Ankestyrelsens principafgørelse U-3-97 om anerkendelse - hvide fingre - Morbus Raynaud - dokumentation for erhvervssygdom - arbejdsskade
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9327@1997-02-15/da
Indhold
Ankestyrelsens principafgørelse U-3-97 om anerkendelse - hvide fingre - Morbus Raynaud - dokumentation for erhvervssygdom - arbejdsskade
Resume: I en sag om anerkendelse af lidelsen Morbus Raynaud "hvide fingre" som erhvervssygdom efter mangeårigt arbejde med vibrationsudsættelse fandt Ankestyrelsen, at det ikke på det foreliggende grundlag var tilstrækkeligt dokumenteret, at forsikrede havde fået påvist lidelsen "hvide fingre". De foretagne lægelige undersøgelser, herunder kuldeprovokation, havde vist normale systoliske blodtryk på fingrene, og det var ikke lykkedes at udløse abnorme vasospasmer (nervepåvirkninger). Ankestyrelsen bemærkede samtidig, at forsikrede havde mulighed for at søge sagen genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen, såfremt han på anden måde kunne dokumentere, at han led af hvide fingre - f.eks. ved konsultation hos sin læge eller ved optagelse af fotos.
Love: Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996 - § 9, nr. 4 og § 10, stk. 1, nr. 1 Sagsfremstilling: Sagen drejede sig om en elektriker, som i 23 år havde arbejdet med vibrerende værktøj ca. 2 til 8 timer dagligt. Arbejdsskadestyrelsen havde anerkendt lidelsen og lagde ved sin afgørelse vægt på, at skadelidte gennem mere end 20 år i ca. 2 til 8 timer af sin arbejdsdag, havde arbejdet med vibrerende håndværktøj. Arbejdsskadestyrelsen henviste endvidere til de lægelige oplysninger om, at skadelidte havde fået påvist hvide fingre (Morbus Raynaud). I speciallægeerklæring var konkluderet, at skadelidte gennem mere end 25 år havde haft relevant vibrationsudsættelse, og at han siden 1980 havde udviklet tiltagende hyppige og omfattende anfald af døde, hvide fingre, nu omfattende i alt 20 fingerstykker. Ved kuldeprovokation var det ikke lykkedes at udløse abnorme vasospasmer. Forløbet og anamnesen var imidlertid så klassisk, at speciallægen ikke mente, der var tvivl om, at skadelidte havde Morbus Raynaud udløst af erhvervsmæssig eksponering for vibrerende værktøj. Forsikringsselskabet anførte i klagen, at det ved kuldeprovokation var forsøgt at påvise hvide fingre, uden at dette dog var lykkedes. Der forelå kun skadelidtes egen beretning om anfald. Selskabet mente derfor ikke, at tilfældet burde anerkendes uden objektiv påvisning. Afgørelse: Den anmeldte lidelse kunne ikke anerkendes som erhvervssygdom efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 1 og § 2, gruppe E, pkt. 5, i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 1995 om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivning om forsikring mod følger af arbejdsskade. Begrundelsen for afgørelsen var, at det ikke på det foreliggende grundlag var tilstrækkeligt dokumenteret, at skadelidte havde fået påvist lidelsen "hvide fingre". Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der ved undersøgelse på arbejdsmedicinsk klinik og ved undersøgelsen hos speciallæge ikke kunne fremkaldes hvide fingre ved provokation under is, og at det heller ikke på anden måde var dokumenteret, at lidelsen var påvist. Ankestyrelsen bemærkede, at såfremt skadelidte - f.eks. ved konsultation hos sin læge eller ved optagelse af fotos - kunne dokumentere, at han led af hvide fingre, havde han mulighed for at søge sagen genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen, som herefter på det senere tilvejebragte grundlag kunne vurdere, hvorvidt der kunne ske anerkendelse. Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.