Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/60465@1997-02-18/da
Indhold
Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 280.000 kr. ekskl. Moms, subsidiært et mindre beløb efter voldgiftsrettens bestemmelse, med renter også af moms fra den 20. november 1994 til betaling sker.
Indklagede har påstået frifindelse over for klagerens påstand og har nedlagt selvstændig påstand om, at klager tilpligtes at betale indklagede 1.351.025,13 kr. med fradrag af et tilbageholdt beløb på 500.000 kr. incl. Moms, eller i alt 851.025,13 kr.
Klager har påstået frifindelse over for indklagedes selvstændige påstand.
Det af klager krævede beløb dækker over udbetaling af det af indklagede tilbageholdte beløb på 400.000 kr. excl. moms med fradrag af et beløb på 120.000 kr. excl. moms omfattende indklagedes faktiske udgifter ved omlægning af nogle tage på to husblokke tilhørende indklagede 89.620,10 kr. excl. moms afrundet til 90.000 kr. excl. moms, samt 30.000 kr. excl. moms til indklagedes advokats arbejde med sagen, i alt 280.000 kr. excl. moms ( 370.000 kr. incl. Moms ).
Det af indklagede selvstændigt indtalte beløb omfatter et dagbodskrav på 1.239.000 kr. samt faktiske udgifter i forbindelse med omlægningen af de ovennævnte tage på89.620,10 kr. excl. moms, i alt 1.328.620,10 kr. excl. moms eller 1.351.025,13 kr. incl. Moms af 89.620,10.
Sagen er behandlet ved en af voldgiftsnævnet for Bygge- og anlægsvirksomhed nedsat voldgiftsret bestående af direktør A. Bang, arkitekt m.a.a. Tom A. Poulsen og højesteretsdommer Jacques Hermann som formand.
Mundtlig forhandling i sagen fandt sted den 17. januar 1997.
Den 2. juni 1994 indgik sagens parter entreprisekontrakt om udførelse af tag- og facaderenovering af indklagedes ejendomme.
Det hedder i kontrakten bl.a. :
"2 Kontraktssum og betalingbetingelser
Tilbud af 25.05.94 excl. moms kr. 2.950.000,-
..
3 Terminer og dagbod
Arbejdet udføres i henhold til hovedtidsplan med start den 07.06.94 og aflevering den
29.11.94 kl. 08.00
Såfremt aflevering forsinkes pågrund af forhold der kan lægges hovedentreprenøren og
Dennes underentreprenører til last, udgør dagboden 2 o/oo af entreprisesummen excl.
Moms per arbejdsdag.
Delterminer er ikke sanktionsbærende."
I et tillæg til kontrakten hedder det bl.a. :
" Dagbøder
Dagbod for overskridelse af afleveringsdato for det samlede arbejde udgør 2 o/oo af
Entreprisesummen excl. moms per arbejdsdag.
AB 92 § 25 stk.2 er gældende uden tilføjelser eller ændringer.
..
Aflevering
Sidste afsnit udgår. Er der uenighed om, hvorvidt en mangel er væsentlig eller
Uvæsentlig, må dette afgøres ved syn og skøn."
I juli / august 1994 opstod der spørgsmål om, hvorvidt tagarbejdet på blok 9 og11 var behæftet med fejl og mangler.
I en rapport af 8. august 1994 fra en sagkyndig hedder det bl.a.:
" Vedrørende tag- og facaderenovering ..
Ved besigtigelse af tagoplægning den 2. d.m. blev foretaget følgende kontrolmål :
Dækbredde : 214-215 mm.
Lægteafstand : 378-381 mm.
Vore vejledende mål for oplægning er :
Dækbredde : 212 +/- 3 mm.
Lægteafstand : 378 +/- 3 mm.
Som det fremgår af ovennævnte, og som meddelt ved mødet ligger prøvemålingerne indenfor de vejledende tolerancer."
I en udtalelse a 15. august 1994 fra en anden sagkyndig til indklagede hedder det i konklusionen :
" ud fra de gjordte iagttagelser og modtagne oplysninger konkluderes følgende :
Det vurderes, at de frie åbninger ved de skrå hjørneskæringer i mange tilfælde er for store, og nogle steder faldt tagstenene for dårligt sammen.
At åbningerne er for store skyldes, at stenene disse steder er lagt med en for stor dækbredde og / eller at lægteafstanden er for stor.
De målte lægteafstande konstateredes i 8 tilfælde at være større end den vejledende lægteafstand inklusive den opgivne tolerance på 3 mm. ( 378 +3 = 381 mm. ). Middellægteafstanden var i sydgavlen i blok 9, 1 meter større end den vejledende lægteafstand incl. Tolerancen.
De målte dækbredder var i vestsiden i 5 tilfælde større end den vejledende dækbredde incl. den opgivne tolerance på 3 mm. ( 212+3 = 215mm. ).
Som det fremgår, er den opgivne lægteafstand og dækbredde at betragte som vejledende.
Hvis stenene var blevet lagt med mindre dækbredde, og hvis lægteafstanden havde været mere ensartet og i nogle tilfælde mindre, kunne de omhandlede sten være lagt tilfredsstillende med mindre frie åbninger ved de skrå hjørneafskæringer.
Det vurderes at de frie åbninger har følgende betydning:
1. At det visuelle indtryk er forringet.
2. At risikoen for stormskader er øget, idet sten bundet med JT- tagstensbindere lettere kæntrer, når dækbredden er for stor.
Det vides ikke, om dette har nogen betydning for det omhandlede tag. Dette vil først vise sig efter en periode med storm.
3. At der slipper lys direkte ind på undertaget. Leverandøren bør forespørges om dette har væsentlig betydning for undertagets holdbarhed.
4. At der trænger mere vand og fygesne ind på undertaget. "
Da der ikke kunne opnås enighed om, hvorvidt taglægningen var mangelfuld, anmodede klageren ved skrivelse af 19. august 1994 Voldgiftsnævnet for Bygge- og anlægsvirksomhed om hasteudmeldelse af syn og skøn i sagen. Murermester, ingeniør Jørn Buch Andersen blev herefter den 23. august 1994 af nævnet anmodet om ar påbegynde skønsforretningen i sagen. Efter at der var afholdt et par møder med syns- og skønsmanden, bad klager ved skrivelse af 21. september 1994 på begge parters vegne syns- og skønsmanden om foreløbigt at indstille arbejdet i sagen, idet der pågik forligsforhandlinger.
I en skrivelse af 21. oktober 1994 fra klager til indklagede hedder det bl.a.:
" I fortsættelse af møde på Deres kontor kan jeg meddele, at det fortsat er klagers opfattelse, at de under besigtigelsen ( konstaterede ) uregelmæssigheder på tagarbejdet på blok 9 og 11 kan afhjælpes tilfredsstillende på følgende måde :
1. Binde hver anden eller hver teglsten dog eksklusive tagstenene ved graterne.
2. Der indsættes 1 stk. ekstra tegl i bredden, hvis der er plads hertil.
3. Graterne tilpasses, hvor de enkelte sten "vipper ".
4.Der foretages en eftersømning ved valme, således at lægterne er sømmet i overensstemmelse med projektet."
..
På baggrund af vores telefonsamtale efter mødet den 29. september 1994 er jeg blevet bibragt den opfattelse, at den indklagede part påtrods af klagers ovennævnte udbedringsforslag har ønske om at fortsætte syns- og skønsforretningen og indhente en syns- og skønserklæring med henblik på en drøftelse af en forligsmæssig løsning eller for at finde en løsning ved Voldgiftsretten for Bygge- og anlægsvirksomhed.
Klagers forligsforslag skal ses i lyset af, at klager har ønske om at begrænse udgifterne til syn og skøn samt ønske om at begrænse de tidsmæssige konsekvenser."
I svaret af 9. november 1994 fra indklagede hedder det bl.a. :
" For at undgå, at der senere skulle opstå tvist herom, skal jeg herved præcisere, at indklagede under mødet den 29. september 1994 var indstillet på at drøfte spørgsmålet om, hvilke konsekvenser i økonomisk henseende den nu opståede forsinkelse skulle medføre, eventuelt hvorvidt indklagede eventuelt ville eftergive en del af den bod klager ville blive pålagt i henhold til udbudsmaterialet, som følge af den opståede forsinkelse.
Men denne tilkendegivelse blev som også præciseret under mødet afgivet under forudsætning af, at klager omgående påbegyndte total renovering af de omhandlede tage, altså at klager udover at erkende de i deres skrivelse af 21. oktober 1994 angivne mangler ved tagene, og som følge heraf foretager afhjælpning, tillige erkendte, at der yderligere forelå sådanne mangler, at en total omlægning af tagene var nødvendige.
..
Såfremt klager er af den opfattelse, at afhjælpning, i overensstemmelse med deres skrivelse af 21. oktober 1994, vil være tilstrækkelig til at opfylde indklagedes krav i henhold til den mellem parterne indgåede kontrakt, kan indklagede naturligvis ikke forhindre klager i at vælge at foretage denne afhjælpning, men dette fratager naturligvis ikke indklagede retten til efterfølgende, såfremt der på trods af denne mangelsafhjælpning ikke er leveret kontraktsmæssig ydelse, at kræve yderligere afhjælpning, hvilket som også drøftet under mødet, kan medføre, at de samlede omkostninger for klager i så fald ville overstige den udgift en totalrenovering af tagene ville beløbe sig til."
Ved skrivelse af 11. november 1994 bad klageren syns- og skønsmanden om at genoptage syns- og skønsforretningen.
Den 20. oktober 1994 sendte klageren følgende faktura til indklagede :
" Faktura 12683
Rate nr. 5 i henhold til aftale 430.000,00 kr.
Moms 25 % 107.500,00 kr.
537.500,00 kr."
Indklagede sendte i fortsættelse heraf følgende skrivelse af 25. oktober 1994 til klager :
" Vi skal hermed meddele, at der ved udbetaling af rate nr. 5, faktura nr. 12683 på ovennævnte sag vil blive tilbageholdt kr. 400.000 excl. moms.
Dette skyldes, at tagene på blok 9 og 11 er behæftet med så væsentlige fejl og mangler, at vi ikke anser disse arbejder for udført iht. Udbudstidsplanen ..".
Den 24. november skrev klager således til indklagede :
" Arbejderne vedrørende ovenstående byggesag er nu så langt fremme, at arbejdet hermed færdigmeldes til d. 28.11.94" ..
De opfordres herefter til at indkalde til en afleveringsforretning."
Afleveringsforretningen blev herefter berammet til den. 2. december 1994.
I afleveringsprotokollen dateret den. 2. december 1994 hedder det bl.a.:
" Fejl og mangler som konstateres i.f.m. igangværende syns- og skønsforretning tages der stilling til efter at syns- og skønserklæring foreligger.
Manglerne vurderes til kr. : 440.000,00. Manglerne afhjælpes inden den 23.12.94 ( gælder ikke manglerne ved tag blok 9 og 11 ).
..
" Bygherrens bemærkninger :
Bygherren mener, at fejl og mangler på tagene blok 9 og 11 er at betragte som væsentlige og mener derfor ikke, at arbejdet kan leveres.
Entreprenørens bemærkninger :
Entreprenøren mener ikke, at fejl og mangler på tagene blok 9 og 11 er at betragte som væsentlige, hvorfor entreprenøren mener, at arbejdet er at betragte som afleveret. I øvrigt henvises til korrespondance fra entreprenørens advokat i.f.m. syn og skøn."
Syns- og skønserklæringen blev afgivet den 11. april 1995. I erklæringen hedder det bl.a. :
" spørgsmål 1.
Såfremt syns- og skønsmanden konstaterer, at tagarbejdet på blok 9 og 11 ikke er udført i overensstemmelse med det foreliggende tegnings- og beskrivelsesmateriale og/eller i overensstemmelse med almindelig god håndværksmæssig skik, bedes det oplyst, om tagarbejdet på blok 9 og/eller blok 11 under behørig hensyntagen til holdbarhed, tæthed og sikring over for storm kan afhjælpes på følgende måde :
1. Hver teglsten eller hver anden teglsten bindes dog eksklusive teglstenene ved graterne.
2. Der puttes 1 stk. ekstra teglsten ind i bredden, hvis der er plads.
3. Graterne tilpasses, hvor enkelte teglsten " vipper ".
4. Der foretages en eftersømning ved valme, således at lægter er sømmet i overensstemmelse med projektet.
Svar 1.
Det udførte tagarbejde på blok 9 og 11 er ikke udført håndværksmæssigt korrekt eller efter gældende vejledning vedrørende oplægning af tegltage ( murerfagets byggeplade nr. 33 ) samt efter beskrivelsesmaterialet.
En afhjælpning som angivet i pkt. 1-4 kan ikke udføres, da omfanget af udbedringen ikke er tilstrækkelig. Det er nødvendigt at foretage en aftagning af alle tagsten. Herefter foretages en ny omlægtning af alle eks. lægter, hvorefter tagstenene oplægges påny.
Ved omlægning af teglstenene bør min. Hver anden tagsten bindes, dels på grund af anvendelse af en økonomimodel og dels tagenes udsatte beliggenhed.
Svar F
Det er skønsmandens vurdering, at årsagen til den forkerte oplægning af teglstenene er en kombination af forkert lægtning og udmåling / udførelse af dækbredden.
Spørgsmål P
Såfremt skønsmanden vurderer, ar der foreligger mangler ved oplægning af tegl, fastgørelse af tegl udførelse af lægtning, opretning m.v. samt udførelse/ beskadigelse af Haloten underlag, bedes skønsmanden vurdere og redegøre for, i hvilket omfang og hvorledes der bør foretages udbedring specificeret, således :
a) Haloten undertag,
b) opretning af spær for lunker m.v.,
c) sømning af lægter og spær,
d) lægtning, herunder ændring af afstand samt udførelse af afslutninger mod grater, skotrender, tagvinduer/udluftningshætter,
e) tilretning/opretning af teglbeklædning,
f) omlægning af teglbeklædning,
g) fastgørelse af tegl, eventuelt isætning af yderligere bindere, samt eventuelt i hvilket omfang dette skal ske,
h) fastskruning/ limning af silikone tilskårne tegl i forbindelse med afslutninger.
Svar P
Følgende omfang af udbedring skal foretages :
a) Haloten undertag.
Det må forventes,at undertaget kan bevares. Aftagning af tagstenene skal udføres med stor omhu, så der ikke fremkommer huller i undertaget. Der bør løbende foretages skærpet tilsyn i forbindelse med oplægningen af tagstenene. Det kan ikke udelukkes, at der ved graterne kan forekomme mindre reparationer. Ved omlægtningen bør gamle sømhuller i afstandslisten udfyldes med Vilkafit eller lignende.
b) Opretning af spær for lunker foretages på bygn. 9 to steder ca. midt på tagfladen og blok 11 hele tagfladen ca. midt på taget begge tagflader mod vest.
C og d ) Alle lægter omlægges korrekt på alle tagflader. Manglende afstandslister monteres. Tagvinduer sænkes.
E,f,g og h) Alle tagstensflader, grater og rygninge omlægges i henhold til murerfaget byggeplade nr.33. Min. hver anden teglsten bør bindes.
Spørgsmål Q
Skønsmanden bedes angive omkostninger specificeret i overensstemmelse med spørgsmål P, pos.a-h.
Svar Q
Omkostningerne til udbedringen skønnes andrage :
a) ca. kr. 5-8.000,00
b) ca. kr. 4.000,00
c og d ) ca. kr. 41.000,00
e,f,g og h) ca. kr. 240.000,00
Herudover følgende omkostninger :
Stillads incl. leje ca. kr. 60.000,00
Byggeplads, skure m.v. ca. kr. 45.000,00
Bygherretilsyn ca. kr. 30.000,00
I forbindelse med omlægtningen er det forudsat, at ca. 95 % af alle lægter kan genanvendes. Af tagsten forventes genanvendt ca. 95 %. Gratsten 0%."
Den 11. april 1995 sendte klager indklagede følgende brev :
I ovennævnte sag er der opstået et yderligere problem vedrørende graterne på tagdækningen.
Foranlediget af dette foreslår klager at der afholdes et møde umiddelbart før påske for at se, om der er mulighed for et samlet forlig i sagen."
Der afholdtes herefter et møde mellem parterne den 22. maj 1995 på indklagedes advokats kontor. I et af klagers advokat udarbejdet mødereferat, derefter det foreliggende ikke er sendt til indklagede, hedder det bl.a. :
" .. der aftaltes følgende :
1. Bygherrers rådgiver vurderer udbedringsforslaget. Indklagedes advokat meddelte, at det ikke måtte afvige fra det syns- og skønsmændene havde fastslået. Klager bør sikre sig dette, herunder at eventuelle afvigelser aftales med bygherrens rådgiver.
2. Murerformanden og bygherrens rådgiver aftaler nærmere tidsplan, som udsendes til beboerne. Beboerne er interesserede i, hvornår der er stilladser på husene.
3. Arbejdet udføres under sædvanligt tilsyn fra bugherrens rådgiver.
4. Omkostninger ved sagen drøftedes. Klager afholdt skønsomkostningerne, men indklagede vil fremsætte krav om følgende :
1) TI´s rapport
2) Tilsyn til bygherrens rådgiver
3) Sagsomkostninger til indklagedes advokat
Indklagedes advokat vil fremkomme med overslag over disse udgifter, som først endeligt kan opgøres, når arbejdet er færdiggjort.
Der nævntes spørgsmålet om dagbøder, hvor indklagede havde den principielle holdning, at de kunne kræve dagbøder. Klager modsatte sig betaling af dagbøder, men de var så rede at overveje de ovenfor nævnte omkostninger positivt, såfremt de var rimelige i størrelse.
I et referat fra et planlægningsmøde afholdt den 31. maj 1995 mellemparternes teknikere hedder det bl.a. :
" 1. Tidsplan
Udbedring af skader på grater opstartes i uge 24 på blok 281 B sydgavl.
Graterne gennemgås successivt på alle blokke. Stilladsperiode på hver gavl vil være ca. 3-5 dage.
Omlægning af taget på blok 9 og 11 udføres fra uge 32 og med forventet afslutning i uge 36.
Bygherrens rådgiver undersøger om disse terminer er hensigtsmæssige for indklagede."
Bygherrens rådgiver udarbejdede herefter en beboerinformation, hvori det bl.a. hedder :
" Til beboerne
Vedr. udbedring af skader på tagene i boligforeningerne.
Der er nu udarbejdet tidsplan for reparationsarbejderne.
Tidsplanen er følgende :
Udbedring af skader på grater uge 24- 28.
Omlægning af tage på blok 9 og 11 uge 32-36."
Med skrivelse af 7. juni 1995 sendte indklagede til klager et udkast til allonge vedrørende mangelsafhjælpningen. Det hedder i udkastet bl.a. :
" A. Arbejdets omfang .
Arbejdet omfatter afhjælpning og udbedring af samtlige mangler beskrevet i den af syn- og skønsmanden afgivne erklæring, dateret 11. april 1995 ..
B.Tidsplan.
Arbejdet påbegyndes den 12.06.95 og afsluttes ved afholdelse af sædvanlig afleveringsforretning den 11.08.95 kl.08.00 ..
Der betales en dagbod på kr. 5.900,00 for hver arbejdsdag afleveringstidspunktet overskrides, og afregning heraf sker i overensstemmelse med oprindelig entreprisekontrakts bestemmelser herom."
Som svar herpå sendte klager et brev af 19.juni 1995 til indklagede, hvori det bl.a. hedder:
" Under mødet den 22. maj 1995 drøftede vi omkostningerne ved sagen. Som bekendt har klager afholdt skønsomkostningerne, da De meddelte, at indklagede vil fremsætte krav om følgende omkostningsdækning :
1. rapport
2. tilsyn regninger fra bygherrens rådgiver
3. sagsomkostninger til indklagedes advokat.
Klager har uden præjudice erklæret sig rede til at overveje at betale rimelige omkostninger ved disse tre poster, men er ikke rede til at betale dagbøder. Deres udkast til aftale gengiver ikke dette forhold.
Hvad angår tidsprogrammet for udførelsen vedlægger jeg til deres orientering genpart af mødereferat af planlægningsmødet den 31. maj 1995 samt den efterfølgende udsendte meddelelse til beboerne. Da tidsprogrammet i Deres udkast til aftale ikke svarer til det, der er aftalt mellem entreprenør og bygherre og meddelt beboerne, må deres udkast også ændres på dette punkt."
Der opnåedes ikke mellem parterne enighed om indholdet af allongen.
Efter at afhjælpningsarbejderne med tagene og afleveringsforretningen var afsluttet den 27. september 1995, fremsatte indklagede i begyndelsen af november 1995 et betalingskrav over for klager på 1.351.025,13 kr. Klager anmodede herefter Voldgiftsnævnet om, at der i medfør af AB 92 § 46 måtte blive udmeldt en sagkyndig til at træffe bestemmelse om, hvorvidt bygherrens udbetalingskrav var berettiget. Nævnet udmeldte herefter syns- og skønsmanden i sagen som sagkyndig. I en udskrift af nævnets protokol fra den 24. januar 1996 hedder det ;
" Efter drøftelse tilkendegav den sagkyndige, at der er enighed om, at tagene på blok 9 og 11 er behæftet med sådanne mangler, at den skete omlægning har været nødvendig. Uanset manglerne, har bygherren efter den sagkyndiges mening ikke haft væsentlige gener i sin brug af ejendommen medens manglerne fandtes eller under den af entreprenøren foretagne afhjælpning. Som følge heraf findes manglerne ikke ar være af en karakter, der kan udløse dagbod og dermed træk på den stillede garanti.
Hver part bærer sine sagsomkostninger og rekvisitus betaler omkostningerne ved Voldgiftsnævnets behandling af sagen."
Sagen blev samme dag indbragt for Voldgiftsnævnet.
Klageren har indledningsvis anført, at sagens hovedspørgsmål er, om indklagede kan kræve erstatning ud fra forsinkelsesprincipper eller alene ud fra mangelsprincipper. Klageren finder, at der foreligger en mangelssituation, idet arbejdet er udført, men har vist sig mangelfuldt, således at det har måttet udbedres og er blevet udbedret af klager for dennes regning. Det følger allerede heraf, at indklagedes dagbodskrav ikke kan imødekommes. Klager er indforstået med at betale indklagedes faktiske udgifter i forbindelse med omlægningen af tagene på blok 9 og 11. Udgifterne kan fradrages i den resterende entreprisesum. Indklagede kan ikke kræve opgørelse såvel efter reglerne om forsinkelse som efter reglerne om mangler. Ifølge parternes aftale skal det afgøres ved syn og skøn, om en mangel er væsentlig eller uvæsentlig, hvis der er uenighed herom. Når klager ønskede syn og skøn i sagen, skyldtes det, at der forelå to modstridende sagkyndige erklæringer om tagene. Ingen af dem talte om total omlægning af disse. Imidlertid fandt syns- og skønsmanden, at alt skulle omlægges. Denne opfattelse accepterede klager. Allerede den 11. april 1995, da syns- og skønserklæringen forelå, bad klager indklagede om et møde, hvor man tilbød at betale efter mangelsreglerne. Beboerne ønskede ikke stilladser opstillet i sommerferien 1995. Det blev derfor aftalt, at udbedringsarbejderne skulle ske efter ferien og påbegyndes den 7. august 1995.
For så vidt angår det fremsatte dagbodskrav har indklagede ikke reklameret overfor klager førend i maj/juni 1995 og har ikke løbende opgjort dagbøderne. Heller ikke ved betalingen af slutraten tog indklagede forbehold for dagbøder. Indklagede har herved fortabt sin eventuelle ret til dagbøder. Selv om dette ikke er tilfældet, og selv om det lægges til grund, at der foreligger en forsinkelsessituation, er der ikke grundlag for det fremsatte dagbodskrav. Arbejdet blev færdigmeldt og afleveret rettidigt. Det var uberettiget af indklagede at afvise afleveringen. Manglerne var ikke så væsentlige, at der var grundlag herfor. Tagene var lagt op og fungerede. Undertaget var i orden. Kun en mindre del af den samlede entreprise var behæftet med mangler, nemlig 2 blokke ud af 6 blokke og 4 forretninger. Der var endvidere ingen gener for beboerne forbundet med udbedringen af manglerne. Bygningerne havde i øvrigt været i brug under hele renoveringen.
Spørgsmålet om, hvorvidt taglægningen på blok 9 og 11 var mangelfuld, blev først afgjort endeligt den 11. april 1995, da syns- og skønserklæringen forelå. Dagbod kan derfor under ingen omstændigheder forlanges i perioden fra den. 2.december 1994 til den 11 april 1995. Dagbod kan heller ikke forlanges i perioden fra den 11. april 1995 til den 7. august 1995, hvor omlægningen af tagene påbegyndtes. Datoen den 7. august 1995 blev fremsat i overensstemmelse med beboernes ønske. Det fremsatte dagbodskrav, der svarer til ca. 50 % af entreprisesummen, er endvidere urimelig højt, ikke mindst i det foreliggende tilfælde, hvor beboerne ingen gener har haft som følge af manglerne. Et eventuelt dagbodskrav bør derfor bortfalde eller nedsættes i medfør af aftalelovens § 36.
Indklagede har indledningsvist anført, at sagens hovedproblem er, om klagers arbejde ved afleveringsforretningen den 2. december 1994 kunne afvises af indklagede med dagbodskonsekvenser for klager til følge. Den afholdte § 46-forretning er i denne henseende helt uden betydning for voldgiftsrettens kompetence. Da klager ikke i forbindelse med afleveringen af arbejdet tilkendegav ikke at ville udføre yderligere arbejder, herunder udbedringsarbejder, foreligger der en forsinkelsessituation med de konsekvenser, dette måtte have for klager. Blandt andet for at sikre en kvalificeret gennemførelse af renoveringsarbejdet også i relation til det tidsmæssige blev afslutningstidspunktet for arbejdet dagbodssanktioneret i parternes aftale. De konstaterede mangler ved tagene blok 9 og 11 var væsentlige. Klager burde have erkendt det allerede ved indkaldelsen til afleveringsforretningen, og de afhjælpningsforanstaltninger, klager foreslog, var helt utilstrækkelige. Dette bekræftes klart af syns- og skønserklæringen af 11. april 1995. At manglerne ikke hindrede brugen af ejendommene eller medførte særlige gener for beboerne kan ikke i sagen tillægges vægt og udelukke betaling af dagbod. Dette ville i givet fald ved renoveringsentrepriser som den i sagen foreliggende medføre, at en dagbodssanktioneret tidsplan ville blive illusorisk. Tagarbejdet var på 2 af de 6 blokke kassabelt, og tagene måtte helt omlægges. Omkostningerne ved omlægningen blev af syns- og skønsmanden anslået til 14-15 % af entreprisesummen. Manglerne var derfor så væsentlige, at indklagede er berettiget til at afvise klagers arbejde. Afleveringsforretningen den 2. december 1994 fratager ikke indklagede adgangen til at gøre et dagbodskrav gældende eller til at kræve erstatning for udgifter, der er afholdt med henblik på at konstatere, om der forelå mangler. Der er ikke efter den 2. december 1994 indtrådt omstændigheder, der fratager indklagede retten til dagbøder. Der bør ikke ske suspension af dagbøderne i tiden fra den 2. december 1994 til den 11. april 1995. Indklagede har ikke søgt at hindre syns- og skønsforretningens fremme. Tilsvarende gælder for tiden efter den 11. april 1995. Indklagede har accepteret tidsplanen for afhjælpningen af manglerne, men det skete efter klagers forslag. En sådan accept indikerer ikke et afkald på dagbøder. Beboerinformationen den 6. juni 1995 er heller ikke et frafald af dagbøder. Mødet den 31. maj 1995 var et rent planlægningsmøde, hvori alene teknikere deltog. Dagbodskravet er ikke bortfaldet ved manglende reklamation fra indklagedes side. Indklagede har såvel forud for afleveringsforretningen den 2. december 1994 som efter syns- og skønsrapportens fremkomst den 11. april 1995 gjort dagbodskraver gældende overfor klager. Denne er selv årsag til forsinkelsen og forsinkelsesperioden, og der er intet i handlingsforløbet, der tilsiger bortfald eller nedsættelse af dagbodskravet hverken ud fra almindelige rimelighedsbetragtninger eller ud fra aftalelovens § 36. Manglerne kunne og burde være afhjulpet inden den første afleveringsforretning den 2. december 1994. Dagbodskraver udelukker erstatning for forsinkelsen. Kravet på 89.620,10 kr. excl. moms vedrører imidlertid ikke forsinkelsen, men udgifterne afholdt med henblik på at konstatere, om der forelå mangler.
Voldgiftsretten bemærker indledningsvis, at det forhold, at arbejdet af klager var færdiggjort og meldt klar til aflevering, ikke i sig selv er ensbetydende med, at den foreliggende sag skal og kun kan behandles som en sag om mangler og ikke om forsinkelse med den virkning, at der ikke kan blive tale om dagbøder.
Retten finder, at der ikke på afleveringstidspunktet den 2. december 1994 kunne fastslås, om det udførte arbejde på blok 9 og 11 var behæftet med så væsentlige mangler, at aflevering kunne afvises. Erklæringerne fra de to første sagkyndige var ikke overensstemmende og udtalte sig ikke om, hvorvidt der forelå mangler, der var væsentlige, eller om omlægning/kassation af tagene. Først ved syns- og skønserklæringens fremkomst den 11. april 1995 var der tilvejebragt grundlag for at vurdere, om manglerne på afleveringstidspunktet var så væsentlige, at arbejdet kunne afvises af indklagede. Afgørelsen af dette spørgsmål må efter voldgiftsrettens opfattelse ved den i sagen foreliggende form for renoveringsentreprise bero på en konkret afvejelse af de foreliggende omstændigheder, hvor spørgsmålet om ibrugtagning/ brug ikke kan tillægges samme vægt som ved andre former for entrepriser. Under hensyn til udbedringsarbejdets omfattende karakter, der krævede omlægning af tagene på 2 ud af seks blokke, og størrelsen af udbedringsomkostningerne, der af syns- og skønsmanden var anslået til 14-15 % af entreprisesummen, finder voldgiftsretten, at indklagede har været berettiget til at afvise afleveringen af arbejdet, hvorved klager kom i forsinkelse med deraf følgende dagbodsproblematik.
Voldgiftsretten finder, at indklagede ikke ved manglende reklamation har fortabt retten til at kræve dagbøder. Kravet herom blev fremsat allerede før afleveringsforretningen den 2. december 1994, og det kan ikke bebrejdes indklagede, ar der ikke skete videre i dette spørgsmål, medens syns- og skønsforretningen stod på frem til den 11. april 1995. Derefter blev kravet om dagbøder på ny fremført af indklagede i parternes første møde den 22. maj 1995 og igen i indklagedes udkast til allonge fremsendt den 7. juni 1995.
For så vidt angår spørgsmålet om, for hvilken periode/hvilke perioder dagbod kan kræves, bemærker voldgiftsretten, at forsinkelsen i tiden fra 29. november 1994 (det kontraktsmæssige færdiggørelsestidspunkt ) til den 11. april 1995 ikke alene kan lægges klager til last. Var der mellem parterne uenighed om, hvorvidt en mangel var væsentlig eller uvæsentlig, skulle dette ifølge parternes aftale afgøres ved syn og skøn. Efter tilvejebringelsen af de indholdsmæssigt forskellige erklæringer fra de to første sagkyndige var det berettiget af klager at ønske syn og skøn. Dertil kommer, at syns- og skønsforretningen i en periode blev suspenderet efter parternes aftale. Voldgiftsretten finder herefter, at indklagede ikke kan kræve dagbøder for perioden fra den 29. november 1994 til den 11 april 1995.
Allerede den 11. april 1995, d.v.s. samme dag som syns- og skønserklæringen forelå, bad klager indklagede om et snarligt møde om sagen , hvilket møde først blev afholdt den 22. maj 1995. Uanset at der er divergerende opfattelse mellem parterne af, hvad der er blevet aftalt på mødet, ligger det imidlertid fast, at der den 6. juni 1995 fra indklagedes side blev givet beboerinformation om, at taglægningen ville ske i ugerne 32-36, og at afhjælpningsarbejdet i overensstemmelse hermed påbegyndtes den 7. august 1995. Indklagede ses ikke at have forlangt eller presset på for at få en tidligere omlægning af tagene. Voldgiftsretten finder herefter, at indklagedes dagbodskrav heller ikke for perioden fra den 11. april 1995 til den 7. august 1995 kan imødekommes.
Derimod finder voldgiftsretten, ar der i perioden fra den 7. august 1995 til den 27. september 1995, hvor afhjælpningsarbejdet stod på, er grundlag for at pålægge klager at betale dagbøder i overensstemmelse med entreprisekontraktens bestemmelse herom. Afhjælpningsperioden omfatter 38 arbejdsdage, og dagbodsbeløbet for perioden andrager herefter 224.200 kr. (38 x 5.900 kr.). Der findes ikke grundlag for reduktion af beløbet i medfør af aftalelovens § 36.
Da det beløb på 89.620,10 kr. excl. moms, som indklagede påstår klager tilpligtet at betale, ikke har relation til forsinkelsen, men er udgiften afholdt af indklagede i forbindelse med konstatering af, om tagarbejdet var behæftet med mangler, findes klager at måtte betale dette beløb til indklagede.
Det samlede beløb, som tilkommer indklagede fra klager, udgør herefter 224.200,00 kr. +122.025,13 kr. ( 89.620,10 kr. med tillæg af moms ) , eller i alt 336.225,13 kr. Fra dette beløb må fratrækkes det beløb på 500.000 kr. incl. moms (400.000 kr. excl. moms ) , som indklagede har tilbageholdt af rate nr. 5 på 430.000 kr. excl. moms.
Som følge af det anførte skal indklagede til klager betale i alt 163.774,87 kr. excl. moms, med tillæg af almindelig procesrente fra den 20. november 1994 til betaling sker.
Der afsiges herefter sålydende :
Indklagede skal til klager betale 163.774,87 kr. excl. moms, der forrentes med almindelig procesrente fra den 20. november 1994 til betaling sker.
Hver part bærer sine omkostninger.
Hver part betaler halvdelen af de med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger.
De ikendte beløb skal betales inden 14 dage efter denne kendelses afsendelse.