Arbejdsudleje Skattefri rejsegodtgørelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/18448@1997-09-25/da
Indhold
Told- og Skattestyrelsen blev af en Told- og Skatteregion spurgt om en dansk virksomhed, der udlejer medarbejdere til udlandet, kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse.
Efter konkret behandling af spørgsmålet om fritagelse for betaling af arbejdsmarkedsbidrag efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, hvilket i sig selv indebærer en vurdering af, om der er tale om arbejdsudleje, var regionen nået til det resultat, at der forelå arbejdsudleje til en udenlandsk arbejdsgiver, således at der kunne ske fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag.
Spørgsmålet var herefter, om udlejeren (det danske selskab) samtidig kunne udbetale skattefri rejsegodtgørelse.
Told- og Skattestyrelsen svarede, at dette beror på en fortolkning af cirkulæret om rejsegodtgørelse (senest TSS-cir. 1996-31) udstedt af Ligningsrådet med hjemmel i ligningslovens § 9, stk. 5, (senest ændret ved lov nr. 1063 af 12. December 1996) og statsskattelovens § 6a.
Det afgørende ved fortolkningen af ligningslovens § 9, stk. 5, og cirkulæret i denne situation er at fastslå, hvem der som arbejdsgiver påfører en lønmodtager udgifter som følge af arbejdet. Der skal være tale om udgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Ved fortolkningen er det værd at bemærke, at det sæt kriterier, som ifølge cirkulære nr 135 af 4. november 1988 (kildeskattecirkulæret), pkt. 42 skal anvendes ved vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje, er tiltænkt den omvendte situation, nemlig udleje af personer fra udlandet til Danmark, hvorved der kan indtræde begrænset skattepligt her efter KSL § 2, stk. 1, litra c, og hvor hvervgiveren i Danmark (brugeren af arbejdskraften) bliver indeholdelsespligtig. Det fremgår af samme pkt. 42, at udlejeren (det danske selskab), ved udleje til udlandet vil være indeholdelsespligtig efter de sædvanlige regler.
Det sæt kriterier, der i almindelighed skal anvendes ved vurderingen af om der foreligger et tjenesteforhold, er cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 (personskattecirkulæret) pkt. 3.1.1, som dog efter cirkulæret kan være suppleret med yderligere betingelser i anden lovgivning.
Udfra kriterierne vil de pågældende arbejdsudlejede utvivlsomt være lønmodtagere og ikke selvstændigt erhvervsdrivende. Der vil imidlertid konkret være ske en opdeling mellem udlejeren (det danske selskab) og brugeren (det udenlandske selskab) af arbejdsgiverbeføjelserne dvs. instruktørbeføjelse, aftale om arbejdsydelse, fastsættelse af arbejdstid m.v.
Den af de to parter i arbejdsudlejesituationen (udlejeren eller brugeren), der påfører en lønmodtager udgifter som følge af arbejdet, vil være den part, der kan udbetale skattefri godtgørelse efter cirkulæret og LL § 9, stk. 5. Det vil fmt. altid være udlejeren i arbejdsudlejesituationen, der påfører lønmodtageren en udgift. Dertil kan tilføjes, at udlejeren i arbejdsudlejesituationen fmt. som oftest vil have forpligtet sig til at stille arbejdskraften til rådighed for brugeren.
Told- og Skattestyrelsen konkluderede herefter, at det danske selskab som udlejer vil kunne udbetale skattefri godtgørelse.