Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9023@1997-06-13/da

Indhold

1. Indledning

Den indklagede revisor, der havde påtaget sig at udfærdige regnskaber m.v. for en klient, undlod at gøre klienten opmærksom på manglende eller forkerte oplysninger i materialet fra klienten. Revisoren, der ikke havde færdiggjort regnskaberne eller søgt om udsættelse hos skattemyndighederne, havde herved tilsidesat sine pligter. Indklagede havde endvidere ikke med tilstrækkelig hurtighed besvaret henvendelser fra klagerens advokat. Revisoren tildeltes en advarsel.

Under denne sag har advokat Michael Knop på vegne Lise Sorel ved skrivelse af 25. marts 1996 indgivet en klage over statsautoriseret revisor Jørgen Knuthsen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at revisor Jørgen Knuthsen blev meddelt beskikkelse som statsautoriseret revisor den 1. marts 1971.

Det fremgår af sagen, at klageren er koncessionshaver til to kiosker på Rådhuspladsen. Driften er efter det oplyste karakteriseret ved en ikke ubetydelig omsætning, bl.a. med afgiftsbelagte varer, og et relativt stort antal ansatte. Indklagedes medarbejder, Sven-Erik Løndorff, har i en årrække varetaget klagerens bogholderifunktioner og udarbejdet årsregnskaber og selvangivelser.

Den 15. august 1995 fremsendte indklagede en faktura til klageren på kr. 75.000 inkl. moms, udgørende honorar for årsregnskab 1994 samt diverse arbejder i forbindelse med skattesager.

Den 16. august 1995 fremsendte klagerens advokat, Michael Knop, til indklagede v/ revisor Sven-Erik Løndorff, følgende telefax:

" Foranlediget af Deres arbejde for Lise Sorel og den manglende gennemførelse af arbejdsopgaverne, skal jeg hermed anmode Dem om at udføre følgende arbejdsopgaver inden otte dage fra dato.

Udarbejdelse af personlig forskudsangivelse for Lise Sorel for indkomståret 1995.

Udarbejdelse af korrigeret selvangivelse for indkomståret 1993.

Udarbejdelse af endeligt årsregnskab for 1994.

Forskudsangivelsen og den korrigerede selvangivelse for 1993 bedes inden samme frist fremsendt til Frederiksberg Skattevæsen.

Årsregnskabet for 1994 bedes ligeledes fremsendt til Skattevæsenet sammen med en orientering om, hvorfor selvangivelsen først indgives nu.

Samtidigt bedes De tilstille Unibank kopi af 1994-regnskabet med tilhørende nødvendige kommentarer.

Som det er Dem bekendt har Frederiksberg Skattevæsen foretaget udpantning i Lise Sorels ejerlejlighed.

Samtlige omkostninger forbundet med denne udpantning, herunder renter og gebyrer med videre, kontrollovstillæg samt renter og gebyrer med videre i forbindelse med for sen indgivelse af selvangivelse for 1993 bør afholdes af Dem. Min klient har adskillige gange, uden at De har reageret derpå, anmodet Dem om at udarbejde dette materiale, uden det er sket.

Udover at skadesløsholde min klient for disse udgifter forventer jeg ikke, at min klient er Dem noget beløb skyldig for bistand til bogføring og revision, rådgivning eller lignende. Således bedes der udstedt kreditnota på Deres sidst fremsendte regning af 15. august 1995. Dette beder jeg Dem bekræfte overfor mig.

".

Den 18. august 1995 skrev advokat Knop til indklagede v/ revisor Sven-Erik Løndorff, bl.a.:

" De har fra Frederiksberg Kommune Skattedirektorat modtaget brev af 15. ds.

Det fremgår heraf, at De under henvisning til bestemmelserne i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, ikke kan omlægge til virksomhedsskatteordningen. Dette medfører, at Skattevæsenet er berettiget til at gennemføre kravet på kr.81.000 og dermed opretholde den udpantning, der er foretaget.

Frederiksberg Skattevæsen har givet min klient frist til den 20. ds. til at berigtige restancen før Skattevæsenet foretager sig yderligere i sagen.

I mit brev via telefax af gårs dato til dem gav jeg Dem otte dage til at bringe forholdene på plads.

Denne frist gælder for såvidt stadig de øvrige uopklarede forhold undtagen forhold til Frederiksberg Skattevæsen.

Såfremt der kan gøres noget inden den 20. ds. vedrørende udpantningen, skal det forsøges og gøres.

".

Advokat Knop anmodede i øvrigt revisor Sven-Erik Løndorff om at anmelde sagen til sit forsikringsselskab.

Den 21. august 1995 skrev advokat Knop på ny til indklagede v/ revisor Sven-Erik Løndorff, bl.a.:

" Vedlagt fremsendes kopi af mit brev af dags dato skattedirektoratet i Frederiksberg Kommune, hvori afgørelsen i henhold til Virksomhedsskattelovens § 2 stk. 2 påklages.

De opfordres til at støtte denne klage for at varetage min klients interesser bedst muligt.

Måtte jeg bede om en kopi af Deres brev af 11. august til skattevæsenet. Gerne på telefax ".

Den 29. august 1995 fremsendte advokat Knop til indklagede v/ revisor Sven-Erik Løndorff, en kopi af en skrivelse af 23. s.m. fra Frederiksberg Kommunes skattedirektorat.

Den 4. september 1995 skrev advokat Knop til indklagede v/ revisor Sven-Erik Løndorff, bl.a.:

" Jeg henviser til mine breve af 16. og 18. august 1995 til Dem.

Jeg kan konstatere, at De ikke har udarbejdet en egentlig ny personlig forskudsangivelse for Lise Sorel for indkomståret 1995. Det eneste, De har meddelt Frederiksberg Skattevæsen, er, at Lise Sorels overskud af egen virksomhed i 1995 formentlig vil blive kr. 100.000.

Jeg kan endvidere konstatere, at De ikke har udarbejdet korrigeret selvangivelse for indkomståret 1993.

Endelig konstaterer jeg, at De fortsat ikke har udarbejdet endeligt årsregnskab for 1994.

De har end ikke fremsendt nogen redegørelse til Frederiksberg Skattevæsen eller foretaget de lønkorrektioner, som jeg i mit brev af 18. august 1995 bad Dem gennemføre.

Jeg må nu tage skridt til, at Deres handlinger og undladelser bliver indbragt for revisorernes disciplinære myndigheder.

".

Samme dag fremsendte advokat Knop følgende telefax til indklagede v/ Arne Henriksen:

" I min egenskab af advokat for Lise Sorel skriver jeg herved til Dem, idet De tilsyneladende ikke er orienteret om de krav, jeg på vegne Lise Sorel har rettet mod Sven-Erik Løndorff for mangelfuld og manglende rådgivning vedrørende skatteopgørelserne for 1993 og 1994 samt årsregnskab for 1994.

Der er således fremsendt nota af 15. august 1995 på kr. 75.000 inkl. moms.

Idet jeg henviser til korrespondancen med revisor Sven-Erik Løndorff, skal jeg herved udbede mig en kreditnota på dette beløb.

".

Den 7. september 1995 skrev indklagede v/ Arne Henriksen til advokat Knop bl.a.:

" Under henvisning til Deres telefax af 4. september 1995 er det rigtigt, at jeg ikke har været underrettet om nogen form for krav fra Lise Sorels side, i øvrigt har jeg heller ikke fået nogen oplysninger herom fra Lise Sorel, som jeg senest rykkede for penge den 1. september 1995.

Jeg kan dog meddele Dem, at jeg ikke under nogen omstændigheder vil udstede kreditnota på kr. 75.000.

Sluttelig vil jeg bede Dem fremsende kopi af Deres brev af 18. august 1995, som ikke er modtaget på mit kontor " .

Skrivelsen var vedlagt en specifikation af indklagedes samlede honorarkrav på i alt kr. 123.515 med tillæg af renter.

Den 15. september 1995, skrev indklagede personligt til klageren:

" På baggrund af vore problemer med dels at kunne færdiggøre dit regnskab for 1994 og dels din melding, via advokat, om, at du ikke betale for vort arbejde, må vi opsige vort samarbejde, hvilket din advokat også kort har nævnt i et brev.

Vi vil dog kort begrunde, hvorfor vi ikke vil fortsætte samarbejdet:

Det er, og har været utilfredsstillende, at vi ikke har kunnet få kopier af kontoudtogene fra bankerne, ligesom vi ikke har kunnet få et nærmere kendskab til lønregnskabet.

Vi har ligeledes, trods opfordringer, ikke kunnet få dig til at afregne den korrekte moms overfor Told & Skat, da du selv har forestået beregning og indbetaling af momsen.

Vi har adskillige gange meddelt dig, at der var åbenbare mangler i regnskabet. Først i august meddeler du, at vi mangler indtægter i forbindelse Lotto samt salg af HT-kort.

Da det trods alt også er vort navn, der står på regnskabet, kan vi fremover ikke medvirke til dette forhold.

".

Den 3. oktober 1995 meddelte skattedirektoratet i Frederiksberg Kommune klageren, at man, da hendes selvangivelse for 1994 ikke var modtaget, ville foretage en nærmere angiven skønsmæssig ansættelse af hendes skattepligtige indkomst og formue, såfremt selvangivelsen ikke blev indsendt inden 14 dage.

Endelig fremgår det af en skrivelse af 11. december 1995 fra klagerens nye revisor, statsautoriseret revisor Kurt Lægård, til klagerens advokat, bl.a.:

" På given foranledning skal jeg bekræfte, at jeg har assisteret ved udarbejdelsen af årsregnskabet for 1994 for Kiosken på Rådhuspladsen v/ Lise Sorel på grundlag af et udkast til årsregnskab, der er udarbejdet af virksomhedens tidligere revisor.

Det udarbejdede regnskab er alene ændret på nogle få punkter i forhold til det modtagne udkast til årsregnskab, og dt er derfor vor opfattelse, at Revisionsfirmaet Jørgen Knuthsen ApS med en beskeden yderligere indsats ville have været i stand til at færdiggøre årsregnskabet for 1994. Dette bekræftes i øvrigt af, at Revisionsfirmaet Jørgen Knuthsen ApS har anset årsregnskabet for færdiggjort i et sådant omfang, at det var forsvarligt at sende et udkast til årsregnskabet til Lise Sorels pengeinstitut Unibank.

".

Klageren har anført følgende klagepunkter:

Indklagede har ikke som aftalt udarbejdet årsregnskabet for 1994 for klagerens erhvervsvirksomhed. På grund af en forventet faldende omsætning i 1995 skulle regnskabet bl.a. bruges til opnåelse af yderligere kredit i klagerens bank. Efter adskillige rykkere fremsendte indklagede et ufuldstændigt foreløbigt regnskab til banken, der afviste at benytte det og ønskede et korrekt regnskab. Trods fornyede rykkere udarbejdede indklagede ikke et sådant regnskab.

Indklagede har ikke udarbejdet klagerens selvangivelse for 1994.

Indklagede har ikke udarbejdet klagerens forskudsopgørelse for 1995, men alene sendt et brev til Frederiksberg skattevæsen om, at resultatet af virksomhedsdriften i 1995 forventedes at blive 100.000 kr. Indklagede havde et indgående kendskab til klagerens økonomi og kunne derfor have indgivet forskudsopgørelsen på et tidligt tidspunkt.

Indklagede har i forbindelse med klagerens selvangivelse for 1993 forsømt rettidigt at anmode om omlægning af klagerens beskatningsform til virksomhedsordningen. Dette medførte, at Frederiksberg skattevæsen den 15. august 1995 afviste at foretage ændringer, fordi anmodningen herom var indgivet for sent.

Indklagede har intet foretaget sig i anledning af skattevæsenets udpantning hos klageren for en skattegæld på ca. 80.000 kr., der fremkom som følge af den manglende omlægning til virksomhedsordningen. Det er af indklagedes medarbejder oplyst, at skatten i tilfælde af, at klageren havde været omfattet af virksomhedsordningen, alene ville have udgjort 12. - 13.000 kr.

Indklagede har ikke reageret på henvendelser og opfordringer fra klagerens advokat i anledning af sagen, førend revisors påståede tilgodehavende i henhold til faktura af 15. august 1995 tages til inkasso.

Klageren har bestridt, at det beror på hendes forhold, at samarbejdet ikke har kunnet forløbe tilfredsstillende. Sven-Erik Løndorff har gentagne gange været på besøg hos klageren, hvor han har udbedt sig og modtaget manglende materiale. Påstanden om samarbejdsproblemer blev først gjort gældende af revisionsfirmaet, efter at klagerens advokat havde rejst indsigelser mod indklagedes arbejde.

Klageren har yderligere anført, at en revisor som rådgiver for klienten har en selvstændig forpligtelse til at assistere klienten med dennes problemer. Revisor må fratræde, såfremt han skønner, at klienten ikke samarbejder loyalt. Ved ikke at fratræde har indklagede accepteret fortsat at hjælpe klienten. Indklagede har ikke på nogen måde dokumenteret, at han tidligere over for klageren har taget forbehold eller gjort opmærksom på de indvendinger, der nu fremføres.

Indklagede har anført følgende:

Ad 1. Da bilagsmaterialet for 1994 blev modtaget fra klageren i marts 1995, tilbageholdt klageren i lighed med tidligere år en række bankkontoudtog. Momsregnskabet stemte ikke og hele lønregnskabet manglede. Omsætningslisterne var også fejlagtige. Restgælden til hovedleverandøren viste sig at være oplyst af klageren ca. 800.000 for lav, og klageren oplyste efterfølgende, at hun også havde glemt at meddele omsætningen vedrørende lotto, ligesom den oplyste omsætning fra salg af HT-kort nok var forkert. Lønregnskabet blev først fremsendt i slutningen af juli 1995, dvs. senere end regnskabet skulle have været udarbejdet. Der blev udarbejdet et udkast til årsregnskab for 1994 den 10. august 1995. Regnskabsudkastet, der blev dateret den 11. august 1995, blev forelagt for klageren, som imidlertid oplyste, at lønregnskabet vistnok var forkert, og at hun snarest ville vende tilbage med et korrekt regnskab. Dette skete dog ikke, og det har derfor ikke været muligt at udarbejde et endeligt årsregnskab. Den 18. august 1995 modtog indklagede fra klagerens advokat oplysning om, hvilke reguleringer, der skulle foretages vedrørende lønninger i årsregnskabet. Da advokaten derefter meddelte, at ingen del af indklagedes honorarkrav ville blive betalt, blev arbejdet for klageren stillet i bero. Bortset fra de nævnte ændringer vedrørende lønninger var udkastet meget tæt ved at være et færdigt regnskab, hvilket også er bekræftet af klagerens nye revisor.

Ad 2. Når årsregnskabet ikke kunne færdiggøres, kunne der heller ikke udarbejdes en selvangivelse.

Ad 3. Ved skrivelse af 12. august 1995 anmodede indklagede Frederiksberg skattevæsen om at nedsætte virksomhedsoverskuddet til 100.000 kr. Når der ikke var mulighed for at færdiggøre årsregnskabet og lave selvangivelse for 1994, var det heller ikke muligt at have en kvalificeret mening om 1995, og om, hvilke ændringer der i øvrigt ville være relevante i forhold til den oprindelige forskudsopgørelse.

Ad 4 og 5. Klageren har aldrig bedt indklagede om at sørge for, at hun kom under virksomhedsordningen. Indklagede var opmærksom på problemstillingen, men ifølge indklagedes opgørelser havde klageren oparbejdet et akkumuleret underskud af en størrelsesorden, der medførte, at klagerens samlede skat for 1993 alene ville andrage 7.000 kr. Med en så lille skat var det formålsløst at søge om at ændre beskatningsformen. Klageren undlod imidlertid at fortælle til indklagede, at hun for 1992 fik forhøjet sin indtægt med et betydeligt beløb, således at den underskudsfremførsel på ca. 22.000 kr., som fremgik af årsopgørelsen fra 1993, ikke kom til at passe. Indklagedes rådgivning af klageren er derfor sket på et mangelfuldt grundlag. Indklagede kunne i øvrigt intet gøre for at hjælpe klageren med at forhindre udlægget for 81.000 kr., idet hun som anført først i august 1995 havde afleveret så meget materiale, at et ordentligt regnskab kunne udarbejdes. Anmodningen om anvendelse af virksomhedsskattelovens regler skulle have været fremsendt til skattevæsenet senest den 30. juni 1995.

Ad 6. Indklagede har ikke nærmere kommenteret dette klagepunkt.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Det fremgår af sagen, at indklagede, statsautoriseret revisor Jørgen Knuthsen, den 12. september 1994 personligt har underskrevet en revisionspåtegning på klagerens indkomst- og formueopgørelse for 1993. Det omtalte udkast til regnskab for 1994 for klagerens erhvervsvirksomhed er endvidere forsynet med følgende påtegning:

" Foranstående regnskab er udarbejdet på grundlag af virksomhedens bogføring, foreviste bilag samt meddelte oplysninger.

Der er ikke foretaget revision.

København, den 11. august 1995

Jørgen Knuthsen

statsautoriseret revisor ".

Uanset at den daglige kontakt til klageren blev forestået af indklagedes medarbejder, Sven-Erik Løndorff, må det således antages, at indklagede i givet fald personligt er disciplinært ansvarlig i forbindelse med de af klageren i nærværende sag rejste klagepunkter, hvilket indklagede i øvrigt ikke har bestridt.

Ad klagepunkterne 1 3.

Klagepunkterne vedrører indklagedes manglende udarbejdelse af årsregnskab for 1994 for klagerens erhvervsvirksomhed, klagerens selvangivelse for 1994 samt klagerens forskudsopgørelse for 1995. Klageren har i denne forbindelse oplyst, at årsregnskabet for 1994 skulle være indleveret til skattevæsenet inden den 1. juli 1995.

Indklagede, der ikke bestrider at have været forpligtet til at udfærdige de pågældende regnskaber m.m. ifølge aftale med klageren, har i alt væsentligt gjort gældende, at den manglende færdiggørelse skyldes klagerens forhold, herunder en række manglende eller forkerte oplysninger.

Det bemærkes hertil, at en statsautoriseret revisor, der har påtaget sig at udarbejde regnskaber, selvangivelser, forskudsopgørelser o.l. for en klient, og som bliver opmærksom på, at klienten afgiver oplysninger, der er behæftet med væsentlige fejl, mangler eller usikkerhed, er forpligtet til snarest muligt at gøre klienten opmærksom herpå. Revisor bør i givet fald kunne dokumentere, f.eks. gennem fremlæggelse af korrespondance, arbejdspapirer o.l., at han har forholdt sig i overensstemmelse hermed.

Såfremt revisor på grund af manglende oplysninger ikke er i stand til at færdiggøre et regnskab og tilhørende selvangivelser inden for de af skattemyndighederne fastsatte tidsfrister, bør han i øvrigt enten foranledige, at der bliver søgt om udsættelse med indsendelse heraf eller uden ophold frasige sig sit hverv.

Indklagede har imidlertid ikke på nogen måde godtgjort, at han forinden han fratrådte som revisor for klageren i september 1995 som følge af klagerens vægring ved at betale hans honorar har gjort klageren opmærksom på de alvorlige indvendinger omkring hendes forhold, der gøres gældende under nærværende sag. Det bemærkes herved, at det ikke fremgik af udkastet til virksomhedens årsregnskab (eller på anden måde), hvad der måtte mangle af oplysninger m.v., for at regnskabet kunne gøres endeligt. Indklagede har ligeledes ikke udvirket, at der hos skattemyndighederne blev ansøgt om udsættelse med indsendelsen af klagerens selvangivelse for 1994 samt årsregnskabet for 1994.

Som følge heraf finder nævnet det tilstrækkeligt bevist, at indklagede i den anførte forbindelse har tilsidesat sine pligter som statsautoriseret revisor.

Ad 4. og 5. klagepunkt.

Klagepunkterne angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede i forbindelse med klagerens selvangivelse for 1993 fejlagtigt undlod at anmode om omlægning af klagerens beskatningsform til virksomhedsordningen, ligesom indklagede trods løfte herom intet foretog sig i anledning af udpantning hos klageren for en skattegæld på ca. 80.000 kr., der fremkom som følge af den manglende skatteomlægning.

Da klageren ikke har godtgjort, at indklagede var bekendt med, at klageren for 1992 fik forhøjet sin indtægt med et betydeligt beløb, således at det ville være hensigtsmæssigt at anmode om omlægning af klagerens beskatningsform til virksomhedsordningen, findes der imidlertid ikke grundlag for at kritisere indklages overvejelser i den anførte forbindelse.

Ad 6. klagepunkt.

Klagepunktet vedrører spørgsmålet om indklagedes angiveligt manglende reaktion på henvendelser og opfordringer fra klagerens advokat.

Da indklagede ikke har kommenteret klagerens oplysninger herom, må nævnet i det hele lægge klagerens sagsfremstilling til grund for bedømmelsen, for så vidt fremstillingen ikke afsvækkes af det under sagens behandling i øvrigt fremkomne.

Det fremgår af sagen, at klagerens advokat ved skrivelse af 16. august 1995 bl.a. anmodede indklagede om at udføre en række arbejdsopgaver (udarbejdelse af klagers forskudsopgørelse for 1995, korrigeret selvangivelse for 1993 og endeligt årsregnskab for 1994) inden 8 dage, ligesom der krævedes udstedelse af kreditnota på indklagedes faktura af 15. august 1995, lydende på 75.000 kr. inkl. moms for udarbejdelse af årsregnskabet for 1994. Skrivelsen blev fulgt op af en række breve fra advokaten af henholdsvis 18., 21. og 29. august 1995, samt 4. september 1995. Der foreligger imidlertid ingen dokumentation for, at indklagede har besvaret disse henvendelser førend ved brev af 7. september 1995 fra indklagedes kontor, hvori der henvistes til, at man ikke var bekendt med noget krav fra klagers side.

Det følger i almindelighed af god revisorskik, at en statsautoriseret revisor har pligt til at besvare henvendelser vedrørende behandlingen af en sag, som revisoren har taget del i. Indklagede findes på baggrund af det ovenfor beskrevne forløb imidlertid ikke med tilstrækkelig hurtighed at have besvaret henvendelserne fra klagers advokat. Dersom indklagede var af den opfattelse, at han ikke ville besvare henvendelserne/udarbejde det omhandlede materiale, førend honoraret var blevet betalt, burde dette straks og utvetydigt have været oplyst over for klageren. Oplysninger herom blev imidlertid først meddelt ved indklagedes brev af 15. september 1995 med oplysning om, at indklagede fratrådte som revisor for klageren som følge af problemerne med færdiggørelsen af regnskabet for 1994 samt klagers vægring ved at betale indklagedes honorar.

Herefter findes indklagede ikke fuldt ud at have levet op til god revisorskik.

Sammenfattende finder disciplinærnævnet herefter for så vidt angår de punkter, hvor nævnet ovenfor har fundet, at indklagede har handlet i strid med god revisorskik at sagen kan afgøres ved, at indklagede tildeles en advarsel i medfør af § 18 a, stk. 1, i loven om statsautoriserede revisorer.

Statsautoriseret revisor Jørgen Knuthsen tildeles en advarsel.

Versioner

1. 1997-06-13