Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9120@1997-07-14/da

Indhold

1. Indledning

i sagen j.nr. V 54/95: Klage fra

Foreningen af Divisionsklubber

i Danmark,

København,

v/advokater Rydahl & Winther,

Århus

Patentdirektoratets afgørelse

af 29. juni 1995 vedrørende

gyldigheden af varemærkeregi-

strering nr. VR 6443 1993 for

Danmarks Ishockey Union,

Brøndby.

Den 30. juli 1993 indleverede Dansk Ishockey Union, Brøndby, en ansøgning om registrering af varemærket "Superisliga" for alle varer i klasse 41.

Varemærket blev registreret den 10. september 1993.

Den 13. oktober 1993 blev registreringen offentlig- gjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 10. december 1993 nedlagde klageren i medfør af varemærkelovens ? 23 indsigelse mod registreringens gyldighed.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

"....registreringen strider imod min klients rettighed til navnet "Superliga", registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under reg.nr. FOR 1004802.

Kopi af udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedlægges.

Det gøres således gældende, at der imellem det ansøgte og registrerede varemærke "Superisliga" foreligger så tæt identitet mellem min klients navn "Superliga" og varemærket "Superisligaens" væsentligste bestanddele.

Udover ovennævnte gøres det gældende, at anvendelsen af "Superisliga" sammen med "Superliga" både synsmæssigt og lydmæssigt må anses at være sådan identiske og ligeartet, at de frembyder en nærliggende risiko for forveksling.

Herudover vil betegnelserne blive anvendt indenfor samme branche, nemlig sport, hvor betegnelsen "Superliga" er stærkt indarbejdet og velkendt indenfor sportsverdenen i en lang årrække.

Der henvises i sammenhæng hermed en utrykt Østre Landsretsafgørelse, hvor Dansk Handicap Forbund (DHF) fik medhold i, at dette kan forveksles med Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF), hvorfor førstnævnte må skifte navn.

Til dokumentation for anvendelsen af navnet "Superliga" forud for registreringen 21.2. 1991 vil der snarest blive fremsendt materiale herom. I sammenhæng hermed ønsker jeg at anføre yderligere til støtte for indsigelse mod registreringen."

I skrivelse af 14. februar 1994 fremkom klageren med følgende supplerende bemærkninger og bevisligheder:

"I begyndelsen af 1981 har Divisionsforeningen påbegyndt overvejelser omkring omstrukturering af Danmarksturneringen, hvor der i materialet til brug ved Divisionsforeningens regionsmøde i 1981 er fremkommet forslag om dannelse af Superligaen. Materialet er dateret 9.5. 1981 og vedlægges.

Herefter er der nedsat et udvalg for gennemgang af strukturændringer i Danmarksturneringen, hvor der ved Dansk Boldspil Unions særnummer november 1989 er offentliggjort det daværende udvalgs status, jfr. side 7. På side 8 er fremhævet den nye Danmarksturnering med strukturoversigt og opdeling med betegnelsen Superliga.

Ved pressemeddelelse af 17.1 1990 blev offentligheden orienteret om Divisionsforeningens generalforsamling den 27. januar 1990, hvor der tages stilling til den nye turneringsform, der er skitseret i pressemeddelelsen side 2, og igen med præcisering af betegnelsen Superliga.

Ved skrivelse af 2. januar 1991 offentliggøres Danmarksturneringen for 1991, hvor der afholdes pressemøde den 6. januar 1991.

Danmarksturneringen 1991 med spilletider fremgår af Divisionsforeningens blad "Fodbold".

Fra 2. januar 1991 er strukturændringen i Danmarksturneringen i fodbold en realitet og har fuld opmærksomhed i presse og medier, der har medvirket til fuldstændig markedsføring af betegnelsen Superliga.

Af årshæftet for Divisionsforeningen "Fodbold" for 1991 side 120 fremgår entréfordelingen i foråret 1991 ligesom turneringstavlen for Superliga fremgår side 121.

I 1992 og fremefter markedsføres Superligaen yderligere såvel internt i Divisionsforeningens klubber som offentligt via presse- og medieomtale.

Superliga er herefter en betegnelse for det mest attraktive for medlemmer, fodboldentusiaster samt mediernes bevågenhed og omtale.

Til underbygning af ovennævnte henvises til følgende materiale:

- Materiale til brug ved Divisionsforeningens regionsmøde 1981

- "Dansk Boldsport", særnummer november 1989

- Pressemeddelelse af 17.1 ~990

- Offentliggørelse af Danmarksturneringen 1991

- "Fodbold", Danmarksturneringen 1991 med spilletider

- "Fodbold" 1991 side 120 og 121

- Årshæftet "Dansk Super Fodbold" '92

- Årshæftet "Dansk Super Fodbold" '93

- Divisionskort 1993

Som nævnt i forudgående skrivelse er Superliga registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og der påberåbes beskyttelse efter Varemærkelovens ? 14 stk. 1 nr. 4.

Herudover gøres det gældende, at Divisionsforeningen i medfør af Varemærkelovens ? 3 stk. 1 nr. 2 har opnået varemærkeret, og der påberåbes beskyttelse i overensstemmelse hermed.

Det gøres yderligere gældende, at Superliga har det fornødne særpræg, jfr. Varemærkelovens ? 3 stk. 3, idet betegnelsen er stærkt indarbejdet og velkendt, jfr. U 1987.230 "Koral Kondi"-sagen og U 1992.704H "Fladder"-sagen.

For så vidt angår min tidligere påberåbelse af identitet, jfr. Varemærkelovens ? 4 stk. 1, henvises fra retspraksis til U 1992.465H "Novasol" - "Novaso-Ferie", U 1992.319 "Globetrotter" - "Globe Travel", U 1992.647 "Pikasol" - "Pufasol", U 1979.497H "Solram" - "Osram" og U 1977.69H "Ipalco" - "Icopal".

Ved tilladelse af Dansk Ishochey Unions anvendelse og registrering af Superisliga vil der i medfør af Varemærkelovens ? 4 stk. 1 nr. 2 være risiko for forveksling, idet der er tale om registrering indenfor samme varemærkegruppe.

Denne forveksling vil hovedsalig gøre sig gældende via en udnyttelse af Divisionsforeningens renomme omkring Superliga, jfr. Varemærkelovens ? 4 stk. 2.

Divisionsforeningens markedsføring af Superliga har medvirket en sådan goodwill i befolkningen og på internationalt plan, hvor en accept af Dansk Ishockey Unions anvendelse af Superisliga vil indebære fare for, at omsætningskredsen forveksler betegnelserne/mærkerne og derved bibringes den opfattelse, at betegnelserne/mærket er garanti for samme kvalitet.

På baggrund af det fremførte påberåbes der særligt registreringshindringer for Superisliga i medfør af Varemærkelovens ? 14 stk. 1 nr. 4, ? 15 stk. 4 nr. 2 og endelig ? 13 stk. 1.

Afslutningsvis bemærkes at den ansøgte registrering af Superisliga er sket med kendskab til registrering af Superliga i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Dansk Ishockey Union har således oprindelig proklameret at anvende Superliga i deres Danmarksturnering, men har frafaldet dette p.g.a. indsigelse fra Divisionsforeningen.

Da der imidlertid påny er opstået tvist om Divisionsforeningens beskyttelse af Superliga, er der samtidig hermed angivet ansøgning om formel registrering af varemærket i Patentdirektoratet...."

Mærkeindehaveren udtalte i skrivelse af 18. april 1994 følgende:

"Dansk Ishockey Union skal herved tillade sig at anføre, hvad vi betragter som lysende beviser for, at Foreningen af Divisionsklubber ikke bør have medhold i nogen form for indsigelse efter Varemærkelovens paragraf 23.

Tillad os i korthed at opridse situationen og baggrunden for problematikken. Vi er helt uenige i, at "Superliga" skulle have nogen form for særpræg i henhold til Varemærkelovens paragraf 3 stk. 3.

Vi finder betegnelsen helt på linie med begreber som "1. Division", "Eliteserie" og "Danmarksserie", der bruges i flæng af alle sportsgrene uden nogen form for beskyttelse.

En registrering af "Superliga" i Erhvervs og Selskabsstyrelsen kan på grund af det manglende særpræg ikke have nogen beskyttelsesværdi - i så fald var der ingen grund til at have et Patentdirektorat.

At Divisionsforeningen i 1992 markedsfører begrebet "Superliga" er ikke imponerende eller idérigt, eftersom Danmarks Motor Union på det tidspunkt allerede i flere år har benyttet begrebet "Superliga" i en anden sportsgren nemlig Speedway.

Divisionsforeningen synes også at være kommet til den erkendelse, idet foreningen nu her i 1994 p.t. søger om beskyttelse af begrebet "Superliga" i Patentdirektoratet - altså på et tidspunkt efter, at Dansk Ishockey Union i Patentdirektoratet har fået registreret "Superliga". Påberåbelse af en sletning af "Superisliga" i medfør af Varemærkelovens paragraf 23 stk. 3 bliver på denne måde helt uden logik.

Den rettelige indehaver af begrebet "Superliga" er altså Danmarks Motor Union - ud fra den helt enkle betragtning, at unionen kom først og sikrede sig indarbejdelse af navnet i sportskredse.

I brev fra Danmarks Motor Union af 15. januar 1994 fastslås, "at man intet har imod, at Dansk Ishockey Union anvender navnet i fremtiden". Det anføres i brevet

"Det kan kun gælde os, at I synes så godt om for opfindelse, at I har lyst til at bruge den, og vi håber i må få stor gælde heraf".

Da Dansk Ishockey Union fremsatte den første forespørgsel til Patentdirektoratet, gjorde vi opmærksom på, at årsagen var et brev fra Divisionsforeningen omkring navnet "Superliga".

Der blev derefter foretaget en kollisionsundersøgelse af begrebet "Superisliga" om dette navn med sit særpræg kunne ramle ind i andre varebetegnelser som for eksempel i klasserne 28 og 41. Det blev også i Deres brev af 26. maj undersøgt om det i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database fandtes firmaer og navne, der som dominerende element indeholdt vort ønskede varemærke. Det viste sig ikke at være tilfældet.

Dybest set mener vi ikke, at man overhovedet kan registrere og beskytte begrebet "Superliga" (uden særpræg som superliga i fodbold, superliga i speedway, superliga i ishockey). På den måde danner det en mening eller måske endda superfodbold, superspeedway og superishockey, men "superliga" kan passende sammenlignes med superspeedway og superishockey, men "superliga" kan passende sammenlignes med "superluft" der næppe heller vil kunne patenteres, hvor dejligt begrebet end måtte være.

Konklusion:

Vi mener ikke Divisionforeningens indsigelse bør tages til følge.

Vi mener ikke Divisionsforeningens ønske om patentering af "Superliga" bør accepteres.

Vi skal i givet fald alene, (evt. sammen med Danmarks Motor Union) gøre opmærksom på, at vi i henhold til Varemærkelovens paragraf 23 vil nedlægge indsigelse mod en sådan registrerings gyldighed."

I anledning heraf skrev klageren den 4. juli 1994 som følger:

"Det tidligere anførte i forudgående korrespondance og indsigelser mod registrering af SUPERISLIGA fastholdes, idet det særligt præciseres, at betegnelsen og navnet SUPERLIGA er beskyttet i Foreningsregistret, henhørende under Erhvervs- og Selskabstyrelsen, og at dette hindrer en registrering af betegnelsen SUPERISLIGA.

Iøvrigt gøres det gældende, at SUPERLIGA og SUPERISLIGA kan forveksles.

Dette underbygges netop af Patentdirektoratets egen afgørelse af 18. maj 1994 under VA 01.292 1994/V2/JU (kopi vedlægges), hvoraf netop fremgår, at Patentdirektoratet ved vurderingen af forveksleligheden "navnlig har lagt vægt på, at varemærkerne synsmæssigt og lydligt ligner hinanden".

For så vidt angår henvisning til "1. division" m.v., henvises der til, at der fra Divisionsforeningen netop er ønsket at markedsføre sig anderledes, i form af strukturændringen og anvendelsen af SUPERLIGA.

For så vidt angår henvisningen til Danmarks Motor Union gøres det gældende, at der ikke herfra er fremsat indsigelser mod Divisionsforeningens anvendelse af betegnelsen SUPERLIGA, hvor Danmarks Motor Union har været bekendt hermed siden offentliggørelsen ultimo 1989.

Danmarks Motor Union er alene involveret i sagen således som fremgår af vedlagte skrivelse af 15. januar 1994 fra Danmarks Motor Union, som er et svar på skrivelse af 21. december 1993 fra Dansk Ishockey Union, der tillige vedlægges.

For så vidt angår Dansk Ishockey Unions henvisning til kollisionsundersøgelser, henviser til reg.nr. FOR1004802 og heraf følgende beskyttelse.

I sin helhed afvises de af Dansk Ishockey Union anførte støttepunkter.

Afslutningsvis anføres, at Divisionsforeningen ved anvendelsen af navnet SUPERLIGA gennem stadig og vedvarende brug har opnået en speciel status, og dermed i befolkningen fremkalder bestemte associationer, hvilket berettiger til beskyttelse i overensstemmelse med det tidligere anførte."

I fortsættelse heraf præciserede klageren i skrivelse af 6. juli 1994, at

"....indsigelsen mod Dansk Ishockey Unions registrering af betegnelsen SUPERISLIGA tillige støttes på, at Dansk Ishockey Union ikke opfylder betingelserne i Varemærkelovens ? 3, stk. 1. nr. 2, jfr. stk. 3.

Det vil sige, at betegnelsen SUPERISLIGA hverken har det fornødne særpræg eller iøvrigt opnået beskyttelse ved ibrugtagningen, der betinges af en vedvarende anvendelse og en markedsføringsmæssig aktivitet modsat betegnelsen SUPERLIGA for Divisionsforeningen."

I skrivelse af 1. august 1994 anførte mærkeindehaveren følgende:

"Vi kan ikke acceptere henvisningerne til Varemærkelovens paragraf 3 stk 1 nr. 2 jvfr. stk. 3. Betegnelsen Superisliga er i Danmark kun brugt af Dansk Ishockey Union og brugt efter nøje anvisning fra Patentdirektoratet med deraf følgende ansøgning om patentering efter en kollisionsundersøgelse.

Vi fastholder vores indsigelse mod Divisionsforeningens ansøgning om patentering af begrebet Superliga til Divisionsforeningen.

Netop superliga, der efter vores mening er en lige så flygtig betegnelse som "hellig luft" i Israel, er indarbejdet og brugt flittigt af Danmarks Motor Union længe før Divisionsforeningen startede."

Patentdirektoratet meddelte den 21. november 1994 i en foreløbig vurdering af sagen følgende til mærkeindehaveren:

"....Ved vurderingen af den foreliggende indsigelse må der indledningsvis tages stilling til, om betegnelsen SUPERISLIGA har tilstrækkeligt særpræg til at kunne registreres som varemærke for tjenesteydelser i klasse 41. I den forbindelse må også ordet SUPERLIGA vurderes i så henseende.

At et ord har varemærkemæssigt særpræg indebærer, at ordet er egnet til at adskille én virksomheds produkter fra en anden virksomheds, således at betegnelsen fungerer som et særligt kendetegn for en bestemt virksomhed. Der kan herved henvises til varemærkelovens ? 13, jf. ? 2. Ifølge denne bestemmelse skal et varemærke være i besiddelse af særpræg for at kunne registreres. Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne bl.a. en tjenesteydelses art, er ifølge bestemmelsen udelukket fra registrering.

Hverken ordet SUPERISLIGA eller ordet SUPERLIGA ses i direktoratets opslagsværker. Ordet LIGA ses derimod i betydningen forbund, alliance, forening, kreds og klub, og ordet SUPER angiver ifølge disse opslagsværker, "noget som stående over, som bedre end". Sammensætningen af ordene SUPER og LIGA til ordet SUPERLIGA er efter direktoratets opfattelse udtryk for en ordsammensætning efter sædvanlige normer for orddannelser med henblik på dannelse af et ord, der skal betegne et forbund/en division af de bedste. Af det materiale, som indsigers advokat har indsendt, fremgår i overensstemmelse hermed, at ordet i praksis benyttes i denne betydning, nemlig for de bedste fodboldhold i Danmarksturneringen, placeret i forhold til hold, der spiller i 1. og 2. division. Dette må dog også anses for almindeligt kendt. Ordet SUPERLIGA findes således beskrivende for virksomhed, der består i etablering og organisering af sportsaktiviteter, herunder sportsarrangementer, og har dermed ikke særpræg i henhold til varemærkeloven for denne form for virksomhed.

Ordet SUPERISLIGA er sammensat af tre ord, henholdsvis SUPER, IS og LIGA. Sammensætningen af disse tre ord findes derimod ikke at være udtryk for en ordsammensætning efter sædvanlige normer for orddannelser, idet placeringen af elementet IS midt i ordet er usædvanlig. Ordet SUPERISLIGA er således et kunstord, og dette har som følge af den usædvanlige konstruktion karakter af et ordspil.

Indsigelsen nedlagt under henvisning til varemærkelovens ? 13 om manglende særpræg vil således ikke kunne tages til følge.

Det må herefter vurderes, om indsiger gennem intens brug har erhvervet en tidligere ret til betegnelsen SUPERLIGA, og i givet fald om en sådan ret er til hinder for den foreliggende registrering på grund af risiko for forveksling. Der kan i den forbindelse henvises til varemærkelovens ? 3, stk. 1, nr. 2, samt stk. 2 og 3 og ? 15, stk. 4, nr. 2, jf. ? 4.

Betegnelsen SUPERLIGA, som indsiger har benyttet, har direktoratet som nævnt fundet beskrivende for virksomhed, der består i etablering og organisering af sportsaktiviteter. En sådan beskrivende betegnelse kan dog opnå kendetegnsfunktion og dermed varemærkemæssigt særpræg ved, at virksomheden har brugt kendetegnet så intenst, at det inden for kundekredsen opfattes som et kendetegn for netop denne virksomheds produkter/aktiviteter. Varemærkelovens ? 3, stk. 3 omhandler dette forhold.

Af det indsendte materiale fremgår, at indsiger siden 1991 har benyttet betegnelsen SUPERLIGA for den bedste division i Danmarksturneringen. Efter direktoratets opfattelse har denne betegnelse været benyttet i forbindelse med indsigers virksomhed i et sådant omfang siden 1991, at betegnelsen indenfor fodboldsport må opfattes som et kendetegn for indsigeres virksomhed.

Mærkeindehaver har under sagen oplyst, at Danmarks Motor Union har benyttet betegnelsen SUPERLIGA for speedway-sport forud for indsiger, og dette er ikke bestridt af indsiger. Direktoratet finder imidlertid ikke, at Danmarks Motor Unions brug af betegnelsen SUPERLIGA hindrer, at denne betegnelse for så vidt angår fodboldsport har opnået kendetegnsfunktion for Foreningen af Divisionsklubber i Danmark. Man har herved lagt vægt på, dels at der er tale om to vidt forskellige sportsgrene, dels at betegnelsen SUPERLIGA er benyttet særdeles intenst for indsigeres virksomhed.

Det må herefter vurderes, om indsigers ret til betegnelsen SUPERLIGA for sportsaktiviteter i relation til fodbold kolliderer med det registrerede varemærke SUPERISLIGA. Varemærkelovens ? 15, stk. 4, nr. 2, jf. ? 4 omhandler dette forhold. I henhold hertil er et varemærke udelukket fra registrering, hvis der på ansøgningstidspunktet ved brug er erhvervet ret til et lignende mærke eller forretningskendetegn for produkter af samme eller lignende art, og såfremt dette også har været anvendt vedvarende efter ibrugtagelsen.

Den foreliggende registrering omfatter samtlige tjenesteydelser i klasse 41, hvilket bl.a. indbefatter etablering og organisering af sportsaktiviteter. Parternes varemærkerettigheder omfatter således sammenfaldende tjenesteydelser. Det er endvidere direktoratets opfattelse, at ordene SUPERLIGA og SUPERISLIGA ligner hinanden, idet ordene alene adskiller sig fra hinanden som følge af det indføjede element IS. Mærkerne SUPERLIGA og SUPERISLIGA findes således forvekslelige.

Den foreliggende registrering må derfor begrænses til alene at angå sådanne tjenesteydelser i klasse 41, der ikke kolliderer med de tjenesteydelser, der er omfattet af indsigers ret til betegnelsen SUPERLIGA. Denne ret omfatter efter direktoratets opfattelse virksomhed, der består i etablering og organisering af sportsaktiviteter, herunder sportsarrangementer, i relation til fodbold...."

I skrivelse af 26. januar 1995 til mærkeindehaver bekræftede Patentdirektoratet en telefonisk aftalt begrænsning af registreringen til alene at angå følgende tjenesteydelser i klasse 41:

etablering og organisering af sportsaktiviteter, herunder sportsarrangementer, alt i relation til ishockey.

Dette medddelte Patentdirektoratet samme dag klageren og forespurgte, om indsigelsen efter denne begrænsning af registreringen ville blive taget tilbage.

Den 5. april 1995 svarede klageren herpå følgende:

"Med henvisning til Deres skrivelse af 26. januar d.å. suppleret med skrivelse af 24. ds. skal jeg herved meddele, at min klient ikke ønsker at tilbagekalde den fremsendte indsigelse mod registrering af SUPERISLIGA.

Idet der i øvrigt henvises til det tidligere overfor direktoratet anførte fastholder indsiger således, at varemærkeretten for betegnelsen SUPERLIGA er opnået generelt indenfor sportsarrangementer og ikke alene indenfor fodbold.

Til brug for direktoratets endelige afgørelse bemærkes følgende.

Omfanget af den varemærkeret, der tilkommer indsiger Foreningen af Divisionsklubber i Danmark anføres i Deres skrivelse af 21. november 1994 som omfattende "virksomhed, der består i etablering og organisering af sportsaktiviteter, herunder sportsarrangementer i relation til fodbold".

Min principale indsigelse relaterer sig til Varemærkeloven, herefter benævnt VML, (lov nr. 341 af 6. juni 1991) ? 4, stk. 1, idet det indledningsvis bemærkes at Patentdirektoratet i ovennævnte skrivelse har anerkendt, at de omstridte varemærker SUPERLIGA og SUPERISLIGA er forvekslelige, jfr. ? 4, stk. 1 nr. 2.

Indholdet af den indsiger tilhørende varemærkeret medfører herefter, at indsiger kan forbyde Dansk Ishockey Unions brug af varemærket SUPERISLIGA vedr. tjenesteydelser, der er af samme eller lignende art, som de tjenesteydelser, der er omfattet indsigers varemærkeret.

Tilsvarende vil indsigers varemærkeret udelukke mulighed for registrering af varemærket SUPERISLIGA i klasse 41, alt i relation til sportsarrangementer, jfr. ? 15, stk. 4 nr. 2 (jfr. bl.a. kommenteret Varemærkelov af Mogens Koktvedgaard og Knud Wallberg side 117, pkt. 15.1. og bemærkninger i Karnov).

Dette kan særligt begrundes med, at uanset indsiger alene anvender varemærket SUPERLIGA i relation til fodbold, vil en anden forenings brug af et forveksleligt varemærke i relation til sportsarrangementer indenfor en anden sportsgren virke konkurrencemæssigt skadende for indsiger.

Se hertil kommenteret Varemærkelov side 58, pkt. 4.5, hvor der anføres, at når der som i dette tilfælde er stor grad af lighed mellem mærkerne, stilles der ikke regoristiske krav til ligheden mellem de områder, inden for hvilke de nævnte mærker anvendes.

Til belysning af de nævnte skadevirkninger kan bl.a. anføres følgende sammenhænge, hvor indsiger deltager i konkurrence med øvrige sportsgrene, herunder ishockey sporten, og om publikum og sponsoreres interesse:

- pressedækning i sportsblade, henholdsvis de landsdækkende avisers sportssektioner og de lokale avisers sportssider,

- anden mediebevågenhed såsom TV dækning på DR, TV2 og lokalstationer,

- salg af spil og lotterier, såsom Tips og Oddset, der alle bliver udbudt fra samme spillesteder.

Se til illustration heraf vedlagte sportssektioner, som udkommer hver uge sammen med de landsdækkende aviser. Det fremgår af de markerede steder, at SUPERLIGA-begrebet anvendes intenst overfor sportspublikummet, som en indarbejdet del af pressedækningen.

En begrænsning af Dansk Ishockey Unions varemærkeret til at omfatte sportsaktiviteter, herunder sportsarrangementer i relation til ishockey i sammenhæng med ovennævnte, vil naturligvis ikke bringe varemærket SUPERISLIGA udenfor indsigers beskyttelse indenfor ? 4, stk. 1.

Dansk Ishockey Unions brug af det forvekslelige varemærke SUPERISLIGA vil fortsat vedrøre tjenesteydelser af samme eller lignende art, som de der er omfattet af indsigers varemærkeret og vil derfor være konkurrencemæssigt skadende for indsiger.

Dette skyldes ikke mindst ligheden mellem de af de to foreninger udøvede aktiviteter i henseende til formål, idet begge foreningers arrangerer sportsaktiviteter med henblik på at opnå det sportsinteresserede publikums interesse.

Skulle Patentdirektoratet mod forventning finde, at VML ? 15, stk. 4 nr. 2, jfr. ? 4, stk. 1 ikke forhindrer registrering af SUPERISLIGA tillige med den nævnte begrænsning "i relation til ishockey", ønsker jeg sekundært at præcisere nedenfor anførte anbringender for indsigelsen:

Det er udelukket efter ? 15, stk. 4 nr. 2 at registrere varemærket SUPERISLIGA, idet indsiger i henhold til ? 4, stk. 2, oprindeligt kaldet kodakoktrinen jfr. VML af 1959 ? 6, stk. 2 nr. 1, retteligt kan forbyde Dansk Ishockey Unions brug af dette varemærke.

Varemærket SUPERLIGA, som indsiger har erhvervet varemærkeret til ved intens brug må uden tvivl siges at være velkendt her i landet. Se hertil de som bilag vedlagte avis-sektioner, der igen refererer til TV-udsendelser.

Dansk Ishockey Unions brug af SUPERISLIGA vil medføre en utilbørlig udnyttelse af det indsiger tilkommende varemærkes særpræg og renommé. Dette skyldes især, at de to varemærker optræder side om side i de ovennævnte konkurrencesituationer såsom aviser, TV, blade, kiosker og øvrige spillesteder. Forveksleligheden vil i disse situationer medføre, at SUPERISLIGA "snylter" på den af SUPERLIGA oparbejdede goodwill hos sportspublikummet, herunder sponsorer.

Varemærkeligheden grænser i det foreliggende tilfælde til identitet, idet mærkerne for 9/11 = 82% vedkommende består af fuldstændig identiske bogstavskombinationer.

Det er således denne indsigelses hovedsynspunkt, at indholdet af den indsiger tilhørende varemærkeret er udvidet, jfr. VML ? 4, stk. 2 i forhold til det af Patentdirektoratet i skrivelsen af 21. november 1994 anførte, således at denne også omfatter alle de sportsaktiviteter, herunder ishochey, hvormed Foreningen af Divisionsklubber i Danmark faktisk konkurrerer.

Idet "markedet" for sportsarrangementer, som nævnt i klasse 41 består af ét publikum (og ikke ét for fodbold og ét for ishockey) for så vidt angår elitesporten, må benyttelsen af varemærket SUPERLIGA eller hermed forvekslelige varemærker forbeholdes indsiger vedr. alle sportsarrangementer. Indsiger opnåede som den første ret til varemærket via sin intense markedsføring af begrebet, og bør ikke tåle at blive generet af en anden sportgrens uretmæssige benyttelse af et forveksleligt varemærke.

Det var jo netop intentionen med indarbejdelsen af SUPERLIGA-begrebet, at sportspublikummet som en helhed skulle associere dette begreb med fodbold sportens elitedivision, herunder alt hvad dette indebærere af kvalitet, professionalisme og goodwill oparbejdet gennem mange år.

En parallel anvendelse i andre sportsgrene af SUPERLIGA-begrebet vil udvande dette og formindske dets værdi for indsiger.

I sammenhæng hermed henvises til VML ? 15, stk. 4 nr. 1 og fortolkning og praksis, der er opstået under denne regel sammenholdt med formuleringen i VML ? 4, stk. 2.

Slutteligt skal jeg trods Patentdirektoratets afvisning heraf fastholde, at VML ? 14, nr. 4 er til hinder for registrering af varemærket SUPERISLIGA. Varemærket indeholder for 9/11 = 82% vedkommende bogstavskombinationer, de er identiske med foreningsnavnet SUPERLIGA, registreret i Erhvervs- og Selskabstyrelsen under FOR1004802. Varemærket SUPERISLIGA indeholder således uhjemlet bestanddele, hvortil en anden har lovlig adkomst.

Af varemærket SUPERISLIGA må navnet SUPERLIGA siges at udgøre en dominerende del, og ? 14 nr. 4 kan derfor finde anvendelse, jfr. kommenteret VML side 107, pkt. 14.9.

I kommenteret VML, side 110 anføres det, at "Udgangspunktet er, at det ansøgte varemærke skal være identisk eller næsten identisk med firmadominanten, og at denne firmadominant skal have adskillelsesevne.

Det skal således indledningsvis afgøres vedrørende foreningsnavnet SUPERLIGA, hvad firmadominanten er. Det erindres herved, at ordet SUPERLIGA i sin helhed bærer foreningens navn, og at også hele ordet har opnået særpræg ved brug, jfr. VML ? 3 (3). Firmadominanten er derfor alle 9 bogstaver i den bestemte konstellation, at ordene SUPER og LIGA fastholdes i deres helhed og formes til et sammensat ord. At denne firmadominant har adskillelsesevne følger allerede af, at navnet som nævnt har særpræg i henhold til Varemærkeloven.

Det ansøgte varemærke er som nævnt for 82% vedkommende identisk med firmadominanten, og der foreligger således identitet grænsende til fuldstændighed.

Om dette forhold anføres det i kommenteret Varemærkelov side 110 i.f. "Er varemærket identisk eller næsten identisk med firmadominanten, og har denne adskillelsesevne, er udgangspunktet, og virksomhedsnavnet anses for at udgøre en registreringshindring, uanset hvilke varer eller tjenesteydelser varemærket er ansøgt for ".

Det er således vores vedholdende opfattelse, at den forannævnte registrering i foreningsregisteret af navnet SUPERLIGA udgør en registreringshindring vedr. varemærket SUPERISLIGA, jfr. VML ? 14 nr. 4.

Med ovennævnte supplerende bemærkninger til Patentdirektoratets tilkendegivelser og korrespondance med Dansk Ishockey Union ønskes der meddelt afgørelse i sagen, som ønskes påklaget til Patentankenævnet for så vidt den nedlagte indsigelse ikke imødekommes."

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 29. juni 1995 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:

"Lovgrundlaget for Kodak-beskyttelse af ibrugtagne varemærker er varemærkelovens ? 15, stk. 4, nr. 2 sammenholdt med ? 4, jfr. principperne i ? 15, stk. 4, nr. 1. Betingelserne for en sådan udvidet beskyttelse er, at det ansøgte varemærke skal ligne det ældre varemærke, det ældre mærke skal være velkendt her i landet, og brugen af det yngre mærke skal medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre mærkes særpræg eller renommé.

Direktoratet har fundet, at betegnelsen SUPERLIGA er beskrivende for indsigers virksomhed og dermed uden varemærkemæssigt særpræg. Man har samtidig fundet, at betegnelsen SUPERLIGA har været benyttet i forbindelse med indsigers virksomhed i et sådant omfang siden 1991, at betegnelsen for fodboldsport må opfattes som et kendetegn for indsigers virksomhed. Indsiger har således opnået en varemærkeret til betegnelsen SUPERLIGA for indsigers virksomhed.

Dette er i direktoratets brev af 21 nov. 1994 beskrevet således: "virksomhed, der består i etablering og organisering af sportsaktiviteter, herunder sportsarrangementer, i relation til fodbold." (Direktoratet har efterfølgende konstateret, at denne formulering har givet anledning til misforståelser. Forholdet er mere klart, såfremt ordet "alt" indføjes foran ordene "i relation til ").

Det er således direktoratets opfattelse, at indsiger ved intens brug har opnået varemærkeret til en ikke særpræget betegnelse. Det forhold, at indsigers varemærke har overskredet grænsen mellem manglende særpræg og særpræg gennem indarbejdelse indebærer ikke, at betegnelsen herved har fået Kodak-status. Hertil skal føjes, at brugen af det foreliggende mærke ikke findes at medføre en utilbørlig udnyttelse af eller skade på indsigers mærkes særpræg eller renommé. Det har i den relation betydning, at indsigers mærke er beskrivende for sportsaktiviteter.

Idet der henvises til direktoratets tilkendegivelse af 21 nov. 1994, hvorved det foreliggende mærke findes forveksleligt med indsigers mærke, og idet den foreliggende registrerings opfattelse ikke foreligger kollision med indsigers varemærkeret, kan indsigelsen på det nu foreliggende grundlag ikke tages til følge...."

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 24. august 1995 indbragt for Patentankenævnet.

I ankebegrundelsen anføres følgende:

"Anken begrundes deri, at det i den forudgående korrespondance anførte til støtte for indsigelsen fastholdes, idet det særligt præciseres, at indsiger gør gældende, at denne har opnået Kodak-beskyttelse, idet betingelserne herfor er opfyldt.

Divisionsforeningen har netop indarbejdet betegnelsen SUPERLIGA som et kendetegn for indsigers virksomhed.

At dette kendetegn er velkendt her i landet og generelt indenfor sportsarrangementer underbygges af den omfangsrige medieomtale, dels i TV (flere kanaler) og dels i aviser og blade, der er sket i løbet af sommeren, hvor der vedrørende SUPERLIGAN blev indgået sponsoraftale med Coca-Cola-koncernen for flere millioner kroner.

Netop i denne sammenhæng påberåbte medierne sig retten til at fastholde SUPERLIG-begrebet, der indenfor hele sportsverdenen er et kendetegn ikke bare for elitefodbold, men også for professionel sportsudøvelse.

Såfremt SUPERISLIGA tillades lanceret indenfor ishockey parallelt med SUPERLIGAEN, vil dette klart medføre en utilbørlig udnyttelse af SUPERLIGAENS særpræg og renommé.

Det gøres således gældende, at sportsarrangementer ikke kan opdeles som uafhængige elementer dels i forhold til ishockeysport og dels i forhold til fodboldsport. De tilskuere og sponsorer, som f.eks. Coca-Cola, Carlsberg, Tuborg og lignende, har klart noteret sig, hvad SUPERLIGA står for og dette som et kendetegn for den popularitet, som netop dette sportsarrangement har forud for øvrige sportsarrangementer, det være sig ishockey, dans, atletik, håndbold og lignende.

Indsigelsen imod registreringen af SUPERISLIGA fastholdes således i sin helhed.

For så vidt angår direktoratets begrundelse for afgørelsen stiller jeg mig uforstående overfor direktoratets bemærkning, side 3, 1. afsnit, 4.-5. linie, hvor det tillægges betydning, at indsigers mærke efter direktoratets opfattelse er beskrivende for sportsaktiviteter, og dette understøtter, at der ikke kan opnåes Kodax-status. Direktoratet har omvendt fundet, at betegnelsen SUPERLIGA opfattes som et kendetegn vor indsigers virksomhed, dog anført som indenfor fodboldsport."

Mærkeindehaveren har i skrivelse af 5. december 1995 imødegået klagen og anført følgende:

"Danmarks Ishockey Union ønsker at fastholde det erhvervede navn Superisligaen, der har været igennem enhver tænkelig proces i Patentdirektoratet.

Med andre ord: der er intet ændret i sagen til fordel for påklager. Tværtimod er det en yderligere erkendelse af begrebet Superligas manglende særpræg, at det nu skal være en sponsoraftale Coca-Cola Superligaen, der nu skal føre betegnelsen igennem.

Vi skal i denne forbindelse gøre opmærksom på at en omfangsrig medieomtale ikke i sig selv på noget tidspunkt kan berettige til en eneret gennem flittigt brug.

Danmarks Ishockey Union skal her gentage, at navnets virkelige indehaver (som brugte det først, nemlig Danmarks Motor Union) jr. brev af 15. januar 1994 intet har at indvende mod vort brug af navnet Superliga. Alligevel har vi af hensyn til sagens karakter taget initiativet til at skabe betegnelsen Superisliga for at øge særpræget (Ishockey spilles på is, fodbold på græs). Danmarks Motor Union har selv brugt det flittigt i forbindelse med store TV-transmissioner fra speedway, der er en helt tredje form for sport.

Argumentet om at medierne påberåbte sig retten til at fastholde Superliga-begrebet giver heller ikke i sig selv nogen ret til påklagers anke. Det skete udelukkende ud fra ønsket fra medierne om at blive fritaget for at bruge Coca-Cola foran betegnelsen af frygt for at blive spændt foran en kommerciel reklame for sporten.

Betegnelsen Superisliga er netop betegnende for Danmarks Ishockey Unions virksomhed, da den kun kan foregå på is. Det er noget fundamentalt for hele sagen. Hvis indsigers påklage tages til følge vælter al argumentation fra Patentdirektoratets side om opdeling og klassificering med kendetegn i de forskellige idrætsgrene.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Danmarks Ishockey Union ikke har nogen indvendinger mod betegnelsen Coca-Cola Superliga, der netop opfylder betingelsen for en varemærkeregistrering."

I anledning af klagen har Direktoratet ved skrivelse af 8. juli 1996 afgivet følgende udtalelse:

"I klageskrivelsen af 24 aug. 1995 har klager vedrørende direktoratets begrundelse for afgørelsen anført, at klageren stiller sig uforstående over for direktoratets bemærkning, hvorefter det tillægges betydning, at indsigers mærke, efter direktoratets opfattelse, er beskrivende for sportsaktiviteter, og dette understøtter, at der ikke kan opnås kodak-status, når direktoratet omvendt har fundet, at betegnelsen SUPERLIGA opfattes som et kendetegn for indsigers virksomhed, dog anført som inden for fodboldsport.

Det kan oplyses, at Patentdirektoratet som udgangspunkt er af den opfattelse, at betegnelsen SUPERLIGA i sig selv ikke er i besiddelse af det fornødne særpræg til registrering som varemærke for tjenesteydelser inden for sport, da det angiver, at der er tale om en turnering med deltagere på et højt niveau. I denne betydning har ordet været benyttet af Danmarks Motor Union i forbindelse med speedway-sport.

Varemærkelovens ? 3, stk. 2 fastslår, at der ikke ved brug stiftes rettigheder til et varemærke, der efter sin beskaffenhed er udelukket fra registrering. Ifølge ? 3, stk. 3 stiftes der først varemærkeret til et mærke, der ved ibrugtagning mangler det fornødne særpræg, når og for så vidt der skabes særpræg gennem mærkets anvendelse.

Betegnelsen SUPERLIGA, som navn på den danske fodboldsturnerings fineste række, skønnes at være benyttet i et sådant omfang, at den må anses for indarbejdet for arrangementer inden for fodboldsport.

Derfor har direktoratet fundet, at betegnelsen opfattes som et kendetegn for klagerens virksomhed, som er udøvet inden for fodbold.

Ifølge varemærkelovens ? 15, stk. 1, nr. 2 er et varemærke udelukket fra registrering, hvis der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med det ældre varemærke, fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art. Endvidere er et varemærke ifølge ? 15, stk. 4 udelukket fra registrering, hvis varemærket er identisk med eller ligner et ældre dansk varemærke efter stk. 2, og det søges registreret for varer eller tjenesteydelser af anden art end dem, for hvilke det ældre mærke er registreret, når det ældre varemærke er velkendt her i landet, og brugen af det yngre varemærke ville medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé eller sådan brug vil skade dette særpræg eller renommé.

Sidstnævnte bestemmelse, den såkaldte Kodak-doktrin, er en bestemmelse, der efter direktoratets opfattelse bør anvendes med tilbageholdenhed, når der ikke er tale om identiske mærker, og som også kun undtagelsesvis kan tages i brug for mærker, der alene har opnået særpræg gennem indarbejdelse for en bestemt varegruppe eller tjenesteydelse.

Betegnelsen SUPERISLIGA er både visuelt, auditivt og begrebsmæssigt som følge af indskydelsen af ordet IS så forskelligt fra ordet SUPERLIGA og så fjernt fra sammenhæng med fodbold, at der efter direktoratets opfattelse ikke med brugen kan være tale om en utilbørlig udnyttelse af renomméet for navnet SUPERLIGA eller tale om, at brugen vil skade dette mærkes renommé.

Det henstilles derfor, at Patentankenævnet stadfæster den af Patentdirektoratet ved skrivelse af 29 jun. 1995 trufne afgørelse, hvorefter indsigelsen ikke er taget til følge."

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 27. maj 1997.

For klageren (indsiger) mødte advokat Thorkild Rydahl sammen med direktør Claus Rode Jensen.

Indklagede (mærkeindehaver) gav ikke møde.

Advokat Thorkild Rydahl procerede sagen i det væsentlige under henvisning til de til Patentdirektoratet og Ankenævnet afgivne skriftlige indlæg, som nærmere blev uddybet og kommenteret.

Ankenævnet skal udtale:

Af de af Patentdirektoratet anførte grunde og idet det over for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Versioner

1. 1997-07-14