NYT OM ARBEJDSSKADER - fastsættelse af årsløn ved beregning af erstatning for erhvervsevnetab (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/19209@1997-10-01/da
Indhold
SAGEN:
En brobygger kom i slutningen af 1992 til skade på sit arbejde, da han faldt 7 meter ned og ramte et betonunderlag.
Der var naturligvis tale om en arbejdsskade.
Arbejdsskadestyrelsen fastsatte tabet af erhvervsevne til 50 procent.
Erstatningen blev fastsat ud fra en årsløn på 240.000 kr.
Skadelidte havde været ansat som brobygger i 1« år, da skaden indtrådte, og havde i årene inden arbejdsskaden haft følgende indtægter:
I 1990: 146.587 kr. I 1991: 227.333 kr. I 1992: 329.485 kr.
Skadelidte havde oplyst, at han på tidspunktet for skadens indtræden i gennemsnit tjente 13.500 kr. hver 14. dag.
Arbejdsskadestyrelsen fastsatte årslønnen på grundlag af et skøn, da skadelidte havde haft varierende indtægter i årene før skadens indtræden.
Som grundlag for skønnet blev anvendt et gennemsnit af indtægterne for 1990-1992.
KOMMENTAR:
Årslønnen fastsættes efter arbejdsskadeforsikringslovens § 41 normalt til den samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden.
Årslønnen kan fastsættes efter et skøn, hvis særlige ansættelsesforhold gør sig gældende.
Arbejdsskadestyrelsen lagde ved skønnet vægt på, at arbejdsindtægterne havde været meget svingende i årene før arbejdsskaden, der skete under arbejdet som brobygger. Der blev endvidere lagt vægt på, at ansættelse som brobygger er af begrænset varighed. En arbejdsindtægt svarende til dette erhverv kan under hensyn til erhvervets specielle karakter ikke påregnes i en længere årrække.
Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Christen Christensen.
------------------------------
Arbejdsskadestyrelsen har i år udgivet:
Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser (januar 1997). Pris: 50 kr.
Information fra Erhvervssygdomsudvalget om Karpaltunnelsyndrom (april 1997). Pris: 60 kr.
Ny revideret udgave af Vejledning om opløsningsmiddelforgiftning (april 1997). Pris: 60 kr.
Information til kommunernes sagsbehandlere om arbejdsskader (april 1997). Pris: 50 kr.