Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 25/1997
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/60415@1997-04-17/da
Indhold
EDC-gruppen har ved advokat Jan Børjesson klaget til Pressenævnet over, at Børsen har afvist at bringe et genmæle i anledning af en artikel bragt i Børsen den 10. januar 1997 og en notits bragt den 13. januar 1997.
Artiklen den 10. januar 1997 blev bragt under overskriften "Ny tvangs-mærkning gør hushandler op til 10.000 kr. dyrere" og havde bl.a. følgende indhold:
"Der er føjet endnu en regning til stakken af omkostninger ved at handle hus: Med loven om energimærkning af boliger ved ejerskifte er tilstandsrapporterne reelt blevet tvungne. Og prisen for dem vil komme op mellem 5.500 og 10.000 kr. alt efter husets størrelse og alder.
Samtidig vælter det ind med eksempler på, at tilstandsrapporterne er for dårlige. Der er ingen ende på alle de områder, de ikke dækker. Klagesager bunker sig op. De bygningssagkyndige selv er blandt de første til at erkende, at rapporterne ikke er fyldestgørende.
...
Det er hårdt at være bygningssagkyndig. ...
Misstemningen har også bredt sig til forholdet mellem de bygningssagkyndige og nogle af de mæglerkæder, der hyrer dem.
Tryning.
M-P: - Home-kæden har forsøgt at tryne os med et ønske om, at arbejdet skal udføres til meget lave priser, og med EDC-kæden har vi haft en principiel strid om, hvorvidt kæden kan samarbejde med os efter "no cure, no pay"-princippet. Det vil sige, at hvis huset ikke bliver solgt, skulle vi ingen betaling have. Den strid blev ført helt til tops, og vi vandt. Naturligvis, for hvis den bygningssagkyndiges betaling afhang af, om huset er nemt at sælge eller ej, er han ikke uvildig: Så får han en interesse i, at tilstandsrapporten er så nydelig som muligt.
EDC-fiflen.
EDC kan fifle sig uden om nederlaget ved at aftale, at den bygningssagkyndige kun skal have f.eks. 1 kr. i salær, hvis huset ikke sælges.
G. M-P. kritiserer også Home-kæden for at operere med "returkommission", som han kalder den betaling på 125 kr. pr. opgave, kæden kræver, at den bygningssagkyndige indbetaler til kæden, når han fakturerer regningen for rapporten i hussælgerens navn - men sender fakturaen til kæden uden kopi til sælgeren."
Notitsen den 13. januar 1997 lød:
" Kun EDC under anklage.
Ingeniør G. M-P., formand for Sammenslutningen for Selvstændige Bygningssagkyndige, rettede i Børsen Bolig fredag beskyldninger mod ejendomsmæglerkæder. Han beder os præcisere, at anklagen for "returkommission" på 125 kr. pr. besigtigelse, kun gjaldt EDC, ikke Home. Home bekræfter, at man ikke tager returkommission fra de bygningssagkyndige."
Klageren har anmodet bladet om at bringe følgende genmæle:
"I artikler i Børsen henholdsvis den 10. januar 1997 og den 13. januar 1997 er formanden for Sammenslutningen af Selvstændige Bygningssagkyndige, G. M-P., under overskriften "Tryning" citeret for at have oplyst, "at Sammenslutningen med EDC-kæden har haft en principiel strid om, hvorvidt kæden kunne samarbejde med Sammenslutningen efter "no cure, no pay-princippet" , og at "denne strid blev ført helt til tops, og at Sammenslutningen vandt".
Dette er i strid med de faktiske forhold, idet EDC- gruppen dels ikke har haft nogen tvist/sag med Sammenslutningen af Selvstændige Bygningssagkyndige, og dels er der ikke tale om, at nogen sag er "ført til tops".
Forholdet er derimod det, at Boligministeriet (Bygge- og Boligstryelsen) har været forespurgt om, hvorvidt "no cure, no pay-princippet" kunne anvendes over for de bygningssagkyndige. Ideen var, at forbrugerne ikke skulle afholde salær til den bygningssagkyndige, såfremt boligen ikke blev solgt.
Svaret på forespørgelsen var, at "no cure, no pay- princippet" efter Boligministeriets opfattelse ikke kunne anvendes over for de bygningssagkyndige, hvilket EDC tog til efterretning og indrettede sit samarbejde med de bygningssagkyndige efter.
Hvis EDC-gruppen ikke havde ønsket dette, kunne sagen have været indbragt for domstolene.
I samme artikler er under overskriften "EDC-fiflen" oplyst:
"EDC kan fifle sig uden om vederlaget ved at aftale, at den bygningssagkyndige kun skal have for eksempel kr. 1,00 i salær, hvis huset ikke sælges".
Det anførte er ukorrekt, idet EDC-gruppen hverken har anvendt en sådan forretningsgang eller agter at anvende en sådan forretningsgang.
Endelig er i artiklerne anført følgende:
"G. M-P. kritiserer også HOME-kæden for at operere med "returkommission", som man kalder den betaling på kr. 125,00 pr. opgave, kæden kræver, at den bygningssagkyndige indbetaler til kæden, når han fakturerer regningen for rapporten i hussælgerens navn, men sender fakturaen til kæden uden kopi til sælgeren".
I artiklen af 13. januar 1997 er dette rettet til følgende:
"Han (ingeniør G. M-P.) beder os præcisere, at anklagen for returkommission på kr. 125,00 pr. besigtigelse kun gjaldt EDC, ikke HOME. HOME bekræfter, at man ikke tager returkommission fra de bygningssagkyndige."
Det er udokumenteret og ukorrekt, at EDC-gruppen modtager returkommission.
Når en hussælger bestiller en tilstandsrapport via en EDC-mægler, får han den ca. kr. 1.000,00 billigere, end hvis sælgeren selv henvendte sig til en bygningssagkyndig.
Af den bygningssagkyndiges honorar går kr. 100,00 + moms til EDC-gruppen centralt, hvor beløbet er øremærket til efteruddannelse af de bygningssagkyndige, til udvikling af EDB-programmer samt til administration og kvalitetssikring af ordningen.
Hussælgeren er fuldt bekendt med dette forhold, idet han skriftligt gøres opmærksom herpå i EDCs købsaftale.
EDC-gruppen."
Klageren har gjort gældende, at artiklen indeholder oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre klageren økonomisk eller anden skade af betydning.
Klageren har anført, at oplysningerne om "EDC-fiflen" af læserne ikke kan forstås på anden måde, end at EDC søger at omgå den fortolkning af vederlagsproblematikken, som Boligministeriet har indtaget.
Klageren har videre anført, at klageren ikke tager returkommission fra de bygningssagkyndige.
Klageren har endelig anført, at sagen må behandles for hvert punkt for sig, og har gjort gældende, at genmælet må tilpasses Pressenævnets afgørelse i sagen, såfremt klagerens genmæleforslag går videre end påkrævet.
Bladet har i en udtalelse anført, at de påklagede udtalelser er citater fra G. M-P., der er formand for Sammenslutningen af Selvstændige Bygningssagkyndige.
Bladet har gjort gældende, at der ikke er grund til at nære mistillid til oplysningerne om, at der har været en strid mellem klageren og Sammenslutningen af Selvstændige Bygningssagkyndige, og at der er fuld dækning for at sige, at en sag er ført til tops, når den er afsluttet i Boligministeriet.
Bladet har endelig anført, at bladet ved modtagelsen af klagen tilbød spalteplads i bladet, således at klagerens synspunkter kunne nå læserne snarest muligt. Dette har klageren dog ikke ønsket.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Per Sørensen, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Artiklens oplysninger om, at Sammenslutningen af Selvstændige Bygningssagkyndige har haft en principiel strid med EDC-kæden om, hvorvidt "no cure, no pay-princip- pet" kunne anvendes, og at sammenslutningen vandt, samt oplysningen om, at EDC kan fifle sig uden om vederlaget ved at aftale, at den bygningssagkyndige kun skal have for eksempel kr. 1,00 i salær, hvis huset ikke sælges, er ikke oplysninger af en sådan faktisk forkert karakter, at der er grundlag for genmæle.
Da klageren er givet mulighed for at fremkomme med sine synspunkter, men ikke har ønsket dette, finder Pressenævnet heller ikke iøvrigt, at der er grundlag for et genmæle.
Afsagt torsdag den 17. april 1997.