Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9019@1997-07-04/da

Indhold

1. Indledning

Den 4. juli 1997 afsagde Revisornævnet i sagen j. nr. 97-33.010 - Kim og Hanne Klitgaard mod registreret revisor Finn Olsen sålydende

Ved kendelse afsagt den 9. december 1996 af Disciplinærnævnet for Registrerede Revisorer (sag nr. R-7/1996) blev registreret revisor Finn Olsen på baggrund af en klage fra Kim og Hanne Klitgaard frifundet for at have tilsidesat de pligter, stillingen som revisor medfører.

Ved skrivelse af 26. februar 1997 har klagerne i medfør af lov om registrerede revisorer ? 11 b rettidigt indbragt kendelsen for Revisornævnet med påstand om, at Disciplinærnævnets afgørelse ændres, således at indklagede pålægges disciplinæransvar for at have tilsidesat god revisorskik.

Indklagede er ved Revisornævnets skrivelse af 5. marts 1997 opfordret til at fremkomme med en udtalelse, jf. ? 7, stk. 1, i bekendtgørelse om Revisornævnet.

Sagen er behandlet på et møde i Revisornævnet den 29. maj 1997 med deltagelse af formanden og 4 medlemmer, jf. lov om registrerede revisorer ? 11 d, stk. 2, jf. lov om statsautoriserede revisorer ? 19, stk. 3, 1. pkt.

Klagernes advokat anfører blandt andet i indbringelsesskrivelsen:

" ..

Det gøres særligt gældende overfor Revisornævnet, at indklagede har tilsidesat god revisorskik ved ikke at sikre sig, at de nødvendige regnskabsmæssige oplysninger om den hidtidige drift var indhentet samt til ikke at overbevise sig om, at de meddelte oplysninger i det væsentlige var korrekte og at de anvendte budgetforudsætninger i det væsentlige forekom forsvarlige og sandsynlige.

Det gøres endvidere gældende, at der ikke i sagen er sådanne konkrete omstændigheder, der kan medføre, at indklagede ikke skulle følge de normer, der var fastsat i revisionsvejledningen for 1989.

Selv om budgettet alene skulle anvendes til brug for opnåelse af lånetilsagn på samlet kr. 650.000,- fritager det på ingen måde opfyldelse af vejledningens normer ved udarbejdelse af budgetter, idet opnåelse af lånetilsagn jo netop er den vigtigste og afgørende forudsætning ved en overdragelse af en virksomhed.

Selvom indklagede havde haft forespurgt om sælgers tidligere regnskaber og fik meddelelse om fra køber, at køber ikke var i besiddelse af yderligere regnskabsmateriale bevirker det fortsat ikke, at indklagede kan fritages for at have fulgt revisionsvejledningens normer.

I en sådan situation burde indklagede enten have fraskrevet sig hvervet eller i modsat fald have taget yderligere forbehold i selve budgettet, idet der ikke heraf fremgår, at de sædvanlige normer ikke er opfyldt .. "

I indklagedes brev af 15. juli 1993 til Unibank, Hillerød, hedder det:

"På vor ovennævnte klients vegne, skal vi hermed anmode om finansiel bistand, i forbindelse med overtagelse af Pakke-Trans Reg. 24/28.

Likviditetsbehovet kan opgøres således:

1. Driftslån på kr. 550.000, ydelse kr. 15.000 pr. måned.

2. Kassekredit, max. kr. 100.000.

Vi vedlægger budgetter for perioden 01.08.1993 - 31.12.1994, hvortil vi har følgende bemærkninger:

1. Budgettet er udarbejdet på grundlag af nuværende ejers budget.

2. Der er ikke medtaget forskydninger i debitorer samt kreditorer.

3. Hustrus indkomst er ikke medregnet.

4. B-skat m.v. er skønnet meget forsigtigt, hvorfor der må påregnes en restskat/henlæggelse til investeringsfond i 1994. Beløbet er ikke medtaget i budgettet. . . . . "

I en skrivelse af 18. april 1995 fra Unibank A/S, Erhvervsafdelingen i Hillerød til klagernes advokat hedder det blandt andet:

"Som svar på Deres brev af 11. ds. vedr. bevilling af lånefaciliteter til Kim og Hanne Klitgaard i forbindelse med deres overtagelse af Pakke-Trans region 24/28 kan vi oplyse følgende:

Personerne drev en tilsvarende region på Bornholm.

Pænt eget indskud i den nye virksomhed, idet der var aftale med Pakke-Trans om at overtage virksomheden på Bornholm.

Oplysninger om Pakke-Trans bekræftede, at det var en seriøs virksomhed, som også medvirkede ved fastsættelse af overtaglsesprisen.

Oplysninger om driften i andre distrikter bekræftede, at der kunne tjenes penge i branchen.

Budget fra tidligere ejer samt oplysninger om, at budget mentes fulgt i første halvår.

Indtryk af at familien Klitgaard var seriøse og arbejdsomme personer.

Disse forhold gjorde, at der fra bankens side ikke blev stillet yderligere krav til budgetmaterialet, som blev modtaget fra Klitgaards hidtidige revisor. Dette fremstod som en videreførelse af det allerede udarbejdede budget suppleret med Klitgaards tal i forbindelse med overtagelsen.

Budgettet bekræftede imidlertid en betydelig indtjeningsmulighed i virksomheden."

I Revisornævnet mødte advokat Christian Petri for og med klageren Kim Klitgaard og advokat Ditlev Wad for indklagede.

Nævnsformanden henledte advokaternes opmærksomhed på, at klagerne i hvert fald i indbringelsesskrivelsen for Revisornævnet ikke synes at have begrænset klagen til alene at vedrøre forholdet mellem parterne.

Klagernes advokat har bekræftet dette og i øvrigt henholdt sig til det i indbringelsesskrivelsen anførte. Han har yderligere anført, at banken må antages at have stillet krav om et revisorudarbejdet budget, fordi man er gået ud fra, at revisors medvirken sikrede, at de sædvanlige normer i Revisionsvejledning nr. 16 blev iagttaget.

Indklagedes advokat har anført, at standardreglerne kan fraviges ved parternes aftale. Den i sagen foreliggende revisorerklæring giver ikke udtryk for mere, end dens ordlyd dækker. Banken havde brug for en beregning af klagernes likviditetsbehov, og det fik banken af indklagede. Banken var klar over, at der ikke forelå regnskaber fra den tidligere indehavers drift og at revisionsvejledningen var fraveget. Banken vurderede ikke klagernes kreditværdighed ud fra det fremsendte budgetmateriale. Det fremgår af bankens i Disciplinærnævnet fremlagte skrivelse af 18. april 1995, hvad banken lagde vægt på ved bevillingen af lån til klagerne. Indklagede gør gældende, at han har udført det arbejde, han blev anmodet om. Hans skrivelse af 15. juli 1993 til banken viser klart, hvad han har lavet i forbindelse med budgettet, og skrivelsens ordlyd må anses som tilstrækkeligt forbehold i den givne anledning.

Revisornævnets bemærkninger:

Det i klagen omhandlede materiale betegner sig som "budgetter" og er udarbejdet efter krav fra Unibank til brug ved en lånebevilling til klagerne. Budgetterne er af indklagede sendt direkte til banken, som i sin senere skrivelse til klagernes advokat blandt andet har anført, at de "bekræftede en betydelig indtjeningsmulighed i virksomheden."

Efter Revisornævnets opfattelse kan det nærmere indhold af indklagedes aftale med klagerne ikke fritage indklagede for til banken at have oplyst klart, hvilke af de sædvanlige krav til en revisors udarbejdelse af et budget, han ikke har været i stand til at opfylde. Han burde således i et forbehold have fralagt sig ansvar for rigtigheden af budgettets tal.

Indklagedes undladelse må anses for en tilsidesættelse af god revisorskik som fastlagt i Disciplinærnævnets kendelse og i Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Revisionsvejledninger fra maj 1989 nr. 15 og 16.

Revisornævnet pålægger som følge heraf indklagede en bøde på 3.000 kr., jf. lov om registrerede revisorer ? 11 a, stk 1.

I medfør af bekendtgørelsen om Revisornævnet ? 11, stk 3, er det bestemt, at kendelsen skal offentliggøres.

Disciplinærnævnets kendelse ændres således, at der pålægges registreret revisor Finn Olsen en bøde på 3.000 kr.

Versioner

1. 1997-07-04