Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9087@1997-02-04/da

Indhold

1. Indledning

i sagen j.nr. V 68/94: Klage fra

Holger Christiansen A/S,

Esbjerg

v/advokatfirmaet

Thuesen & Bødker

Patentdirektoratets afgørelse af 28. oktober 1994 af varemær-

keansøgning nr. VA 5398 1993 efter protest fra

Régie Nationale des Usines

Renault

Frankrig

v/Internationalt Patent-Bureau.

Den 24. august 1993 indleverede klageren en ansøgning om registrering af varemærket RENOPARTS (figurmærke) for alle varer i klasserne 7, 12 og 40.

Behandlingen af ansøgningen blev stillet i bero på færdigbehandlingen af klagerens parallelle sag VR 7660 1992 RENO PARTS, der verserede for Patentankenævnet.

Patentdirektoratet oplyste i skrivelse af 15. juli 1994, at sagen ville blive genoptaget, når fristen for indbringelse for domstolene af ankenævnets kendelse af 17. juni 1994 i sagen V 27/93 var udløbet.

Den 4. august 1994 oplyste klageren, at man ikke ville anke ovennævnte kendelse, og anmodede derfor om at få behandlet ansøgningen VA 5398 1993 vedrørende RENOPARTS.

Den 21. september 1994 skrev Patentdirektoratet derefter følgende til klageren:

"I fortsættelse af Deres brev af 04 aug 1994 kan oplyses, at behandlingen af Deres ansøgning VA 5398 1993 nu er genoptaget efter at Patentankenævnets kendelse af 17 jun 1994 i Deres klage over direktoratets afgørelse af 28 jul 1993 vedrørende gyldigheden af Deres varemærkeregistrering VR 7660 1992.

I ovennævnte sag stadfæstede ankenævnet direktoratets afgørelse af 28 jul 1993, hvor Deres registrering VR 7660 1992 blev erklæret ugyldig i medfør af bestemmelsen i varemærkelovens ? 15, stk. 1, nr. 2 på grund af forvekslingsrisiko med Renaultfabrikkernes mærker registrerede under VR 0219 1950, VR 1665 1966, VR 0873 1966 og VR 2291 1973.

Den eneste forskel mellem mærket i nærværende ansøgning og mærket under VR 7660 1992 er, at "RENOPARTS" er i eet ord. Alene denne forskel mellem mærkerne kan efter direktoratets opfattelse ikke anses for at være tilstrækkelig til, at der ikke eksisterer risiko for forveksling mellem det ansøgte mærke og mærker der var påberåbt af indsiger.

Der må derfor indhentes samtykke fra indehaveren af registreringerne VR 0219 1950, VR 1665 1966, VR 0873 1966 og VR 2291 1973 til Deres mærkes registrering."

Den 29. september 1994 protesterede Régie Nationale des Usines Renault, Frankrig, v/Internationalt Patent-Bureau, og udtalte:

"Protesten begrundes med, at mærket RENOPARTS er forveksleligt med vor klients varemærke RENAULT, som bl.a. er registreret under VR 00.219 1950, VR 00.873 1966, VR 01.665 1966 og VR 02.291 1973.

Vor klients nævnte registreringer af ordet RENAULT omfatter en lang række varer i klasse 7 og 12 samt "forarbejdning og behandling af materialer" i klasse 40.

Der er således fuldstændigt sammenfald af varer og tjenesteydelser, da RENOPARTS som nævnt søges registreret for samtlige varer og tjenesteydelser i klasserne 7, 12 og 40.

Hvad angår risikoen for forveksling mellem mærkerne RENAULT og RENOPARTS henviser vi til de argumenter, som vi indleverede til støtte for vor klients indsigelse mod den nu ugyldige registrering VR 7660 1992 "RENO PARTS" for samme ansøger som i nærværende sag.

Både Patentdirektoratet og Patentankenævnet gav os medhold i indsigelsen mod figurmærket "RENO PARTS", da man i begge instanser fandt, at RENO PARTS var forveksleligt med vor klients velkendte varemærke RENAULT, der er registreret både som ord og som billedmærke, jf. Direktoratets afgørelse af 28. juli 1993 samt Patentankenævnets kendelse af 17. juni 1994 i sag nr. V 27/93.

Den nye ansøgning VA 05.398 drejer sig om nøjagtigt samme figurelement som i den nu annullerede registrering VR 7660 1992 RENO PARTS og om nøjagtigt samme tekst med den ene undtagelse, at RENO PARTS nu er skrevet i ét ord: RENOPARTS.

Den ny ansøgning VA 05.398 1993 må således opfattes som et forsøg på omgåelse af afgørelsen i VR 7660 1992, der statuerede risiko for forveksling mellem RENAULT og RENO PARTS. Patentdirektoratet har da også gennemskuet denne manøvre, idet man med skrivelse af 14. december 1993 har meddelt ansøgeren, Holger Christiansen A/S, at "Deres ansøgning vil blive sat i bero på færdigbehandlingen af Deres parallelle sag VR 7660 1992 RENO PARTS, som verserer for Patentankenævnet".

Den logiske følge af Patentankenævnets stadfæstelse af afgørelsen i VR 7660 1992 RENO PARTS må være, at den parallelle ansøgning VA 05.398 1993 RENOPARTS afslås.

Da ansøgerne ikke har indbragt Patentankenævnets afgørelse i sagen V 27/93 for domstolene inden for den fastsatte 2 måneders frist, og da ansøgeren desuden med skrivelse af 4. august 1994 har "frafaldet anken", henstiller vi, at Patentdirektoratet nu afslår den parallelle ansøgning VA 05.398 1993."

Den 4. oktober 1994 gentog Patentdirektoratet synspunkterne i skrivelse af 29. september 1994.

Klageren anmodede i skrivelse af 20. oktober 1994 direktoratet om at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag og anførte endvidere:

"Jeg er naturligvis bekendt med, at afgørelsen sandsynligvis vil gå min klient imod, men anmodningen skal ses i lyset af, at man ønsker at indbringe denne afgørelse for ankenævnet hurtigst muligt."

Den 28. oktober 1994 afslog direktoratet ansøgningen med følgende begrundelse:

"Af direktoratets brev af 04 okt 1994 fremgår, at Deres mærke findes forveksleligt med mærkerne registrerede under VR 0219 1950, VR 1665 1966, VR 0873 1966 og VR 2291 1973, og kun vil kunne registreres med samtykke fra indehaveren af disse registreringer.

Indehaveren af disse mærker har i brev af 29 sep 1994 protesteret mod Deres ansøgning.

På denne baggrund afslås Deres ansøgning, da varemærket kan forveksles med ovennævnte registreringer.

Vi har truffet afgørelsen i medfør af varemærkelovens ? 20, stk. 2, jf. ? 15, stk. 1 og 2."

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 1. december 1994 indbragt for Patentankenævnet og fremført følgende:

"Uenigheden med Régie Nationale des usines Renault, Frankrig fremgår af skrivelse af 29/9 d.å. fra International Patentbureau, jfr. bilag 1, og skrivelse af 4/10 d.å. fra Patentdirektoratet, jfr. bilag 2.

Afgørelsen af 28/10 d.å. fra Patentdirektoratet vedlægges som sagens bilag 3.

Jeg skal ligeledes henvise til den lignende sag V2793, hvor samtlige argumenter for og imod registrering fremgår. Disse argumenter vil alle blive en del af proceduren for Patentankenævnet.

Jeg skal derfor anmode om, at der fastsættes tid til mundtlig procedure."

Den protesterende har i skrivelse af 14. februar 1995 udtalt som følger:

"I anledning af Patentankenævnets skrivelse af 14. december 1994 vedrørende den fra advokat Jørgen Makholm, Advokatfirmaet Thuesen & Bødker, modtagne klage over Patentdirektoratets afgørelse af 28. oktober 1994 i sagen vedrørende varemærkeansøgning VA 05.398 1993, ønsker vi at udtale os som følger.

Vi henstiller, at Patentankenævnet stadfæster Patentdirektoratets afgørelse af 28. oktober 1994, hvorefter der er risiko for forveksling mellem varemærkerne RENAULT og RENOPARTS.

Som begrundelse for sin klage henviser appellanten til "den lignende sag V27/93, hvor samtlige argumenter for og imod registrering fremgår".

Vi er enige med klageren i, at de argumenter, som fremførtes i den tidligere sag V27/93 for størstedelens vedkommende også er relevante i nærværende tilfælde, da faktum kun er ændret på ét punkt: Teksten i klagerens varemærke, der før bestod af RENO PARTS i 2 ord, er nu sat sammen til 1 ord: RENOPARTS.

I sagen V27/93 stadfæstede Patentankenævnet patentdirektoratets afgørelse og slog således fast, at varemærkerne RENAULT og RENO PARTS er forvekslelige.

Den manøvre, klageren har foretaget ved at trække de to ord RENO PARTS sammen til ét ord, medfører efter vor opfattelse ikke, at det annullerede varemærke RENO PARTS ændres så meget, at det ikke mere er forveksleligt med RENAULT.

Når RENO PARTS skrives sammen i 1 ord til RENOPARTS, fremkommer der naturligvis en vis visuel forskel. Lydligt er det imidlertid stadig fuldstændigt det samme mærke, og indholdsmæssigt er der heller ikke sket nogen ændring. Der er stadig tale om RENO fulgt af det beskrivende element PARTS, der nu blot optræder som suffiks i stedet for som selvstændigt ord.

I vor skrivelse af 13. april 1993 til Patentdirektoratet i den tidligere sag vedrørende VR 7660 1992 "RENO PARTS" (Patentankenævnets sag V27/93) udtalte vi på side 9, at "vi ikke ville have drømt om at nedlæggelse indsigelse, hvis RENO blot var præfiks i et længere ord, da der naturligvis i så tilfælde ikke ville være nogen risiko for forveksling med RENAULT ......".

Ansøgerne har øjensynligt taget os på ordet. Imidlertid kan denne udtalelse ikke tages til indtægt for en påstand om, at der ikke er forvekslelighed mellem RENAULT og RENOPARTS. Ganske vist indgår RENO her som præfiks i et længere ord; men da resten af ordet er et beskrivende suffiks helt uden særpræg, er det stadig RENO, som er den bærende del af ordet. Risikoen for forveksling med RENAULT vil derfor stadig bestå.

Det, der bør lægges vægt på, er ikke om RENOPARTS/RENO PARTS skrives i 1 eller 2 ord, men at mærkeelementet PARTS, hvadenten det bruges som suffiks eller som selvstændigt ord, er fuldstændigt blottet for særpræg og adskillelsesevne, da det - også ifølge ansøgernes egne oplysninger i den tidligere sag - er en beskrivelse af varerne, nemlig dele og tilbehør. De argumenter, vi fremførte i indsigelsessagen mod VR 7660 1992 RENO PARTS og i den efterfølgende ankesag V27/93, finder således stadig anvendelse. Vi tillader os derfor at henvise til disse argumenter med de modifikationer, som følger af, at mærkeelementet PARTS nu er forvandlet til et suffiks, d.v.s. navnlig at man nu bør læse "suffikset PARTS" der, hvor vi i den tidligere sag skrev "ordet PARTS".

For os er der ikke tvivl om, at mærket RENOPARTS - ligesom RENO PARTS - af forbrugerne vil blive opfattet som "RENOdele", altså navnet RENO fulgt af en angivelse af de varer, det drejer sig om, nemlig autotilbehørsdele.

Ordet PARTS, hvadenten det bruges som selvstændigt ord eller som suffiks, må være frit tilgængeligt for enhver, der handler med autotilbehørsdele, altså også for Renault-fabrikkerne. Der skal derfor ikke megen fantasi til at forestille sig, at sådanne autotilbehørsdele kan forekomme på markedet under betegnelser som RENAULT PARTS eller RENAULTPARTS. Risikoen for forveksling med RENOPARTS forekommer os lige så indlysende som tilfældet var med RENO PARTS.

Ordet PARTS har ingen adskillelsesevne, heller ikke som suffiks, når varerne er dele og tilbehør. Den virksomhed, som ønsker at optage dette beskrivende element i sit varemærke, må derfor sørge for, at resten af mærket adskiller sig tilstrækkeligt fra konkurrenternes varemærker. Dette er ikke sket i klagerens mærke RENOPARTS, hvor det bærende element RENO- er klart forveksleligt med RENAULT, jf. afgørelsen i V27/93.

Ligesom i den tidligere sag skal vi henlede opmærksomheden på den aftale, som klageren i 1990 indgik med RENAULT-fabrikkerne om brugen af mærket HC RENO-PARTS. Kopi af denne aftale i form af et brev dateret 29. august 1990 fra Autoreservedels- og tilbehørsforeningen i Danmark AUGTIG, som på det tidspunkt repræsenterede Holger Christiansen overfor RENAULT-fabrikkerne, var vedlagt vort brev af 28. oktober 1993 til Patentankenævnet i sagen V27/93.

Det fremgår af dette brev, at Holger Christiansen har forpligtet sig til kun at bruge mærket HC RENO-PARTS og kun for "automobiltilbehør (ikke indeholdt i andre klasser)" i klasse 12 samt for "elektriske strømgeneratorer, startmotorer (ikke til køretøjer)" i klasse 7.

Denne aftale kan ikke fortolkes på anden måde end, at enhver ændring af mærket HC RENO-PARTS som registreret under nr. VR 01.156 1980 og VR 01.158 1980 og enhver udvidelse af varefortegnelsen er et brud på den indgåede aftale.

Alligevel forsøger klageren nu for anden gang at registrere et varemærke, hvori betegnelsen RENO indgår på en måde, som er i klar modstrid med aftalen, og endnu en gang for en varefortegnelse, som går langt ud over det aftalte.

Ligesom det annullerede mærke RENO PARTS ligger det nu ansøgte mærke RENOPARTS utilladeligt tæt på indsigernes velkendte RENAULT mærke, der må betragtes som et vitterligt kendt mærke og som sådant har krav på udvidet beskyttelse mod utilbørlig udnyttelse og forringelse i medfør af varemærkelovens ? 15 stk. 2 nr. 4, jf. ? 15 stk. 1 nr. 2.

Patentdirektoratet har da også i sin afgørelse af 28. oktober 1994 afslået ansøgning VA 05.398 1993 RENOPARTS med den begrundelse, at dette varemærke kan forveksles med vor klients RENAULT mærker som registreret under VR 219 1950, VR 1665 1966, VR 873 1966 og VR 2291 1973.

Vi påstår stadfæstelse af denne afgørelse, idet vi henviser til Patentdirektoratets begrundelse for afslaget i skrivelser af 4. og 28. oktober 1994 til ansøgerne samt til de argumenter, vi tidligere har indleveret i indsigelsessagen mod VR 7660 1992 RENO PARTS og i den efterfølgende ankesag V 27/93, foruden det i nærværende skrivelse anførte."

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 5. november 1996.

Klageren gav ikke møde.

For Régie Nationale des Usines Renault mødte cand.

mag. Anni Glick, der anførte, at det nu ansøgte mærke i forhold til den tidligere sag V 27/93 alene indebærer en ubetydelig visuel forskel, medens der fortsat er lydmæssig identitet.

Ankenævnet skal udtale:

Nævnet kan tiltræde, at der ikke varemæssigt er forskel på det tidligere, i sag V 27/93, ansøgte og det nu ansøgte mærke i forhold til de modholdte mærker, der er registreret for Renault. Mærkerne findes forvekslelige og vedrører varer af samme eller lignende art.

Det bemærkes, at Ankenævnet ikke har fundet grundlag for at udsætte afgørelsen af denne sag på indregistrering af et andet varemærke for klageren.

Herefter bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Versioner

1. 1997-02-04