Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 37/1997
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9388@1997-05-06/da
Indhold
En mand har ved advokat Henrik Lindebod klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet den 15. februar 1997, idet han finder, at god presseskik er overtrådt.
Artiklen havde overskriften "FIK LOV TIL AT SLETTE BEVISER" og følgende brødtekst: "Men Ekstra Bladets afsløring førte i går alligevel til den første dom i Danmark alene for besiddelse af børneporno".
I artiklen hed det bl.a.:
"Først blev den 33-årige [navn] den 6. februar i fjor afsløret i Ekstra Bladet for i stor stil på Internettet at avertere børneporno til salg via sin computer-base hjemme fra bopælen i Thyborøn i Vestjylland.
Men efter ét års politiefterforskning lod retten i Lemvig i går den vestjyske computer-freak gå fri for straf for handel eller forsøg på handel med børneporno fra sit BBS - Bulletin Board System.
Vestjyden blev kun idømt en bøde på 2.000 kroner - alene for at være i besiddelse af ét enkelt børneporno-billede, som viser en gammel mand, der har anden kønslig omgang end samleje med en pige på otte-ti år.
Dermed er [navn] til gengæld den første dansker, der er dømt efter straffelovens kun to år gamle bestemmelse om, at det nu også er strafbart bare at have et billede af børn, der deltager i samleje eller anden kønslig omgang, liggende hjemme i skuffen.
I reklamer på Internet for et år siden fremviste [navn] ellers gladeligt purunge piger, der udnyttes til sex, samtidig med, at han mod betaling af 120 kroner lovede uhindret adgang til porno-billeder med piger helt ned i 12-14 års alderen.
Dét nægtede [navn] hårdnakket i retten:
- Jeg har aldrig solgt eller købt billeder med børneporno. Jeg byttede kun. Hver gang jeg fik nye billeder, lagrede jeg dem på en lukket liste efter beskrivelse og indhold - og kun til eget brug.
LOVLIG BØRNEPORNO
- Men kort efter starten i julen 1995 havde jeg et uheld med computerens styresystem, som betød, at jeg måtte starte helt forfra. På dét tidspunkt kan der måske være sket en fejl, så nogle af billederne er lagret på en forkert liste. Jeg var jo kun nybegynder, påstod [navn].
Hans forsvarer, advokat Henrik Lindebod, sammenlignede børnesex-billederne med Ekstra Bladets side 9-pige:
- Det er billeder, som dette, Ekstra Bladet er så forarget over, grinede forsvareren og viste et pænt billede af en voksen, nøgen pige frem for retten.
Senere hævdede forsvareren ligefrem over for Ekstra Bladet, at det ham bekendt aldrig er bevist, at børn tager skade af at medvirke i porno-optagelser.
Og han undlod helt at kommentere anklagerens 27 udvalgte billeder af mindreårige piger, der på [navn]s billeder poserer for fotografen med vidt spredte ben i stærkt pornografiske stillinger.
- Desværre er straffelovens paragraf 235 skruet sådan sammen, at det ikke er ulovligt at besidde dén slags billeder af børn, så længe de ikke deltager i samleje eller anden kønslig omgang, siger anklageren, statsadvokatfuldmægtig Jens Dissing.
- Selv om det er ulovligt at handle med pornobilleder, hvor børnene optræder alene, er det lovligt at have dem hjemme i skuffen. På dét punkt bør straffeloven laves om.
Anklageren er ikke i tvivl om, at mange af pigerne på [navn]s i alt 5.582 computer-billeder - hovedsagelig porno - er mindreårige børn.
Men han kunne ikke bevise, at [navn] også prøvede at sælge børnesex-billederne til sine i alt 84 registrerede brugere over hele verden.
POLITIET SOV
Selv om Ekstra Bladet anmeldte vestjyden til politiet allerede dagen før , afsløringen blev offentliggjort i avisen, nåede [navn] nemlig at slette 1.700 billeder fra computeren, inden politiet beslaglagde den tre dage senere.
Trods ihærdige anstrengelser er det aldrig lykkedes politiet at hente de 1.700 billeder frem på skærmen igen.
- Jeg er helt sikker på, at han havde til hensigt at sælge børnesex. Men jeg kan kun gætte på, hvad der var på de 1.700 billeder, han desværre nåede at slette, siger anklageren.
- Af de 3.882 tilbageværende billeder har jeg formentlig kontrolleret 200-300 billeder. På mange af dem medvirker unge piger, som ligner børn. Men jeg fandt kun det éne, hvor jeg ikke var i tvivl om pigens alder. De øvrige piger kan være både 12 og 18 år gamle.
[Navn] modtog dommen, men ønskede ikke at kommentere den."
Artiklen var ledsaget af et billede af klageren og hans advokat med følgende billedtekst: "34-årige [navn] fra Thyborøn (tv) nåede at slette 1.700 billeder, før politiet tog sig sammen til at beslaglægge hans computer. Hans forsvarer, advokat Henrik Lindebod, er forarget over, at andre forarges."
Klageren har fremlagt Lemvig rets dom i sagen og har anført, at klageren på grundlag af en politianmeldelse fra Ekstra Bladet blev sigtet og senere tiltalt for overtrædelse eller forsøg herpå af straffelovens § 235, stk. 1 og stk. 2. Tiltalte blev ved Lemvig Rets dom af 14. februar 1997 frifundet for anklagen vedrørende § 235, stk. 1.
Klageren har gjort gældende, at overskriften og flere af artiklens afsnit reelt fremsætter en påstand om, og giver offentligheden det indtryk, at der rent faktisk er sket erhvervsmæssigt salg eller anden udbredelse af billeder omfattet af straffelovens § 235, stk. 1. Artiklen giver derfor tillige det indtryk, at klageren trods frifindelsen er skyldig i overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelsen. Retsreportagen er således ikke objektiv.
Klageren har videre gjort gældende, at det er usagligt, når bladet i artiklen identificerer klageren med navn og billede, idet det ikke kan have offentlighedens interesse, at klageren er dømt for besiddelse af et enkelt billede, der vurderes at være omfattet af straffelovens § 235, stk. 2.
Bladet har i en udtalelse anført, at bladets medarbejdere, der afslørede klagerens virksomhed, inden politiet kom ind i billedet, har et grundigt kendskab til forhistorien, og den skildres loyalt i artiklen. Artiklen lægger imidlertid ikke skjul på, at anklageren kom til kort for så vidt angår dele af tiltalepunkterne.
Bladet har videre anført, at bladet ved gengivelsen af klagerens navn og billede efterlever grundlovens § 65, stk. 1, hvorefter der i retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.
Bladet har endelig anført, at det er af stor offentlig interesse at få at vide, hvem der har modtaget den første dom i Danmark for besiddelse af børnepornografi. Artiklen holder sig derfor inden for retsreportagens sædvanlige rammer.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Leif Max Hansen.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder, at det har særlig offentlig interesse at få oplyst, at der er afsagt dom i den første danske sag om besiddelse af børnepornografi. Nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af, at bladet efter dommen har identificeret klageren med navn og billede.
Pressenævnet finder imidlertid, at flere af artiklens afsnit reelt giver det indtryk, at klageren uanset frifindelsen har foretaget erhvervsmæssigt salg eller anden udbredelse af børnepornografiske billeder omfattet af straffelovens § 235, stk. 1. Pressenævnet finder derfor, at omtalen af sagens forløb ikke er fulgt op af et objektivt referat af sagens afslutning, og bladet har derfor overtrådt god presseskik.
Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af Ekstra Bladet.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:
Ekstra Bladet bragte den 15. februar 1997 en artikel med overskriften "FIK LOV TIL AT SLETTE BEVISER". I artiklen omtaltes en retssag, der dagen før havde fundet sted i retten i Lemvig, hvor [navn] var tiltalt for salg og besiddelse af børnepornografiske billeder.
[Navn] har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at god presseskik er overtrådt i forbindelse med artiklen.
Pressenævnet udtaler i anledning af sagen, at det har særlig offentlig interesse at få oplyst, at der er afsagt dom i den første danske sag om besiddelse af børnepornografi. Nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af, at bladet efter dommen har identificeret klageren med navn og billede. Flere af artiklens afsnit giver imidlertid det indtryk, at klageren - uanset at han er frifundet herfor - har foretaget erhvervsmæssigt salg eller anden udbredelse af børnepornografiske billeder omfattet af straffelovens § 235, stk. 1. Pressenævnet finder derfor, at omtalen af sagens forløb ikke er fulgt op af et objektivt referat af sagens afslutning, og bladet har derfor overtrådt god presseskik.
Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af Ekstra Bladet.
København, den 6. maj 1997.
Per Sørensen, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Leif Max Hansen."
Afsagt tirsdag den 6. maj 1997.