Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9119@1997-07-30/da

Indhold

1. Indledning

i sagen j.nr. V 46/95: Klage fra

Dagligvare Gruppen K/S,

Vejle,

v/Ostenfeld Patentbureau A/S

Patentdirektoratets afgørelse

af 5. maj 1995 vedrørende

gyldigheden af varemærkeregi-

strering VR 6093 1994 for

Proff Int. Rengøringsservice ApS, Gråsten,

v/advokat Mogens Dam,

Gråsten.

Den 16. marts 1994 indleverede Proff. Int. Rengøringsservice ApS, Gråsten v/advokat Mogens Dam, en ansøgning om registrering af varemærket proff for klasse 37:

Rengøringsvirksomhed.

Varemærket blev registreret den 9. september 1994.

Den 5. oktober 1994 blev registreringen offentlig-

gjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 5. december 1994 nedlagde klageren, Dagligvare Gruppen K/S, Vejle v/Th. Ostenfeld Patentbureau, indsigelse mod registreringens gyldighed.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

"....Indsigelsen baseres på vor klients varemærke PROFF, der under nr. VR 01.469 1985 blev registret den 17. maj 1985 som et rent ordmærke bl.a. for rengøringspræparater i klasse 3.

Mellem de to varemærker, på den ene side ordmærket PROFF og på den anden side det kombinerede ord- og billedmærke indeholdende ordet proff skrevet med særlige bogstaver, er der en så stor grad af mærkelighed, at den grænser til identitet.

Hertil kommer, at de varearter, der er omfattet af indsigers varemærkeregistrering, efter vor opfattelse er så nært beslægtet med de tjenesteydelser, der er omfattet af den offentliggjorte registrering, nemlig rengøringsvirksomhed, at der foreligger vareartslighed.

Vi gør herefter gældende, at der er tale om forvekslelige mærker, og i medfør af Varemærkelovens ? 15, stk. 1, skal vi anmode om , at det offentliggjorte mærke nægtes registrering.

Til støtte for vor opfattelse, at det offentliggjorte varemærke bør nægtes registrering, skal vi tillade os at henvise til nedenstående 3 afgørelser som Patentdirektoratet har truffet i indsigelsessager, idet der i de pågældende sager var tale om identiske eller kvasiidentiske mærker og kollision mellem på den ene side varer og på den anden side tjenesteydelser:

Varemærket TORDENSKJOLD, der var registreret under nr. 2186/74 og brugt for klasse 42: restaurations- og diskoteksvirksomhed, var til hinder for registrering af varemærket TORDENSKJOLD for alle varer i klasse 33. Direktoratets begrundelse for denne afgørelse var:

Ordet TORDENSKJOLD må anses for et særdeles særpræget mærke for varer i kl. 33, og ved brugen af dette bibringes publikum den opfattelse, at varer, der forhandles under mærket, hidrører fra indsigeren eller forhandles med dennes samtykke.

Varemærket CLINILAB, der under nr. 1074/72 var registreret for varer i klasse 9, var til hinder for registrering af varemærket CLINILAB for klasse 42: laboratorievirksomhed. Direktoratets begrundelse for denne afgørelse var:

"Laboratorievirksomhed" må anses for så nært beslægtet med "apparater og instrumenter til laboratorie- og videnskabelig brug og dele deraf", at der er fare for, at brugen af mærket CLINILAB for "laboratorievirksomhed" vil kunne bibringe publikum den opfattelse, at brugeren enten har tilknytning til indsigerens virksomhed, eller at mærket bruges med dennes samtykke.

Registrering af varemærket IWO under nr. 2/64-36 og 966/75 for klasse 1: bl.a. køleskabe, frysebokse og -skabe, klima-, køle-, fryse- og ventilationsanlæg, var til hinder for registrering af et kombineret ord- og figurmærke IRWO for klasse 42: formidling af tekniske og kommercielle erfaringer på køleteknisk område. I denne sag var Direktoratets begrundelser som følger:

Varearterne må anses for så nært beslægtet med de af anmeldelsen omfattede tjenesteydelser, at der foreligger vareartslighed.

Vi tillader os herefter at gå ud fra, at Direktoratet vi tage indsigelsen til følge og nægte registrering af mærket."

I skrivelse af 24. januar 1995 er mærkeindehaveren fremkommet med følgende bemærkninger i anledning af indsigelsen.

"I Varemærkelovens ? 15, stk. 1, litra 1 og 2, er det præciseret, på hvilke betingelser et varemærke er udelukket fra registrering.

I henhold til litra 1 er registrering ikke udelukket, blot fordi et mærke er identisk med et ældre varemærke.

Det kræves tillige, at der foreligger vareartslighed.

Litra 2 omtaler risikoen for forveksling, men også her stilles der krav om vareartslighed som vilkår for at udelukke registrering.

For min klient, Proff International Rengøringsservice ApS, gør jeg gældende, at indsigelsen fra Dagligvare Gruppen K/S ikke bør tages tilfølge, idet vilkårene for at udelukke registrering af min klients varemærke ikke er til stede.

Der er for det første tale om 2 helt forskellige klasser, idet Dagligvare Gruppen har registreret navnet for bl.a. blegemidler og andre midler til vask og rensning af tøj, hvorimod min klients benyttelse af navnet alene sker for egentlig rengøringsvirksomhed.

Der er således ikke tale om vareartslighed, og af denne grund vil der heller ikke kunne være tale om forvekslelighed.

Endvidere gør jeg gældende, at Dagligvare Gruppens markedsføring af de anførte effekter i klasse 3 under navnet Proff ikke er så kendt i offentligheden, at benyttelsen bør medføre en udvidet beskyttelse.

Ostenfeld anfører i indsigelsskrivelsen af 5.12.1994 3 varemærkesager til støtte for indsigelsen.

Det er imidlertid min og min klients opfattelse, at de anførte 3 sager er så specielle, at Ostenfeld ikke kan analogisere fra disse sager til retsstillingen i nærværende sag.

Afgørelsen i sagen vedrørende varemærket TORDENSKJOLD forekommer ret indlysende, idet der her er tale om benyttelse af et navn, der er kendt af enhver.

Da der tilmed var tale om konkurrence mellem restau- rations- og diskoteksvirksomhed på ene side og på den anden side salg af alkoholholdige drikke, vil der helt klart i de almindelige forbrugeres bevidsthed blive draget en sammenligning, således at forbrugeren meget nemt bibringes den opfattelse, at benyttelsen hidrører fra indsigeren eller forhandles med dennes samtykke.

Bortset fra et særdeles navnesærpræg vil de samme betragtninger kunne fremføres for såvidt angår de 2 øvrige sager, som indsigeren har henvist til, henholdsvis CLINILAB og IWO/IRWO.

I sagerne CLINILAB og IWO/IRWO var der vægtige grunde til at lægge vægt på varenes lighed som følge af formål og anvendelsesområde .

De betragtninger og vurderinger, der har ligget bag afgørelserne i sagerne CLINILAB og IWO/IRWO, vil ikke i nærværende sag kunne begrunde forbud mod registrering af min klients varemærke.

Når henses til formål og anvendelsesområde er der umiddelbart en betydelig forskel mellem på den ene side egentlig rengøringsvirksomhed og på den anden side salg af blegemidler og andre midler til vask og rensning, og allerede af den grund må det statueres, at der ikke foreligger vareartslighed.

Til støtte for min klients påstand henviser jeg til i dommen i UfR 1983.824.

I den anførte sag fandt Østre Landsret ikke grundlag for at skride ind overfor benyttelsen af et navn, der lydmæssigt var identisk med indsigerens varemærke, idet Østre Landsret anførte, at der var tale om 2 helt forskellige kategorier.

Det er min vurdering, at der i nærværende sag er lige så stor forskel på de 2 implicerede kategorier som i den anførte Østre Landsrets dom.

På baggrund af det anførte skal jeg henstille, at direktoratet opretholder registreringen af varemærket Proff for min klient, Proff International Rengøringsservice ApS."

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 5. maj 1995 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:

"....To varemærker er forvekslelige i henhold til varemærkelovens ? 15, stk. 1, nr. 2, jf. ? 4, stk. 1, når mærkerne ligner hinanden så meget, at der er risiko for forveksling, og mærkerne vedrører varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art. Begge mærker består af ordet PROFF. Betingelsen om mærkelighed er således opfyldt.

Derimod findes der ikke at foreligge vareartslighed mellem rengøringsmidler såsom sæbe, præparater til rengøring, polering og fjernelse af pletter og selve serviceydelsen rengøringsvirksomhed.

Udbydere af henholdsvis rengøringsydelser og rengøringsmidler henvender sig ikke til samme målgrupper og sælges ikke ad samme kanaler.

Efter en samlet vurdering af de to mærker, finder direktoratet således ikke, at der foreligge risiko for forveksling mellem mærkerne...."

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 3. juli 1995 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at Direktoratets afgørelse omgøres.

I ankebegrundelse af 14. september 1995 skriver klageren som følger:

"Klager er indehaver af den i kopi vedlagte regi-

strering VR 01.469 1985 (bilag 1). Denne dækker ordmærket PROFF, der den 17. maj 1985 blev registreret for bl.a.

klasse 3: blegemidler og andre midler til vask og rensning af tøj,

præparater til rengøring, polering og fjernelse af pletter samt slibemidler,

sæbe

typiske og almindelige præparater, der bruges i forbindelse med alle former for rengøring.

Den 9. september 1994 blev varemærket proff, skrevet med særlige bogstaver, registreret for

klasse 37: rengøringsvirksomhed.

En kopi af den offentliggjorte registrering fremsendes hermed (bilag 2).

Da der er tale om to identiske varemærker "PROFF", er kravene ifølge den såkaldte "produktregel" til vareartslighed mindre, end hvis der havde været tale om ikke-identiske mærker, eller mærker der ikke lignede hinanden meget. Den kendsgerning, at klagerens mærke dækker varearter , mens mærkeindehaverens mærke dækker tjenesteydelser , udelukker ikke i sig selv, at der kan være tale om vareartslighed.

Vi henviser i denne forbindelse til betænkning nr. 199 vedrørende en ny dansk lov om varemærker, hvor det på side 110 er anført:

I visse tilfælde kan "vareartslighed" være til stede mellem varer og tjenesteydelser. Således kan f.eks. vaskemidler og vaskemaskiner være at anse for "lignende varearter" i forhold til sådanne tjenesteydelser, som udføres af et vaskeri.

Allerede her kan der drages en parallel til den foreliggende sag, idet f.eks. rengøringspræparater og sæbe, som er dækket af klagers varemærkeregistrering, må anses for at være "lignende varearter" i forhold til sådanne tjenesteydelser, som udføres af en rengøringsvirksomhed.

Vi skal ligeledes henvise til Varemærker Registreringspraksis 1880-1980, hvor der på side 53 er anført følgende:

Særlig vanskelig er afgørelsen i de tilfælde, hvor der skal tages stilling til, om varer kolliderer med tjenesteydelser. I almindelighed kræves identitet mellem mærkerne, for at der kan antages at være kollision mellem varer - f.eks. laboratorieudstyr og nærliggende tjenesteydelser - laboratorievirksomhed. Meget afhænger dog af, om det er stærke eller svage mærker og de enkelte varers nærhed med visse tjenesteydelser. Som vejledning kan det siges, at såfremt en brug af mærket for tjenesteydelser vil give anledning til den opfattelse, at brugeren af dette har tilknytning til den virksomhed, der udøves af indehaveren af mærket for varer (og naturligvis også omvendt), vil der kunne være tale om at statuere forvekslelighed.

I det foreliggende tilfælde er der efter vor opfattelse belæg for at statuere forvekslelighed, idet der for det første er tale om identiske varemærker, og for det andet er en væsentlig risiko for, at brugen af det identiske mærke for tjenesteydelser vil give anledning til en opfattelse af, at brugeren (i dette tilfælde mærkeindehaveren) har tilknytning til den virksomhed, der udøves af indehaveren af mærket for varer (i dette tilfælde klageren).

I vor indsigelsesskrivelse af 5. december 1994 har vi allerede henvist til følgende tre afgørelser, som Patentdirektoratet tidligere har truffet vedrørende identiske eller kvasiidentiske mærker for på den ene side tjenesteydelser og på den anden side varearter. I alle tre tilfælde fandt Patentdirektoratet, som det fremgår, at mærkerne var forvekslelige:

Patentdirektoratets begrundelse:

TORDENSKJOLD (kl. 33) =

TORDENSKJOLD (kl. 42) Ordet TORDENSKJOLD må anses for et særdeles særpræget mærke for varer i kl. 33, og ved brugen af dette bibringes publikum den opfattelse, at varer, der forhandles under mærket, hidrører fra indsigeren eller forhandles med dennes samtykke.

CLINILAB (kl. 42) =

CLINILAB (kl. 9) "Laboratorievirksomhed" må anses for så nært beslægtet med "apparater og instrumenter til laboratorie- og videnskabelig brug og dele deraf", at der er fare for, at brugen af mærket CLINILAB for "laboratorievirksomhed" vil kunne bibringe publikum den opfattelse, at brugeren enten har tilknytning til indsigerens virksomhed, eller at mærket bruges med dennes samtykke.

IRWO (fig) (kl. 42) =

IWO (kl. 11) Varearterne må anses for så nært beslægtet med de af anmeldelsen omfattede tjenesteydelser, at der foreligger vare- artslighed.

Foruden disse tre afgørelser i indsigelsessager, skal vi tillade os at henvise til nedenstående tre afgørelser fra vor egen praksis, idet det skal tilføjes, at det her drejer sig om afgørelser, som Patentdirektoratet har truffet i ansøgningsfasen. Den ene af de tre afgørelser stammer fra 1987, mens de to sidstnævnte er truffet så sent som i 1993.

Kopi af relevante sagsakter fra nedenstående sag vedlægges som bilag 3:

1) Ordmærket MERCURY blev den 2. april 1984 anmeldt til registrering for varer og tjenesteydelser i klasserne 9, 16 og 38, jf. vedlagte kopi af ansøgningsdokumentet. Under ansøgningens behandling fremdrog Patentdirektoratet bl.a. den i kopi vedlagte registrering VR 00.360 1973, det kombinerede ord- og billedmærke "mercury", der dækker alle varer i klasse 9.

Efter at ansøgningen havde været behandlet igennem nogen tid, forespurgte vi på vegne af ansøgeren, om Patentdirektoratet ville frafalde henvisningen til VR 00.360 1973, såfremt ansøgningen blev begrænset til at angå nogle varearter i klasse 16 og tjenesteydelsen telekommunikationsvirksomhed i klasse 38 . Vi vedlægger kopi af Patentdirektoratets svar af 4. august 1987, idet vi citerer derfra:

..men at der derimod ikke kan bortses fra den under VR 0360 1973 foretagne registrering, idet denne registrering angår det identiske mærke "MERCURY" og omfatter alle varer i klasse 9, hvor der kan være varer, der er ligeartede med tjenesteydelsen telekommunikationsvirksomhed i klasse 38.

Af denne afgørelse vil det for det første ses, at Patentdirektoratet har fundet, at ordmærket MERCURY er identisk med det kombinerede ord- og billedmærke mercury, og for det andet at der var ligeartethed mellem varer i klasse 9 og tjenesteydelse i klasse 38. Den pågældende sag var således fuldstændig parallel til nærværende sag, og afgørelsen var:

MERCURY (kl. 9) = "mercury" (fig) (kl. 38).

Kopi af relevante sagsakter fra nedenstående sag vedlægges som bilag 4:

2) Den 28. juli 1992 anmeldtes ordmærket FESTIVAL til registrering for tjenesteydelser i klasserne 39 og 42, jf. vedlagte kopi af ansøgningsdokument og varefortegnelse. Patentdirektoratet fremdrog under ansøgningens behandling bl.a. de i kopi vedlagte varemærkeregistreringer VR 05.132 1975 FESTIVAL for varer i klasse 30 og VR 00.841 1981 FESTIVAL for varer i klasse 12. Den 26. marts 1993 anførte Patentdirektoratet specielt med hensyn til de to ovenfor nævnte registreringer, jf. vedlagte kopi

Der er for så vidt angår VR 5132 1975 og VR 0841 1981 tale om identiske mærker, hvorfor nærværende ansøgning må begrænses med hensyn til ligeartede varer/tjenesteydelser.

VR 5132 1975 er registreret for nærmere angivne varer i klasse 30, og mærket søges registreret for bl.a. restaurations-, bar- og cafe virksomhed i klasse 42. Det er fast praksis at anse disse tjenesteydelser ligeartede med de varer, der sælges/serveres ved udøvelse af heraf.

På tilsvarende måde med hensyn til 0841 1981, der er registreret for motorkøretøjer og dele (iiiak) dertil. Nærværende ansøgning er søgt for bl.a. transport- og forsendelsesvirksomhed i klasse 39. Disse tjenesteydelser er ligeartede med transportmidler.

Også i denne sag fandt Patentdirektoratet, at der var ligeartethed mellem på den ene side tjenesteydelser og på den anden side varearter, fordi der var tale om identiske varemærker. Den citerede sag er således fuldstændig parallel til nærværende sag, og afgørelserne var:

FESTIVAL (kl. 39 og 42) = FESTIVAL (kl. 12)

FESTIVAL (kl. 39 og 42) = FESTIVAL (kl. 30).

Kopi af relevante sagsakter fra nedenstående sag vedlægges som bilag 5:

3) Den 16. februar 1993 blev ordmærket AZUR anmeldt til registrering for tjenesteydelser i klasserne 39 og 42, jf. vedlagte kopi af ansøgningsdokumentet med varefortegnelse. Under ansøgningens behandlingen fremdrog Patentdirektoratet den i kopi vedlagte registrering VR 06.395 1990 AZUR, der er registreret for varer i klasse 12. Vi vedlægger kopi af Patentdirektoratets skrivelse af 14. april 1993 og kan tilføje, at efter indhentning af samtykke fra indehaveren af den ældre registrering blev ansøgers mærke registreret.

Også i dette tilfælde var der således tale om, at Patentdirektoratet fandt, at der var ligeartethed mellem på den ene side varer og på den anden side tjenesteydelser, idet der var tale om to identiske varemærker. Denne sag er således også parallel med nærværende sag, og afgørelsen var:

AZUR (kl. 39 og 42) = AZUR (kl. 12).

Vi skal endelig tillade os, ligeledes fra vor egen praksis, at henvise til nedenstående afgørelse, som den 22. maj 1992 blev truffet i en indsigelsessag:

Relevante sagsakter fra nedenstående indsigelsessag vedlægges som bilag 6:

4) ordmærket SIGNAL blev den 17. maj 1985 registreret for alle varer i klasse 25 under VR 01.499 1985 (kopi vedlagt). Den 12. juni 1991 blev en ansøgning, VA 05.456 1986 af ordmærket SIGNAL offentliggjort (kopi vedlagt) for bl.a. varer i klasserne 23 og 24 samt tjenesteydelser i klasse 37.

Indehaveren af den ældre varemærkeregistrering nedlagde indsigelse mod registrering af det identiske varemærke SIGNAL for så vidt angår klasserne 23, 24 og 37 og den 22. maj 1992 traf Patentdirektoratet afgørelse, idet indsigelsen blev taget til følge. Vi vedlægger kopi af Patentdirektoratets skrivelse af 22. maj 1992, idet vi citerer fra andet afsnit på side 3:

Direktoratet er endvidere enig i, at der er lighed mellem beklædningsgenstande og reparationer af beklædningsgenstande, hvilken tjenesteydelse henføres til klasse 37.

De to mærker må således anses for forvekslelige. Også denne afgørelse, der vedrørte to identiske varemærker for på den ene side varer og på den anden side tjenesteydelser, er fuldstændig parallel til nærværende sag, og afgørelsen var:

SIGNAL (kl. 25) = SIGNAL (kl. 37).

Sammenfattende må vi konkludere, at det er reglen snarere end undtagelsen, at statuere forvekslelighed, når der er tale om

a) identiske varemærker og

b) varer og tjenesteydelser, der efter deres art er beslægtet med hinanden.

I den foreliggende sag er der således tale om

a) identiske varemærker "PROFF" og

b) varer f.eks. "rengøringspræparater og sæbe", der efter deres art er ligeartede med tjenesteydelser, nemlig "rengøringsvirksomhed".

Da mærkeindehaveren i svarskriftet til Patentdirektoratet af 24. januar 1995 har støttet sin påstand om manglende forvekslelighed på dommen i U 1983 824, skal vi for god ordens skyld anføre, at denne afgørelse efter vor opfattelse ikke er relevant i den foreliggende sag, hvilket bedst fremgår ved at citere resumeet fra Ugeskriftet:

Et medicinalfirma A havde registreret varemærkerne "SOR-BITS" og "SORBITS" i varemærkeklasserne 5 og 30, men havde gennem mere end 16 år alene anvendt disse varemærker på tyggegummivarer og ikke på andre produkter henhørende til de pågældende varemærkeklasser. På den baggrund fandtes beskyttelsen af de nævnte varemærke i hvert fald at måtte begrænses såvidt , at der ikke ved fogedforbud burde skrides ind overfor markedsføringen af et slankemiddel under navnet "So-bit", der henhørte til en helt anden kategori af varer end A's tyggegummivarer.

Afgørelsen, der er Østre Landsrets kæremålskendelse, vedrørte for det første ikke identiske varemærker, den vedrørte ikke spørgsmålet om beslægtede varer og tjenesteydelser og afgjorde for såvidt ikke endeligt spørgsmålet om forvekslelighed, men udelukkende spørgsmålet om retsmidlet fogedforbud var anvendeligt i den pågældende sag.

Den pågældende kendelse kan efter vor opfattelse således ikke tages til indtægt for, som mærkeindehaveren gør det, at der ikke i nærværende sag bør statueres forvekslelighed.

Under henvisning til de ovenfor anførte argumenter og de 7 citerede parallelle afgørelser, skal vi derfor anmode om, at Patentankenævnet omgør Patentdirektoratets afgørelse af 5. maj 1995 og med henvisning til Varemærkelovens ? 15, stk. 1, nr. 1 og 2 erklærer registrering VR 06.093 1994 ugyldig".

Mærkeindehaveren har i skrivelse af 23. oktober 1995 nedlagt påstand om stadfæstelse og har anført:

"....Til støtte for indklagedes påstand henviser jeg til den argumentation, der er indeholdt i min skrivelse af 24.1. d.å. til Patentdirektoratet.

I klagerens begrundede klage af 14.9. d.å. henvises påny side 3 og 4 til 3 afgørelser, som klageren fremdrog i forbindelse med oprindelige indsigelse.

Disse 3 sager, Tordenskjold, Clinilab, og Irwo/Iwo har jeg kommenteret i min skrivelse af 24.1. d.å. til Patentdirektoratet og henviser følgelig til nævnte skrivelse.

Derudover har klageren fremdraget en række andre sager, side 4 følgende, men efter min bedste overbevisning kan disse sager blot anføres som eksempler på en fast praksis på de pågældende områder og kan ikke i nærværende sag tages til indtægt for klagerens standpunkt.

Dette fremgår ret klart af referatet side 5 andet afsnit af direktoratets skrivelse af 4.8.1987.

Det fremhæves i Direktoratets skrivelse, at:

"....og omfatter alle varer i klasse 9, hvor der kan være varer, der er ligeartede med tjenesteydelsen Telekommunikationsvirksomhed i klasse 38."

Klageren påberåber sig, at nævnte sag er fuldstændig parallel til nærværende sag.

Det er imidlertid meget væsentligt at fastholde, at i den omtalte sag var der tale om forholdsvis komplicerede tekniske forhold, hvilket i langt højere grad end i nærværende sag kan danne grundlag for forveksling.

Klageren omtaler videre side 5 sagen Festival.

Direktoratets afgørelse i denne sag blev begrundet med en henvisning til fast praksis netop på dette område, hvor det har været fast praksis at anse tjenesteydelser indenfor restaurations, bar og cafevirksomhed som ligeartede med de varer, der sælges/serveres ved udøvelse heraf.

De samme bemærkninger kan anføres til de øvrige eksempler, som klageren omtaler i sin begrundede klageskrivelse.

Følgelig gør jeg på indklagedes vegne fortsat gældende, at "rengøringsartikler" ikke er ligeartede med "rengøringsvirksomhed".

Ved afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger forvekslelighed, må der anlægges en helhedsbedømmelse.

Blandt andet kan det fremhæves, at der ikke består noget tæt konkurrenceforhold mellem parterne i nærværende sag.

Dette indebærer blandt andet, at den i praksis udviklede såkaldte "produktregel" ikke bør tillægges nogen vægt ved afgørelsen i nærværende sag.

Ved den helhedsbedømmelse, der skal lægges til grund for afgørelsen, skal der endvidere tages hensyn til, hvorvidt min klients brug af mærket for tjenesteydelser, rengøringsvirksomhed, kan give anledning til den opfattelse, at min klient har tilknytning til den virksomhed, der udøves af klageren.

Ved denne bedømmelse skal man blandt andet se på, hvorledes parterne markedsfører sig, ligesom man også skal tage hensyn til kundekredsens sammensætning, og i sidstnævnte henseende er det væsentligt at påpege, at min klients virksomhed, rengøringsvirksomhed, fortrinsvis retter sig mod større virksomheder og institutioner, ligesom en meget væsentlig del af virksomheden omfatter rengøring efter brandskade eller anden skadeforvoldelse.

Min klients virksomhed henvender sig således ikke primært til den almindelige forbruger.

Allerede af den grund er der en væsentlig forskel mellem nærværende sag og det eksempel, som klageren fremdrager ved henvisning til betænkningen nr. 199 side 110 vedrørende vaskemidler og vaskemaskiner overfor tjenesteydelser, der udføres af et vaskeri.

I nærværende sag er der lige så lidt ligeartethed mellem parternes produktudbydelser som i VR 06.939 1989 (varemærkeindehaver SEGRA ApS), hvor klageren ikke fandt anledning til at rejse indsigelse mod registreringen af varemærket Proff, jvf. vedlagte kopi af skrivelse af 4.1. d.å. fra Ostenfeld til mit kontor.

På denne baggrund fastholder jeg, at min klients registrering af varemærket Proff for rengøringsvirksomhed bør opretholdes."

I anledning af klagen har Direktoratet ved skrivelse af 5. juli 1996 afgivet følgende udtalelse:

"Det er direktoratets opfattelse, at der normalt ikke foreligger kollision mellem varemærker registreret for varer og varemærker registreret for tjenesteydelser, jf. side 59 i "Varemærkeloven og Fællesmærkeloven med Kommentarer" af Mogens Koktvedgaard og Knud Wallberg. Kun i særlige tilfælde, som i flere af de tilfælde, der er nævnt i klagerens skrivelse, bør det statueres, at der foreligger varer af lignende art som tjenesteydelser, og omvendt.

I det fremdragne eksempel MERCURY, hvor direktoratet har fundet, at der foreligger forvekslelighed mellem varer i klasse 9 og en tjenesteydelse i klasse 38, er det almindeligt kendt, at f.eks. telefonapparater og tjenesteydelsen telefonkommunikation ofte tilbydes af samme virksomhed. Ved bedømmelsen af, hvorvidt der foreligger artslighed, må der foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor der især må lægges vægt på, om den ældre mærkeindehaver vil blive generet erhvervsmæssigt ved brugen af det yngre mærke. Uanset om direktoratet eventuelt ved nogle af de fremdragne eksempler har givet for vid beskyttelse for varer over for tjenesteydelser eller omvendt, er det fortsat direktoratets opfattelse, at der i tilfældet rengøringsvirksomhed over for rengøringspræparater ikke foreligger ligeartethed, idet det ikke kan formodes, at det købende publikum vil tro, at der er en forbindelse mellem virksomheder, der producerer eller forhandler rengøringsmidler, og virksomheder, der tilbyder rengøring.

Det henstilles derfor, at Ankenævnet stadfæster den ved direktoratets skrivelse af 05 maj 1995 trufne afgørelse, hvorefter indsigelsen ikke er taget til følge."

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 8. april 1997.

Indklagede (mærkeindehaver) var ikke mødt.

For klageren (indsiger) mødte cand.jur. Inge Leffers, som henholdt sig til og uddybede de til Patentdirektoratet og Ankenævnet afgivne skriftlige indlæg, idet hun i forbindelse hermed henviste til eksempler fra registreringspraksis. Endvidere kommenterede hun Patentdirektoratets høringsskrivelse af 5. juli 1996.

Ankenævnet skal udtale:

Ankenævnet finder, at der varemærkeretligt er ligeartethed mellem rengøringsmidler og rengøringsvirksomhed. Ankenævnet har bl.a. lagt vægt på, at det for nævnet er oplyst, at rengøringsmidler i vid udstrækning leveres til rengøringsvirksomheder med disses egne mærker eller uden mærkning med henblik på mærkning med brugerens mærke.

Derfor bestemmes:

Varemærkeregistrering nr. VR 6093/94 erklæres ugyldig.

Versioner

1. 1997-07-30