Nyt om arbejdsskader - Hjemmearbejdspladser (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/60457@1997-10-01/da
Indhold
En del virksomheder etablerer i disse år hjemmearbejdspladser. Virksomhederne flytter arbejdspladsen hjem i medarbejdernes private boliger, der indrettes med henblik på arbejdet.
Skader, der indtræder i medarbejderens bolig, kan være arbejdsskader, også selv om skaden har sammenhæng med forholdene i boligen.
For at afgøre om der er tale om en arbejdsskade, er det nødvendigt at adskille de forhold, som medarbejderen som privatperson har ansvaret for, fra de forhold, som arbejdsgiveren har ansvaret for.
Det er ikke afgørende, om arbejdsgiveren har samme vidtrækkende indflydelse på de ydre forhold for hjemmearbejdet som på den almindelige arbejdsplads. Typisk vil medarbejderen selv have ansvaret for en del af indretningen af hjemmearbejdspladsen, for arbejdsredskaberne og for tidspunkterne og formerne, hvorunder arbejdet foregår.
Det er derimod afgørende, om skadelidtes adfærd var bestemt af ansættelsesforholdet eller ej.
Rammerne for arbejdet vil typisk fremgå af den aftale, som arbejdsgiver og medarbejder indgår i forbindelse med hjemmearbejdet.
Det vil altid bero på en konkret vurdering, om en skade vil være en arbejdsskade efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.
Ved siden af arbejdspladsen i boligen vil medarbejderen ofte kunne trække på forskellige faciliteter på virksomheden, for eksempel kopieringsfaciliteter. Det indebærer, at transport mellem boligen og virksomheden undertiden anses for transport mellem 2 arbejdssteder i samme ansættelsesforhold. Det har den følge, at transporten mellem de 2 arbejdssteder kan være omfattet af loven.
NOGLE EKSEMPLER:
1. En medarbejder udfører normalt det daglige arbejde med computer i sin bolig mellem kl. 9 og 15. Computeren er forbundet med arbejdsgiverens edb-anlæg. Hun sætter uden for normal (hjemme)arbejdstid en omfattende edb-kørsel i værk og forlader computeren for at sætte en vask over. Mens hun er beskæftiget med det, ringer arbejdsgiveren, og der opstår en skade, mens hun løber til telefonen. Der vil være tale om en arbejdsskade, fordi skaden skete i sammenhæng med arbejdet.
2. En medarbejder har en aftale om at arbejde hjemme hver dag mellem kl. 9 og 17. En dag forlader han sin bolig kl. 13 i forbindelse med frokostpausen for at købe ind. Under indkøbsturen bliver han kørt ned. Der er ikke tale om en arbejdsskade, idet der var tale om en privat aktivitet.
3. En ingeniør arbejder normalt i sin bolig, men benytter ofte arbejdsgiverens kopieringsfaciliteter. Han har udarbejdet forskelligt materiale, der skal kopieres. På vej til virksomheden bliver han kørt ned. Der er tale om en arbejdsskade.
4. En sælger har en aftale om at arbejde hjemme 2 dage om ugen og på virksomheden de øvrige dage. På vej hjem fra virksomheden efter en traditionel arbejdsdag (det vil sige ikke en hjemmearbejdsdag) bliver han kørt ned. Der er ikke tale om en arbejdsskade, da der er tale om sædvanlig transport mellem hjem og arbejdsplads.
Yderligere oplysning kan fås hos kontorchef Ole Pontoppidan.