Gelex

Forslag til lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering

OphævetVersion 1997-02-07fra 1997-02-07 til 2000-06-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/60372@1997-02-07/da

Indhold
  1. Indledning

Boligministeriet anmodede Registertilsynet om en udtalelse vedrørende et forslag til lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering m.v. (BBR).

Med lovforslaget ville der blive gennemført en forenkling og tydeliggørelse af de gældende bestemmelser om tildeling af adresser, således at Boligministeriet blev adressemyndighed, og kommunalbestyrelserne blev ansvarlige for tildeling af adresserne. Boligministeren skulle således være ejer af den samlede registrerede adressebetegnelse - vejnavne, husnumre og etage/sidebetegnelser - som stilles til rådighed for offentlige myndigheder og andre efter nærmere aftale.

Lovforslaget indebar endvidere en ophævelse af forbudet mod opdyrkning af nye kundeforhold. Det ville derfor blive muligt at anvende oplysninger fra registeret til "Direct mail" kampagner og andre former for henvendelser.

Registertilsynet udtalte, at efter tilsynets opfattelse var oplysning

stypen "adresse" personhenførbar. Såfremt lovforslaget blev vedtaget, ville BBR blive omfattet af lov om offentlige myndigheders registre.

Registertilsynet lagde bl.a. vægt på,

at det ikke er nødvendigt for at bringe et register ind under loven, at identifikationsoplysningen er alment kendt eller umiddelbar tilgængelig,

at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at hensigten med lovforslaget bl.a. var at præcisere adressebetegnelsen,

at man ved hjælp af telefonbøger m.v. kunne identificere og dermed finde frem til beboeren/ejeren, og

at den enkelte beboer af en ejendom kunne få registreret, at vedkommende frabeder sig reklamehenvendelser.

Ved redaktionens slutning var lovforslaget endnu ikke fremsat.

Versioner

  1. 1997-02-07 · til 2000-06-26