Ankestyrelsens principafgørelse O-27-97 om kontanthjælp - nødvendigt arbejdsredskab - musikudøvelse - forstærker
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9367@1997-02-15/da
Indhold
Ankestyrelsens principafgørelse O-27-97 om kontanthjælp - nødvendigt arbejdsredskab - musikudøvelse - forstærker
Resume: Ankestyrelsen fandt, efter oplysningerne om omfanget af ansøgers engagementer sammenholdt med oplysningerne om indtægterne herfra, at hans musikudøvelse ikke kunne betragtes som et egentligt arbejde, men som en mere privatbetonet form for musikudøvelse af mindre omfang. Der var derfor ikke grundlag for at anse en forstærker, ansøger havde anskaffet sig, som et nødvendigt arbejdsredskab med den konsekvens, at der kunne ske fradrag for udgiften til forstærkeren i indtægterne fra ansøgers musikudøvelse.
Kassation: Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi Love: Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 38, stk. 1, 2. punktum Sagsfremstilling: Ansøger var udenlandsk statsborger, men havde permanent opholdstil ladelse i Danmark. Han søgte om nedsættelse af indtægten fra musikudøvelse med udgiften til anskaffelse af en forstærker. Pågældende havde haft enkeltstående engagementer som musiker i Danmark og havde i 1995 tjent ca. 7.000 kr. ved musikudøvelse. Han havde modtaget kontanthjælp siden marts 1995. Kommunen gav afslag på, at indtægterne fra musikengagementer kunne nedsættes med ansøgers udgifter til forstærkeren. Ankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at en forstærker ikke var et nødvendigt arbejdsredskab i bistandslovens § 38's forstand. I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at nævnet ikke havde kendskab til nødvendige arbejdsredskaber for musikere. Ansøger anførte, at en forstærker for en musiker var lige så nødvendig som sav og hammer for en tømrer. Det blev endvidere anført, at man ikke kan sælge musik, der ikke kan høres. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt en forstærker kan anses for et nødvendigt arbejdsredskab i henhold til bistandslovens § 38 i forbindelse med arbejdet som musiker. Afgørelse: Ved afgørelse af om der i ansøgers sag kunne foretages fradrag for udgifterne til forstærker, måtte det vurderes, om ansøgers musikudøvelse måtte betragtes som egentligt arbejde eller som en mere privatbetonet musikudøvelse af mindre omfang. Efter oplysningerne om omfanget af ansøgers engagementer sammenholdt med oplysningerne om indtægterne herfra, fandt Ankestyrelsen, at ansøgers musikudøvelse ikke kunne betragtes som et egentligt arbejde, men som en mere privatbetonet form for musikudøvelse. Der var derfor ikke grundlag for at anses forstærkeren som et nødvendigt arbejdsredskab. Der skulle derfor ikke ske fradrag for udgifterne til forstærker i indtægterne fra ansøgers musikuøvelse. Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse. Det tilføjedes, at Ankestyrelsen ikke herved havde taget stilling til om en forstærker kunne være et nødvendigt arbejdsredskab i forbindelse med udøvelse af erhvervet som musiker.