Gelex

Varemærkerne NORTRAN og NORITREN fundet forvekslelige

GældendeVersion 1997-06-27
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9114@1997-06-27/da

Indhold
  1. Indledning

i sagen j.nr. V 20/95: Klage fra

H. Lundbeck A/S,

Valby,

Patentdirektoratets afgørelse af 17.

februar 1995 vedrørende gyldigheden

af varemærkeregistrering VR 5382

1994 for

Vitamex AB,

Sverige,

v/Larsen & Birkeholm A/S

Skandinavisk Patentbureau,

Taastrup.

Den 19. juli 1993 indleverede Naturpost Norge AS, Oslo v/Larsen & Birkeholm - Skandinavisk Patentbureau, en ansøgning om registrering af varemærket NORTRAN for nærmere angivne varer i klasse 5.

Den 31. januar 1994 blev ansøgningen overdraget til Vitamex AB, Sverige.

Varemærket blev registreret den 12. august 1994.

Den 7. september 1994 blev registreringen offentliggjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 13. oktober 1994 nedlagde H. Lundbeck A/S, Valby, i medfør af varemærkelovens ? 23 indsigelse mod registreringens gyldighed.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

"I anledning af bekendtgørelsen i Varemærketidende den 7. september 1994 af ovennævnte varemærker skal vi hermed tillade os at nedlægge indsigelse mod disses endelige registrering.

Begrundelsen herfor er, at vi finder, at mærkerne er forvekslelige med vort under nr. VR 00.173 1964 registrerede ordvaremærke NORITREN.

Det bemærkes for det første, at da NORITREN dækker medicinske og farmaceutiske specialiteter i klasse 5, er der ingen tvivl om, at der er vareartskollision mellem mærkerne.

Hvad herefter angår mærkeligheden er der for os ingen tvivl om, at mærkerne efter gældende praksis bør anses for forvekslelige.

De to mærker, der drejer sig om, er

NORITREN

NORTRAN

Selv om det næsten forekommer os at være overflødigt nærmere at begrunde, at disse mærker frembyder indlysende lig- heder, og kun forskelle på ubetydelige punkter, skal følgende bemærkes herom:

Mærkernes indledninger og afslutninger er identiske (NOR- og -N). Netop ligheder på disse "pladser" tillægges efter gældende praksis størst vægt i lighedsbedømmelsen.

Den afsluttende stavelse - henholdsvis TREN og TRAN -indledes i begge mærker med TR og afsluttes med N.

Mærkernes længde er næsten den samme. Men selv om mærkerne ikke har nøjagtig samme antal bogstaver, er det af væsentlig betydning, at det bogstav, hvorved NORITREN er længere end NORTRAN, er bogstavet "I", som er det kortest tænkelige og visuelt nærmest "op-sluges" af det efterfølgende "T". Hertil kommer, at dette "I" næsten er uhørligt i udtalen.

Bortset fra lige omtalte "I" er eneste forskel på mærkerne, at vokalen i den afsluttende stavelse i det ene tilfælde er "E" og det andet "A". Denne forskel er efter vor opfattelse helt ubetydelig i forhold til den lighed, der i øvrigt består mellem mærkerne.

Hvad specielt angår NORITREN`s forvekslelighed med billedmærket indeholdende NORTRAN (VR 05.393 1994), skal vi tillade os at citere, hvad Rigmor Carlsen skriver om sammenligning mellem ord i figurmærker og rene ordmærker i Registreringspraksis side 55, højre spalte, linje 3 ff:

Det kan ikke antages, at et ord i et figurmærke opnår helt den samme beskyttelse som det rene ordmærke. Dette vil være beskyttet også mod forvekslelige ord i et figurmærke , men ordet i et figurmærke vil ikke altid være beskyttet overfor et forveksleligt ord i et andet figurmærke, der ikke i øvrigt har fælles lighedspunkter. (Vor understregning).

At dette ikke betyder, at der uden videre helt kan ses bort fra der figurlige element i et sådant figurmærke, er vi klar over. Men i dette konkrete tilfælde, når henses til dels den dominerende plads af ordet NORTRAN i billedmærket og dels til de ovenfor beskrevne indlysende ligheder mellem selve ordene NORITREN og NORTRAN, mener vi, at man her bør komme til den konklusion, at NORITREN også er forveksleligt med billedmærket indeholdende NORTRAN.

På ovennævnte baggrund skal vi således anmode Direktoratet om at nægte endelig registrering af de pågældende bekendtgjorte mærker."

I skrivelse af 9. november 1994 bestred mærkeinde- haveren, at NORTRAN og NORITREN er forvekslelige og udtalte:

"I besvarelse af Patentdirektoratets skrivelse af 17. oktober 1994 vedlagt kopi af indsigers brev af 13. oktober 1994 skal vi herved meddele, at ansøgerne fastholder deres registrering af VR 5382 1994 NORTRAN (w) samt VR 5393 1994 NORTRAN (fig.) til trods for det af indsigerne fremførte.

Ved en stavelsesmæssig sammenstilling af mærkerne får man

NOR-TRAN

overfor

NO-RI-TREN.

Man vil her se, at vor klients mærker består af to stavelser, mens indsigermærket består af tre stavelser, hvoraf ingen er identiske. Netop denne forskel i antallet af stavelser gør, at mærkerne ikke bør kunne forveksles hverken auditivt eller visuelt.

En eventuel opdeling af mærkerne NORITREN i NOR-I-TREN synes især auditivt utænkelig, da bogstavet R naturligt vil knytte sig til vokalen I. I den forbindelse skal vi henvise til Patentdirektoratets egen praksis, hvoraf følger, at det tostavelsesord kun anses for forveksleligt med et trestavelsesord, såfremt det er fuldstændigt indeholdt i trestavelsesordet. Dette er ikke tilfældet her, eftersom NOR-TRAN ikke er fuldstændigt indeholdt i NO-RI-TREN. Endvidere skal vi tilføje, at det netop er den ekstra stavelse med vokalen I i indsigermærket, som gør, at mærkerne er meget forskellige fra hinanden.

Med hensyn til det betydningsmæssige indhold skal vi henvise til, at ordet "tran" genkendes i slutstavelsen TRAN, og at forstavelsen NOR henviser til "Norge" (den oprindelige ansøgers hjemland). Et sådant betydningsmæssigt indhold ses ikke i indsigermærket, der forekommer som et rent kunstord.

Hvad angår indsigers bemærkning om NORITREN's forvekslelighed med billedmærket indeholdende NORTRAN, skal vi bemærke, at de to mærker ikke bør kunne anses for forvekslelige pga. de oven for anførte grunde, og endvidere, at figurelementerne i vor klients NORTRAN-billedmærkeregistrering kraftigt bidrager til, at de to mærker ikke bør kunne anses for forvekslelige.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at vi med klasse 5 er inde i en klasse, hvor det er almindelig praksis, at der tillades større lighed mellem mærkerne.

Sluttelig skal vi bemærke, at Patentdirektoratet ganske korrekt under sagens behandling ikke har fundet anledning til at modholde indsigers mærke VR 0173 1964 NORITREN over for vor klients NORTRAN-mærker.

På de oven for anførte baggrunde skal vi således anmode om, at indsigelsen afvises."

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 17. februar 1995 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:

"....To varemærker er forvekslelige i henhold til varemærkelovens ? 15, stk. 1, nr. 2, jf. ? 4, stk. 1, når mærkerne ligner hinanden så meget, at der er risiko for forveksling, og mærkerne vedrører varer af samme eller lignende art.

Der foreligger sammenfald af varer omfattet af de to registreringer. Det er derimod direktoratets opfattelse, at mærkelighed ikke er til stede.

Mærkerne består af syv henholdsvis otte bogstaver, hvoraf hovedparten er identiske og optræder på samme plads i mærkerne. Der foreligger således en vis lighed mellem mærkernes udseende. Det foreliggende mærke udtales imidlertid i to stavelser, hvoraf første stavelse er stavelsen NOR. Indsigers mærke udtales i tre stavelser, hvoraf den indledende stavelse er stavelsen NO. Mærkernes udtale afviger således væsentligt fra hinanden. Ved vurderingen af de enkelte elementer i mærkerne findes det forhold, at begge mærker indledes med bogstaverne NOR ikke i sig selv at indebære, at forvekslelighed foreligger. Dette skyldes, at der i varemærkeregistret eksisterer en række varemærker, registreret for klasse 5, som indledes med bogstavkombinationen NOR. Endvidere har mærkeelementet TRAN i det foreliggende mærke en kendt betydning, hvilket fjerner mærkerne fra hinanden.

Efter en vurdering af forskelle og ligheder mellem mærkerne skønner direktoratet, at mærkerne ikke ligner hinanden i et sådant omfang, at risiko for forveksling er til stede. Den nedlagte indsigelse kan således ikke tages til følge."

Denne afgørelse har klageren, H. Lundbeck A/S, ved skrivelse af 12. april 1995 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes.

Som begrundelse for anken har klagen anført:

"Den 17. februar 1995 traf Patentdirektoratet beslutning om at fastholde registrering af ovennævnte varemærker på trods af vor indsigelse herimod nedlagt på basis af vort registrerede varemærke NORITREN (VR 173 1964).

Denne afgørelse skal vi hermed tillade os at indbringe for Patentankenævnet, idet vi finder, at NORTRAN ubetinget er forveksleligt med NORITREN og allerede burde have været modholdt under ansøgningsbehandlingen i direktoratet, hvilket dog ikke skete.

Dette synspunkt mener vi allerede at have begrundet tilstrækkeligt i vor indsigelsesskrivelse af 13. oktober 1994, hvis indhold vi til fulde fastholder her og nu.

Vi gør dér gældende, at der er så store ligheder, først og fremmest i skriftbilledet, at de to mærker fremtræder som klart forvekslelige, og at de forskelle, der er mellem mærkerne - tilstedeværelsen af bogstavet "i" midt i ordet NORITREN og en forskel i slutvokal - langt fra er tilstrækkelige til, at mærkerne kan eksistere side om side for identiske eller ligeartede varer.

I ansøgernes brev af 9 november 1994 indtages det standpunkt, at NORTRAN og NORITREN ikke er forvekslelige.

Dette standpunkt begrundes, såvidt vi kan se, hovedsaglig på to forhold.

Det ene er, at NORTRAN indeholder én stavelse mindre end NORITREN.

Det andet er en henvisning til, at NOR- i NORTRAN refererer til Norge og -TRAN til ordet "tran".

I Patentdirektoratets afgørelse af 17 februar 1995 anføres følgende:

"Der foreligger sammenfald af varer omfattet af de to registreringer. Det er derimod direktoratets opfattelse, at mærkelighed ikke er til stede.

Mærkerne består af syv henholdsvis otte bogstaver, hvoraf hovedparten er identiske og optræder på samme plads i mærkerne. Der foreligger således en vis lighed mellem mærkernes udseende. Det foreliggende mærke (ansøgermærket) udtales imidlertid i to stavelser, hvoraf første stavelse er stavelsen NOR. Indsigers mærke udtales i tre stavelser, hvoraf den indledende stavelse er stavelsen NO. Mærkernes udtale afviger således væsentlig fra hinanden. Ved vurderingen af de enkelte elementer i mærkerne findes det forhold, at begge mærker indledes med bogstaverne NOR ikke i sig selv at indebære, at forvekslelighed foreligger. Dette skyldes, at der i varemærkeregistret eksisterer en række varemærker, registreret for klasse 5, som indledes med bogstavkombinationen NOR. Endvidere har mærkeelementet TRAN i det foreliggende mærke en kendt betydning, hvilket fjerner mærkerne fra hinanden.

Efter en vurdering af forskelle og ligheder mellem mærkerne skønner direktoratet, at mærkerne ikke ligner hinanden i et sådant omfang, at risiko for forveksling er til stede. Den nedlagte indsigelse kan således ikke tages til følge."

Som vi læser afgørelsen, anerkender direktoratet, som påpeget af os, at der er store visuelle ligheder mellem NORTRAN og NORITREN, men auditive og betydningsmæssige forhold anses på afgørende måde at tale for at statuere ikke-forvekslelighed.

Grunden til, at vi mener, at direktoratets afgørelse er forkert, er - udover den, at vi er aldeles overbeviste om, at mærkerne umiddelbart er forvekslelige - at de forhold, som ifølge afgørelsens ordlyd fører direktoratet til det resultat, at mærkerne er ikke-forvekslelige - nemlig de ovenfor omtalte auditive og betydningsmæssige forhold - for os at se efter gældende praksis ikke berettiger til den konklusion.

Problemet er dels hvilken vægt, der skal lægges på henholdsvis visuelle, auditive og betydningsmæssige ligheder/forskelle og dels relevansen for den foreliggende sag af det forhold, at stavelsen -TRAN er identisk med et ord på dansk.

Hvad angår det første punkt, er der en klar gældende praksis vedrørende omtalte vægtning. I Rigmor Carlsens Registreringspraksis (København 1980) hedder det således på side 54, spalte 2:

"I registreringssituationen er tre momenter afgørende for, om der foreligger mærkelighed:

1) synsbilledet, det visuelle billede, som mærket umiddelbart giver,

2) lydbilledet, det auditive indtryk, som mærket giver ved udtale, og

3) mærkets begrebsindhold eller de forestillingsbilleder og associationer, som mærket giver.

Af disse tre momenter har det visuelle klar overvægt.

[...]

Selv en betydelig auditiv lighed er ikke tilstrækkelig, hvis ordene visuelt er klart forskellige. (PURITEE er ikke anset forveksleligt med CURITY) (vor fremhævelse)

(Sidste bemærkning - overført på nærværende sag - gælder naturligvis også omvendt, således at "Selv en betydelig auditiv forskel er ikke tilstrækkelig (til at statuere ikke-forvekslelighed), hvis ordene visuelt er klart overensstemmende.")

I nærværende sag mener vi ikke, der kan være ringeste tvivl om, at NORTRAN og NORITREN visuelt er klart overensstemmende, således som påvist i detaljer i vor indsigelsesskrivelse, og det er da heller ikke blevet benægtet hverken af ansøgerne og direktoratet.

Når end ikke en betydelig auditiv forskel ifølge gældende praksis kan forventes at være tilstrækkelig, kan vi ikke se, at man efter ovennævnte gældende princip med rette kan komme til, at NORTRAN og NORITREN, som visuelt er klart overensstemmende, er ikke-forvekslelige. Selv om der ubestridelig er auditive forskelle mellem mærkerne, er lighederne på dette punkt dog overvejende, og vi vil påstå, at selv hvis man ville bedømme forveksleligheden mellem mærkerne udelukkende ud fra et auditivt synspunkt, ville det i allerhøjeste grad være tvivlsomt, om ikke-forvekslelighed kunne statueres.

Om omtalte vægtning mellem de tre lighedskriterier henvises endvidere til Koktvedgaard & Wallberg: "Varemærkeloven og Fællesmærkeloven" (1994) , side 118 ff.

Dernæst kommer vi til spørgsmålet om relevansen af det betydningsmæssige indhold af suffikset TRAN.

For det første er gældende praksis - jfr. igen ovenfor citerede princip - at selv hvis der havde været relevante betydningsmæssige forhold, der trak mærkerne fra hinanden, ville disse være et langt underordnet moment i den samlede lighedsbedømmelse i sammenligning med de visuelle ligheder/forskelle.

Hvad angår den konkrete sag, benægter vi ikke, at der findes et ord på dansk, der hedder "tran", men vi er aldeles uenige i, at det uden videre kan antages, således som både ansøger og direktoratet gør det, at NORTRAN opfattes som havende noget med "tran" at gøre, og at et sådant synspunkt kan lægges til grund for ethvert farmaceutisk præparat.

For eksempel vil det for os at se nærmest være utænkeligt, hvis nogen med et rimeligt kendskab til medicin ville associere til fedtstoffet "tran", hvis NORTRAN tænktes anvendt for nøjagtigt det præparat, NORITREN anvendes for, nemlig et psykofarmakon. Inden for den slags højt specialiserede præparater, som typisk sælges under samme navn i mange lande, er der ikke tradition for at generere et varemærke baseret på en dansk/tysk betegnelse for et indholdsstof, rent bortset fra, at det ville forekomme mildest talt fjernt fra tanken, at et psykofarmakon skulle være baseret på "tran".

Hvis synspunktet om en eventuel associering til "tran" skulle gøres gældende som værende relevant for forveksleligheden, måtte det i det mindste være for nogle varer, som man måtte forvente kunne have noget med "tran" at gøre, fx et kost- eller vitamintilskud, men ikke for farmaceutiske præparater som helhed.

Vi må derfor på det skarpeste afvise, at nogen forskel af betydningsmæssig art mellem mærkerne med rette kan lægges til grund i nærværende sag.

Det der derimod for os at se er det væsentlige - og skræmmende - i denne sag er, at det må lægges til grund, at hvis NORTRAN godkendes til registrering, har dette mærkes indehavere herefter papir på, at NORTRAN kan bruges for alle farmaceutiske præparater, herunder fx psykofarmaka, således at man må forestille sig, at NORTRAN´s nuværende indehavere - eller det psykofarmakasælgende firma, mærket eventuelt senere overdrages til - med Patentdirektoratets udtrykkelige tilladelse kan anvende mærket NORTRAN for det samme farmaceutiske præparat, som NORITREN nu og her sælges under.

Efter vor opfattelse vil en sådan situation både kunne være direkte katastrofal - nemlig hvis der er forskel mellem de to produkter og det ene fejlagtigt ordineres (fx på grund af en læges utydelige håndskrift) i stedet for det andet -og være uantagelig for os som mærkeindehaver med bedre prioritet, hvis de to produkter skulle vise sig at være ens eller næsten ens.

Selv om vi føler os ret trygge ved, at Sundheds- styrelsen aldrig ville godkende NORTRAN for et psykofarmakon ved siden af vort NORITREN, finder vi det særdeles uheldigt, at det danske Patentdirektorat udsender det signal, at det ikke ser noget problem ved, at den samme farmaceutiske specialitet markedsføres under henholdsvis NORTRAN og NORITREN.

Hvad specielt angår spørgsmålet om forvekslelighed mellem NORITREN og figurmærket VR 5383 1994 indeholdende ordet, skal vi henvise til, hvad vi herom anfører i vor indsigelsesskrivelse af 13. oktober 1994. Vi fastholder, at ordet NORTRAN er så dominerende i figurmærket, at forvekslingsspørgsmålet i praksis - og for os at se især i dette tilfælde, hvor der er tale om oplagt forvekslelige ord - kan anskues, som om der havde været tale om to ordmærker.

På ovennævnte baggrund skal vi således tillade os at henstille til Patentankenævnet at omstøde Patentdirektoratets afgørelse i de pågældende to sager, således at disse afslås".

Mærkeindehaveren har ved skrivelse af 13. juli 1995 nedlagt påstand om stadfæstelse og har anført:

"....Vi skal indledningsvis bemærke, at argumentationen i denne sag er identisk med argumentationen i klagesag V 23/95 vedrørende dansk varemærkeregistrering nr. 5395 1994 NORTRAN (fig.).

vort svar af 9. november 1994 til Patentdirektoratet efter klagerens indsigelse fremførte vi bl.a., at en stavelsesmæssig opstilling af mærkerne ville resultere i

NOR-TRAN

over for

NO-RI-TREN

hvoraf fremgår, at der helt klart er tale om et tostavelsesmærke over for et trestavelsesmærke, og hvor ingen af stavelserne er identiske. Der er alene tale om et vist bogstavsammenfald, som dog ingen relevans har i relation til stavelsesopdelingen og dermed udtalen af ordene/mærkerne. Netop den ekstra stavelse med vokalen I i klagerens mærke gør, at mærkerne er meget forskellige fra hinanden.

Klagerne fremfører, at Patentdirektoratet anerkender, at der er store (vor understregning) visuelle ligheder mellem mærkerne, men dette er en klar fejl, idet Patentdirektoratet alene siger, at "Der foreligger således en vis lighed mellem mærkernes udseende", jf. også Patentdirektoratets afgørelse som citeret i klagers skrivelse.

Hvad angår spørgsmålet om de tre lighedskriterier nævner den omtalte litteratur på området, nemlig Registreringspraksis og Varemærkeloven og Fællesmærkeloven, at det visuelle moment har klar overvægt henholdsvis at det synsmæssige indtryk tillægges meget stor betydning, idet dog de to andre lighedskriterier, herunder diskussionen og stærke/svage mærker, kan medføre en anden vurdering .

Vi har i indsigelsessagen endvidere bl.a. fremført, at mærket NORTRAN, i modsætning til klagers mærke NORITREN, har et betydningsmæssigt indhold, som også må tillægges stor vægt. Som også anerkendt af Patentdirektoratet har mærkeelementet TRAN en kendt betydning, der fjerner mærkerne fra hinanden. Vi har yderligere nævnt, at forstavelsen NOR henviser til "Norge" (den oprindelige ansøgere hjemland), idet samtidig norske producenter er kendte som hovedleverandører af tranprodukter.

Patentdirektoratet påpeger i sin afgørelse endvidere, at der varemærkeregistret findes en række varemærker registreret for klasse 5, der indledes med bogstavkombinationen NOR. Vi kan bekræfte dette og oplyse, at Skriptors mikrofichesystem indeholder i hvert fald otte skærmbilleder med hver 60 mærker, i alt mindst 480 mærker, med bogstavkombinationen NOR, herunder

VR 5830 1994 NOR-SPICE

VR 6398 1993 NORAID

VR 5542 1990 NORBROOK

VR 2140 1981 NORCURON

VR 1161 1990 NORDALYTE

VR 1171 1956 NORDEX

VR 6944 1989 NORDIATE

VR 3489 1982 NORDICAPS

VR 2429 1966 NORDOL

VR 0009 1979 NORDOTOL

VR 4470 1990 NORMELL

VR 3118 1966 NORMENON

VR 1681 1981 NORMISON

VR 3112 1986 NORMITID

VR 3037 1964 NORMITIL

VR 1063 1988 NORMIX

VR 0863 1975 NORPACE

VR 3744 1988 NORPIN

VR 5484 1990 NORPROLAC

VR 2404 1977 NORPROTEIN.

Vi har med denne liste klart dokumenteret, at stavelsen NOR er et svagt element, hvilket i sig selv indebærer, at forveksling ikke foreligger, jf. også, at man normalt lægger stor vægt på mærkernes begyndelse.

Resultatet er, at en forvekslingsmulighed nærmest skal foretages mellem -ITREN henholdsvis -TRAN, hvilket helt klart svækker klagers argumentation.

Til klagers bemærkninger om NORTRAN-mærkets eventuelle brug for farmaceutiske præparater, herunder psykofarmaka, ser vi ingen problemer. Såfremt der skulle være tale om det samme farmaceutiske præparat, ja da kan der ingen fare være, og skulle der være forskelle mellem de to produkter, da skal vi - sammenholdt med alle de ovenfor nævnte argumenter - understrege, at det for klasse 5-varer er almindelig praksis, at der tillades større lighed mellem mærkerne.

I forbindelse med vor gennemgang af tilsvarende registreringer er vi i øvrigt stødt på vedlagte kopi af VR 2652 1965 NORAMETREN for bl.a. lægemidler - en registrering som efter vor opfattelse ligger tættere på NORITREN end NORTRAN og som klagers mærke tilsyneladende sameksisterer med.

Vi skal følgelig anmode om, at Patentdirektoratets afgørelse stadfæstes."

I skrivelse af 2. august 1995 har klageren yderligere anført som følger:

"I ansøgernes svar gentages det synspunkt, at det skal lægges til grund i nærværende sag, at NORTRAN kan associere til NORGE og TRAN, idet - som det udtrykkes - "norske producenter er kendte som hovedleverandører af tranprodukter".

Vi må på det bestemteste afvise, at et sådant synspunkt kan tillægges nogen som helst vægt i nærværende sag, sålænge NORTRAN registreringerne ikke er begrænset til netop "tranprodukter af norsk oprindelse", og ikke som nu dækker bl.a. farmaceutiske produkter i deres helhed (dog begrænset til human brug).

Til illustration af dette synspunkt skal vi gøre opmærksom på eksistensen af en NORTRAN registrering i Sverige, som vi for nylig er faldet over, jfr. vedlagte kopi.

Som det fremgår, indehaves registreringen af Fisons Limited, Storbritannien, og der er begæret prioritet fra en Britisk hjemlandsregistrering. Den dækker følgende varer:

Klasse 5: Desinfektionsmedel; preparat för utrotning av ogräs, skadedjur och ohyra; pesticider, herbicider, insekticider och fungicider

Hvis ansøgernes - og desværre også Patentdirektoratets synspunkt, som det har indtaget i denne sag - skulle overføres på ovennævnte Fisons-mærke måtte dette betyde, at også dette engelske mærke skulle opfattes som havende noget med "Norge" og "tran" at gøre, og efter vor mening ville noget sådant være intet mindre end absurd.

Endelig noterer vi med interesse - omend noget rystede - at ansøgerne begejstret bekræfter, hvad vi anfører i vor klagebegrundelse, nemlig at konsekvensen af at stadfæste Patentdirektoratets afvisning af vor indsigelse jo vil være, at NORTRAN herefter kan bruges for fx psykofarmaka , som NORITREN i flere år har været i brug for.

Ansøgerne har ret i, at hvis det var nøjagtig det samme psykofarmakum, der var tale om, ville det jo ikke medføre skade på patienterne, hvis mærkerne blev forvekslet, men hvad nu, hvis det ene præparat fx var til behandling for lette depressioner og det andet for svære akutte psykoser? Det forekommer os aldeles utænkeligt, at nogen sundhedmyndighed eller medicinkyndig vil finde en sådan mærkesameksistens i orden, og vi skal derfor stadig henstille, at Patentankenævnet giver os medhold i vor klage."

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 4. marts 1997.

Ingen af parterne gav møde.

Ankenævnet skal udtale:

Ankenævnet finder ikke, at der på de vareområder, hvor risiko for forveksling kan opstå, kan lægges vægt på nogen meningsbærende betydning af mærkebestanddelen TRAN.

At en del mærker i klasse 5 indledes med bogstaverne NOR, finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt til at fratage denne mærkebestanddel særpræg, da der dels ikke ses at være knyttet noget suggestivt til ordbestanddelen, dels ikke er oplyst, hvor mange af de anførte mærker, der efterfølges af bogstavet D, og danner orddelen NORD.

Ankenævnet kan tilslutte sig, at der i sagen foreligger direkte varesammenfald.

Der består efter Ankenævets opfattelse ikke kun en vis lighed mellem mærkernes udseende, men en betydelig grad af lighed og en hertil knyttet risiko for forveksling, især såfremt mærkerne anvendes i håndskrevne recepter og lign. I så fald vil bogstavet "I" kunne forveksles med en opstreg til "t", og bogstavet "e" kunne forveksles med et håndskrevet "a", og omvendt.

Ankenævnet vil af disse grunde tage indsigelsen til følge.

Herefter bestemmes:

Varemærkeregistrering VR 5382/94 erklæres ugyldig.

Versioner

  1. 1997-06-27