Gelex

Skattefri aktieombytning

GældendeVersion 1998-03-16
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/18530@1998-03-16/da

Indhold
  1. Indledning

Kapitalen og stemmerne i et selskab var ligelig fordelt mellem en dansk aktionær og en japansk aktionær. Konkret ejede de to aktionærer hver nom. 300.000 kr. aktier.

Selskabet forestod salget af den japanske aktionærs produkter bestående af elektroniske musikinstrumenter og perifert computerudstyr i Skandinavien.

Forinden ombygningen var det tanken at foretage en ændring af selskabets vedtægter, således at nom. 5.000 kr. af de aktier, som ejes af den japanske aktionær ville blive ændret til B-aktier med 1/10 stemmeret i forhold til de øvrige aktier.

Efter vedtægtsændringen ville stemmerne være fordelt med 50,4 % til den danske aktionær og 49,6 % til den japanske aktionær.

Vedtægtsændringen var accepteret af medaktionæren uden modydelser eller aftale om senere ændringer i stemmeretten. Baggrunden var det nære forhold, der har været mellem parterne, og at det japanske selskab var intersseret i at kunne medvirke til et fornuftigt generationsskifte i det danske selskab.

Ombytningen ønskedes herefter gennemført ved, at den danske aktionær skulle indskyde sin aktiepost i selskabet i et nystiftet holdingselskab mod alene at blive vederlagt med aktier i dette selskab.

Formålet med ombytningen var at få skabt en hensigtsmæssig koncernstruktur med hensyn til et fremtidigt generationsskifte.

Det var tilkendegivet, at er ikke er planer om at ændre på ejerforholdet til det fremtidige datterselskab i de første 3 år efter ombytningen.

I sagen havde en kommune og en region tilsluttet sig, at der blev givet tillaelse, medens en anden kommune og en anden region havde indstillet afslag.

Ligningsrådet gav afslag på ansøgningen under henvisning til, at vedtægtsændringen alene skulle ske for at gøre den ansøgte ombytning mulig. Ligningsrådet anførte, at det ingen forskel gjorde, at vedtægtsændringen var accepteret af medaktionæren uden modydelse eller aftale om senere ændringer i stemmeretten.

Versioner

  1. 1998-03-16