Gelex

Virksomhedsovertagelse Goodwill Overskudsandel

GældendeVersion 1998-03-16
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/18529@1998-03-16/da

Indhold
  1. Indledning

Ligningsrådet blev spurgt om følgende:

Spørgsmål

1. Kan A med bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1, overdrage sin virksomhed til en medarbejder delvis pr. 1. januar 1997 og 1. januar 1998, mod at denne til betaling af goodwill, navn, kundekreds m.v. yder et vederlag til A på ca. 10-15% af den fremtidige omsætning, gældende i ca. 5 år fra overtagelsesdagen den 1. januar 1998?

Svar

Se sagsfremstilling og begrundelse

Sagsfremstilling og begrundelse

A havde drevet selvstændig arkitektvirksomhed i 35 år, men forventede, at den fremtidige aktivitet ville falde på grund af generationsskifte i kundekredsen. A påtænkte derfor at ophøre med sin virksomhed og gå på pension.

En mangeårig, og på dette tidspunkt den eneste medarbejder hos A, ønskede dog at videreføre virksomheden, idet denne mente at have skabt sig et navn gennem sine mange års ansættelse og på baggrund heraf ville kunne videreføre virksomheden til sin egen pensionsalder inden for de næste 6 - 8 år.

Medarbejderen skulle indtræde som interessent i virksomheden pr. 1. jan. 1997 med en overskudsandel på 30% og overtage tegnestuen 100% pr. 1. jan. 1998.

Motivet til den delvise indtræden i 1997 var, at medarbejderen skulle forsøges introduceret som medarbejder hos nuværende og kommende klienter, samt at A i dete år forventede at afslutte størstedelen af sine sager, således at der pr. 1. januar 1998 ikke forventedes at foreligge væsentlige igangværende arbejder.

Overdragelse af de til virksomheden tilhørende driftsmidler skulle ske til markedsværdi pr. 1. januar 1998. Herudover forventedes der alene at skulle overdrages forudbetalt husleje, som skulle ske til kontantværdi, ligeledes pr. 1. januar 1998.

Vederlag for goodwill m.v. kunne ikke angives mere nøjagtigt. Vederlaget skulle udgøre 10-15 % af omsætningen, gældende fra den 1. januar 1998 og ca. 5 år frem.

Medarbejderen skulle indtræde i interessentskabet pr. 1. januar 1997 med en ejerandel på 50%.

Kommunens skatteforvaltning fik anmodningen forelagt.

Forvaltningen fandt ikke, at der kunne ske en delvis overdragelse af virksomheden pr. 1. januar 1997.

Forvaltningen anførte til støtte herfor, at ved overdragelse af virksomhed i interessentskabsform skal der ske en overdragelse af en ideel anpart i virksomhedens samlede aktiver og passiver. Man kan således ikke udskille enkelte aktiver til tidligere eller senere overtagelse.

Hertil kommer, at der slet ikke kan ske en særskilt overdragelse af goodwill eller en del af goodwill med skattemæssig virkning, jf. TfS 1986.376 og TfS 1991.85, idet goodwill er så nøje knyttet til virksomheden, at den ikke kan udskilles fra virksomhedens drift, jf. LV 1996. E.I.4.1.1.

Som oplysningerne forelå, skulle medarbejderen pr. 1. januar 1997 overtage en ejerandel på 50% uden at overtage aktiver og passiver og uden at betale vederlag for overdragelsen af ejerandelen.

På denne baggrund kunne forvaltningen ikke godkende en delvis indtræden i interessentskabet pr. 1. januar 1997, som beskrevet i spørgsmålet til Ligningsrådet, idet der efter de foreliggende oplysninger ikke skete en overdragelse af en andel af samtlige aktiver og passiver i virksomheden.

Forvaltningen anførte slutteligt, at der efter forvaltningens opfattelse ikke var skattemæssige hindringer for at aflønne medarbejderen på provisionsbasis i 1997 (med nævnte 30% af overskuddet) og en derefter følgende overtagelse af virksomheden pr. 1. januar 1998.

Ligningsrådet udtalte, at på det foreliggende grundlag, og således som sagen forelå oplyst, var Ligningsrådet enig i skatteforvaltningens opfattelse, hvorefter den påtænkte overdragelse af A's virksomhed ikke opfyldte betingelserne for at være omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1, pr. 1. januar 1997.

Ligningsrådet bemærkede desuden, at skete der en virksomhedsoverdragelse pr. 1. januar 1998, dvs. en overdragelse af virksomhedens aktiver og passiver goodwill fastsat som 10-15% af den fremtidige omsætning i ca. 5 år efter overdragelsen, skulle der på overdragelsestidspunktet, til brug for en samlet opgørelse af afståelsessummen, ske en skønsmæssig værdiansættelse af det beløb, der må antages at være ydet som vederlag for goodwill.

Dette beløb danner grundlag for henholdsvis sælgers afståelsesbeskatning og købers afskrivningsgrundlag.

Derudover vil omhandle løbende ydelse være fradragsberettiget for køber og skattepligtig for sølger.

Versioner

  1. 1998-03-16