Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/18493@1997-09-25/da

Indhold

1. Indledning

Afskrivninger)

x sidestilling

x dyrlægeklinik

x forventningsprincippet

LR af 22/4 1997, 99/96-4238-00091

Ligningsrådet meddelte afslag på en anmodning om tilladelse til at foretage skattemæssige afskrivninger fra 1989 på dyrlægeklinik til behandling af mindre dyr. Efter en vurdering af den teknisk-økonomiske forældelse og den fysiske slitage, var det Ligningsrådets opfattelse, at klinikken ikke kunne sidestilles med de i afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra a eller b, nævnte bygninger. At der efter praksis i 1989 var meddelt tilladelse til sidestilling i lignende sager kunne ikke begrunde en retsbeskyttet forventning om, at der ville blive meddelt tilladelse til sidestilling i denne sag, da der ikke på daværende tidspunkt var indgivet ansøgning herom. Der var i denne forbindelse endvidere henset til, at virksomheden efterfølgende var solgt til skatteyderens sønner, der lejede ejendommen af faderen. Der henvises til Told og Skattestyrelsens kommentar i TfS 1997.øøø.

Reference

AL § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a

LV 1996 E.C.4.1.5.

En dyrlæge ansøgte om tilladelse efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, til at foretage skattemæssige afskrivninger på en dyrlægeklinik.

Det var i sagen oplyst, at der fra 1989 var foretaget afskrivninger på klinikken uden tilladelse fra Ligningsrådet. Revisor henviste i denne forbindelse til, at han havde ansøgt - og fået tilladelse til sidestilling - i tre tilsvarende sager.

Det var herefter revisors opfattelse, at der også i nærværende sag kunne ske sidestilling i 1989 med de i afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra a, nævnte bygninger.

Det var oplyst, at klinikken er indrettet i en bygning med et areal på 141 kvm. og en tilbygning på 30 kvm. Klinikken var indrettet med venteværelse, laboratorium, operationsrum, apotek, røntgenrum, mørkekammer, kontor, opvågningsrum med overnatningsbokse, lagerrum til medicin og dyrefoder samt badeværelse og kundetoilet. Der behandledes i klinikken mindre dyr (hobby- og kæledyr), som også have mulighed for at overnatte i de dertil indrettede 6 bure. Der behandledes ikke store dyr i klinikken, bortset fra udendørs røntgenfotografering af heste med et transportabelt røntgenapparat.

Dyrlægevirksomheden var solgt til skatteyderens sønner, der havde lejet den omhandlede ejendom af skatteyderen.

Den kommunale skatteforvaltning, som havde besigtiget klinikken havde vurderet, at bygningen fremtrådte som et parcelhus, og at den i sin indretning mindede om en lægeklinik.

Ligningsrådet kunne ikke imødekomme anmodningen.

Skatteyderen kunne ikke have en retsbeskyttet forventning om, at sagen ville blive behandlet efter den i 1989 gældende praksis. Det er efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, en forudsætning for sidestilling med de i afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra a eller b, nævnte bygninger, at Ligningsrådets tilladelse hertil er indhentet. Revisor (og skatteyder) kunne have en berettiget forventning om, at tilladelse til sidestilling ville blive meddelt i 1989 efter den dagældende praksis, såfremt der var ansøgt herom i 1989. Denne forventning kunne dog ikke nyde nogen retlig beskyttelse, så længe der ikke var indgivet ansøgning. Der blev i denne forbindelse endvidere henset til, at der ved salget af virksomheden som udgangspunkt forelå en ny situation.

Ansøgningen blev på denne baggrund vurderet på grundlag af praksis på ansøgningstidspunktet.

Det er herefter en forudsætning for, at der kan meddeles tilladelse til sidestilling efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, at det i den konkrete sag må vurderes, enten at den omhandlede bygning kan sammenlignes med en bestemt afskrivningsberettiget bygningskategori nævnt i afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra a eller b, eller at den ikke kan sammenlignes med en bygningskategori, som er undtaget fra afskrivning efter afskrivningslovens § 18, stk. 3-5, og herudover må antages at være udsat for en fysisk slitage og/eller teknisk-økonomisk forældelse svarende til de i § 18, stk. 1, litra a eller b, nævnte bygningskategorier.

For dyrlægeklinikker gælder, at den teknisk-økonomiske forældelse må antages at kunne sammenlignes med den teknisk-økonomiske forældelse af de ikke-afskrivningsberettigede lægeklinikker m.v. Det er således den fysiske slitage, som er afgørende i sager vedrørende dyrlægeklinikker.

Vurderingen må bl.a. baseres på, hvilke dyr klinikken er indrettet til modtagelse af, klinikkens kapacitet, og om der er mulighed for indlæggelse eller alene for ambulant behandling.

Det vurderedes, at bygningen ikke var udsatr for en slitage, som kunne begrunde sidestilling med de i afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra a eller b, nævnte bygninger. Der blev herved lagt vægt på, at bygningen var indrettet til behandling af mindre dyr, at der alene var 6 bure med mulighed for overnattende dyr, og at skatteforvaltningen efter besigtigelse af ejendommen havde vurderet, at den i sin indretning mindede om en lægeklinik.

Versioner

1. 1997-09-25