NYT OM ARBEJDSSKADER - Dørmænd og arbejdsskadeforsikringen (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/19032@1997-10-01/da
Indhold
En dørmand afviste to gæster, der begge var påvirket af narkotika, på trappen til restauranten. Dørmanden måtte tage fat i armen på den ene, og begge faldt 3 meter ned ad trappen, da gæsten støder fra med benene. Dørmandens ben blev fastlåst og bøjet udad, mens han ligger på ryggen. Den anden gæst forsøgte derefter at kvæle dørmanden, der til sidst fik hjælp af sine kollegaer.
Arbejdsskadestyrelsen afgjorde, at der var tale om en arbejdsskade. Ved anerkendelsen lagde vi vægt på, at dørmanden under sit arbejde var udsat for et ulykkestilfælde.
Dørmanden fik en godtgørelse for varigt men, idet ulykken havde ført til en korsbåndslæsion i højre knæled.
Dørmanden ville også have været berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, idet han ikke længere var i stand til at arbejde som dørmand. Når han alligevel ikke fik erstatning, skyldtes det, at han kort tid efter blev ansat inden for et fagområde, som han var uddannet til og kunne klare. Lønnen i det nye job var bedre end aflønningen som dørmand, og der var således ikke nogen varig indtægtsnedgang.
KOMMENTAR:
Arbejdsskadestyrelsen har i den sidste tid fået en del henvendelser, der går på, om dørmand er dækket af arbejdsskadeforsikringen.
Dørmænd er som alle andre dækket af arbejdsskadeforsikringen, hvis de kommer til skade under arbejdet. Det gælder også, hvis de bliver overfaldet, f.eks. når de afviser gæster og derved bliver skadet. Der tilkommer dørmænd de samme ydelser, som alle andre, der kommer til skade under arbejde. Der kan således ydes godtgørelse for varigt men, erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning til efterladte. Udgifter til dækning af behandling, der ikke betales over andre ordninger, f.eks. ved indlæggelse på hospital, kan også betales via arbejdsskadeforsikringen.
Yderligere oplysninger kan fås hos fagkonsulent Peter Christensen eller kontorchef Kirsten Ørnø.
----------------------------
Vi udsender hvert kvartal oplysninger om udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsskader - se vedlagte bilag. (* 2)
Yderligere oplysninger kan fås hos budget- og statistikchef Carl Georg Røser.