Gelex

Adoption. Barn nr. 3-reglen

GældendeVersion 1997-12-02
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/60419@1997-12-02/da

Indhold
  1. Indledning

Samrådet afslog at iværksætte forundersøgelse med henblik på godkendelse som adoptanter til et udenlandsk barn nr. 3 i alderen 3 år med henvisning til adoptionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 3, idet samrådet ikke fandt det godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde iværksættelse af forundersøgelse.

Ansøgerne havde blandt andet begrundet deres ansøgning med, at deres yngste adoptivbarn led af sygdommen moya-moya, at sygdommen på lang sigt vil kunne medføre spasticitet og eventuelt manglende udvikling af hjernen, og at de blandt andet af hensyn til deres ældste adoptivbarn ønskede at adoptere et barn nr. 3.

Adoptivnævnet stadfæstede samrådets afgørelse og begrundelsen for denne.

Nævnet lagde navnlig vægt på oplysningerne om det yngste barns sygdom og den deraf følgende belastning af familien. Sygdommen moya-moya viser sig ved tilbagevendende episoder med blodpropper i de indre arterier i hjernen. Der er således risiko for, at barnet på langt sigt kan få endog svære neurologiske skader med blandt andet lammelser til følge.

Versioner

  1. 1997-12-02