KSL §48E-beskatning
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/18550@1998-07-06/da
Indhold
A ønskede efter en periode på 36 mdr. med § 48E-beskatning at skifte job. Den ny kontrakt var på 4 år og ønskedes indgået med C A/S ved udløb af den hidtidige kontrakt med B A/S.
Told- og Skatteregionen havde svaret, at der i så fald skal foretages efterbeskatning efter KSL §48E, stk. 5, jf. stk. 7, idet der kun kan indgås aftale om en forlængelse af kontrakten med den virksomhed, hvormed den oprindelige ansættelseskontrakt er indgået. Regionen havde også henvist til punkt 4c i cirkulære nr. 9 af 15/1-1993.
A påklagede afgørelsen, idet han mente, at han også efter et jobskifte ville have samme arbejdsgiver, fordi den hidtidige arbejdsgiver er et selskab, der delvis og indirekte er ejet af en udenlandsk stat, og A's eventuelt kommende arbejdsgiver ligeledes er et selskab, der ejes af den samme stat.
I §48E, stk. 7 står: »Den ansættelseskontrakt, der udløber samtidig med den samlede periode på 36 måneder for beskatning efter stk. 4, kan forlænges ....«
Told- og Skattestyrelsen var enig med Told- og Skatteregionen i, at et jobskifte til en anden virksomhed vil medføre efterbeskatning, jf. de ovennævnte regler.
Told- og Skattestyrelsen var således enig med Told- og Skatteregionen i, at A måtte anses for at skifte arbejdsgiver ved fremover at arbejde for C A/S, i stedet for at arbejde for B A/S. Der er tale om to forskellige selskaber, uanset en og samme stats indirekte ejerskab.
Told- og Skattestyrelsen havde som led i sagens behandling forelagt problemstillingen for Skatteministeriets Departement, som erklærede sig enig i denne fortolkning.