrådet præciserede, at der ved ombytningen ikke måtte ske forskydning i rettigheder og formueforhold mellem de involverede aktionærer.

Versioner

  1. 1997-09-25