Gelex

Brugsmodelregistrering på plastskruelågsåbner kunne ikke opretholdes

GældendeVersion 1997-03-17
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9091@1997-03-17/da

Indhold
  1. Indledning

i sagen j.nr. B 2/94: Klage fra

Sanne Lindberg Gregersen m.fl.

København,

v/Plougmann, Vingtoft &

Partners

Patentdirektoratets afgørelse

af 7. juni 1994 vedrørende

brugsmodelregistrering

nr. 93 00325.

Den 28. juni 1993 indleverede klageren, Sanne Lindberg Gregersen, København K, v/Patentbureauet Plougmann & Vingtoft, en ansøgning om registrering af brugsmodel vedrørende 1. en kombineret plastskruelågs/kapselåbner og 2. en plastskruelågsåbner til 1/2-, 1- og 1 1/2 liters flasker.

Med skrivelse af 15. august 1993 fremsendtes brugsmodelkrav, der lød som følger:

"1. Rund skive med takket midterhul til åbning af plastskruelåg på sodavandsflasker, som er nyt ved at øge diameter på plastskruelåget og specielt være beregnet på denne funktion.

2. Skiven med takket midterhul til åbning af plastskruelåg kombineret med ølåbner, som er nyt jævnfør pkt. 1 og ved at kombinere skruelågsåbneren med ølåbner."

Den 24. september 1993 meddelte Patentdirektoratet, at den ansøgte brugsmodel var registreret under nr. 9300325.

Klagerens fuldmægtig bad i skrivelse af 6. januar 1994 direktoratet om at foretage en prøvning af brugsmodelregistreringen.

Den 14. marts 1994 meddelte direktoratet klageren følgende resultat af prøvningen af brugsmodelregistreringen:

"Vi mener ikke, Deres registrering kan opretholdes, idet Deres skruelågsåbner i brugsmodellovens forstand ikke adskiller sig tilstrækkeligt tydeligt fra den kendte teknik, vi har fundet ved prøvningen.

Det er således fra henholdsvis dansk mønsteransøgning nr. 1285 1992, tysk offentliggørelsesskrift nr. 4.113.167 og US patentskrifterne nr. 381.274 og nr. 4.414.865, se i alle skrifterne især figurerne, kendt at udforme en åbner for skruelåg, som det er angivet i krav 1 i Deres registrering.

At kombinere sådanne skruelågsåbnere med en ølåbner som angivet i Deres krav 2 må anses for helt nærliggende for en fagmand, idet det er kendt fra lignende skruelågsåbnere, se norsk fremlæggelsesskrift nr. 161.059, tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.508.499, GB offentliggørelsesskrift nr. 2.152.912, US patentskrift nr. 4.433.597 og WO offentliggørelsesskrift nr. 91/00237, i alle skrifterne især figurer-ne.

Skrifterne viser også eksempler på, at ølåbneren kan være anbragt på siden og bagsiden af åbneren eller i midten af hullet som ved Deres åbner."

Klageren indsendte med skrivelse af 12. april 1994 ny beskrivelse med brugsmodelkrav.

Kravene lød som følger:

"1. Kombineret plastskruelågs- og kapselåbner af form som en rund skive med en midteråbning (10) til optagelse af et plastskruelåg og med i midteråbningen inddragne fremspring (14), der tjener som kapselåbner, kendetegnet ved, at midteråbningen (10), der i hovedsagen er cirkulær, langs sin periferi er forsynet med takker (11), og at der ved midteråbningens ene aksiale ende findes to over for hinanden beliggende fremspring, der har to modstående kanter (14), der i hovedsagen strækker sig langs to parallelle, med indbyrdes afstand anbragte korder i den cirkulære midteråbning (10).

2. Kombineret plastskruelågs- og kapselåbner ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den har en krans af åbninger (12) omkring midteråbningen (10).

3. Kombineret plastskruelågs- og kapselåbner i hovedsagen som vist på tegningen."

I skrivelsen udtalte klageren endvidere:

"Registreringen er nu blevet begrænset til kun at angå den udførelsesform, der er vist i fig. 1A i de oprindeligt indleverede akter. Kravene er blevet præciseret og tydeliggjort under hensyntagen til, hvad der kendes fra de fremdragne patentskrifter, og beskrivelsen er blevet tilpasset de nye krav og den nye tegning.

Efter vor opfattelse repræsenterer den kombinerede skruelågs- og kapselåbner, der kendes fra USA-patentskrift nr. 4.433.597, den mest relevante kendte teknik, og denne kendte teknik er blevet diskuteret i den nye beskrivelsesindledning.

Som kravene nu er udformet, mener vi, at den i kravene definerede frembringelse adskiller sig tydeligt fra den kendte teknik."

Patentdirektoratet meddelte i skrivelse af 7. juni 1994, at brugsmodelregistreringen ikke kunne opretholdes, idet

"den kombinerede plastskrulågs- og kapselåbner heller ikke på baggrund af de nu fremsendte krav adskiller sig tydeligt - i brugsmodellovens forstand - fra de åbnere, der er kendt fra de tidligere fremsendte skrifter. Registreringen vil derfor blive udslettet.

2. Som tidligere anført er det således fra dansk mønsteransøgning nr. 1285 1992, tysk offentliggørelsesskrift nr. 4113167 og US patentskrifterne nr. 381274 og nr. 4414865 kendt at udforme plastskruelågsåbnere som en rund skive med en cirkulær midteråbning til optagelse af et plastskruelåg, hvor midteråbningen, som angivet i det fremsendte krav 1's kendetegnende del langs sin periferi er forsynet med takker til indgreb med låget.

At forsyne en sådan skruelågsåbner med to fremspring, der er placeret, som det yderligere er angivet i krav 1's kendetegnende del, for opnåelse af netop den i kravet angivne kombinationsåbner må anses for en nærliggende foranstaltning, når det som også tidligere anført er kendt fra GB offentliggørelsesskrift nr. 2152912 og US patentskrift nr. 4433597 at forsyne skruelågsåbnere, der har midteråbning til indgreb med skruelåget, med sådanne fremspring, således at åbneren også kan bruges som kapselåbner.

At udforme åbneren med åbninger som angivet i krav 2 for at spare materiale må anses som en selvfølgelig foranstaltning.

3. Udover det selvstændige krav 1 med det tilhørende uselvstændige krav 2 er der opstillet et selvstændigt krav 3, der i overensstemmelse med brugsmodelbekendtgørelsens ? 15, stk. 2 er affattet med henvisning til tegningen, d.v.s. fig. 1-3.

Formålet med at give mulighed for at kunne karakterisere en frembringelse på denne måde er at forenkle brugen af brugsmodelsystemet i forhold til patentsystemet, således at det for enhver vil være enkelt at opstille krav på meget enkle frembringelser.

Det har således ikke været hensigten i samme registrering at tillade såvel et selvstændigt krav, der karakteriserer frembringelsen med ord, som et selvstændigt krav, der samtidig gør det ved henvisning til tegningen, jfr. vedlagte uddrag af bemærkningerne til lovforslaget, kap. 2, ? 7, stk. 3, 2. sidste punktum.

Krav 3, der således ikke kan medtages sammen med krav 1-2, er iøvrigt ubestemt med hensyn til sit indhold ved brug af udtrykket "i hovedsagen som".

Bortset herfra viser tegningen, fig. 1-3, udover angivelserne i krav 1-2 ikke noget, der adskiller sig tydeligt fra den anførte kendte teknik og således heller ikke noget registrerbart."

Denne afgørelse har klageren ved telefax af 8. august 1994 indbragt for Patentankenævnet med følgende ankebegrundelse:

"Det er klagerens påstand, at den frembringelse, der er defineret i beskrivelse med krav af 12. april 1994, adskiller sig tydeligt fra det kendte, og at brugsmodelregistreringen derfor skal kunne opretholdes på basis af det til Patentdirektoratet den 12. april 1994 indleverede bilag.

Patentdirektoratet har i sin afgørelse anført, at det på basis af, hvad der er kendt fra GB offentliggørelsesskrift nr. 2152912 og US patentskrift nr. 4433597 "må anses for en nærliggende foranstaltning" at udforme en kombineret plastskruelågs- og kapselåbner som angivet i krav 1 i kravene af 12. april 1994.

Ved anvendelse af udtrykket "nærliggende foranstaltning" tilkendegiver direktoratet, at man har vurderet, om den beskrevne frembringelse har opfindelseshøjde, og ikke som angivet i Brugsmodellovens ? 3, stk. 1 vurderet, om frembringelsen opfylder kravet om, at den skal "tydeligt adskille sig" fra det kendte.

Efter vor opfattelse adskiller den plastskruelågs- og kapselåbner, der er beskrevet i krav 1 af 12. april 1994, sig tydeligt fra det, der er påvist at være kendt."

I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 21. juni 1995 afgivet følgende udtalelse:

"I overensstemmelse med henholdsvis brugsmodelloven og patentloven afgøres en brugsmodelsag og en patentsag ved en vurdering af, om der er henholdsvis tydelig eller væsentlig adskillelse til kendt teknik, hvilket vil fremgå af direktoratets afgørelse.

Det er dog direktoratets praksis ved en nærmere begrundelse heraf ikke at forbinde udtrykket "nærliggende" alene til patenter, men at benytte det for såvel nærmere at forklare, om der er "tydelig adskillelse" (ved brugsmodeller), og om der er "væsentlig adskillelse" (for patentsager).

Udtrykket bruges derfor i overensstemmelse hermed ved den nærmere begrundelse som udtryk for to forskellige afstande til kendt teknik."

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 12. november 1996.

For og med klageren Lars Tholstrup Hermansen mødte civilingeniør Knud Erik Vingtoft, som procederede sagen og nedlagde følgende endelige påstande:

principalt opretholdelse af registreringen på basis af beskrivelse og krav af 12. april 1994.

subsidiært opretholdelse af registreringen på basis af et hovedkrav, hvor krav 1 og krav 2 kombineres,

mere subsidiært opretholdelse af registreringen på basis af krav 3.

Civilingeniør Knud Erik Vingtoft gennemgik forarbejderne til brugsmodellovens ? 3. Der forevistes eksemplarer af brugsmodellen, som ønskes registreret, og det blev oplyst, at opfindelsen alene i U.S.A var solgt i 150.000 eksemplarer.

Ankenævnet skal udtale:

I henholde til de af Patentdirektoratet anførte grunde og idet det over for Nævnet anførte hverken for så vidt angår den principale eller de subsidiære påstande kan føre til andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Versioner

  1. 1997-03-17