Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9390@1997-05-29/da

Indhold

1. Indledning

Forsvarskommandoen har ved Kammeradvokaten ved advokat K. Hagel-Sørensen klaget til Pressenævnet over en reportage bragt i Ekstra Bladet den 28. februar og den 1. og 3. marts 1997, idet Forsvarskommandoen finder, at reportagen er i strid med god presseskik.

Den 28. februar 1997 bragte bladets spiseseddel et portræt af tidligere forsvarschef, admiral Hans Jørgen Garde med følgende tekst "Hemmelige papirer afslører forsvarschef" og "HAN SENDTE NI I DØDEN".

Bladets forside samme dag bragte samme portræt og samme tekst.

Bladet bragte over side 6 og 7 en reportage om ulykken ved Vagar Lufthavn på Færøerne den 3. august 1996.

Reportagen bestod af en artikel med to store overskrifter samt en rubrik med navnene på de omkomne. I rubrikken anføres videre:

"...

Flyvehavarikommissionen - under ledelsen af oberstløjtnant N.J. Hansen - har indtil nu kun fremlagt en helt foreløbig rapport om flystyrtet.

Den siger alene, at det ikke kan udelukkes, at ulykken skyldes vejr- og vindforholdene.

En endelig rapport ventes tidligst engang i foråret."

Reportagen blev illustreret af et stort billede fra mindehøjtideligheden på Flådestation Holmen, et billede af nogle af vragdelene af flyet samt et portræt af Hans Jørgen Garde. Portrættet blev ledsaget af følgende billedtekst:

"Forsvarschef Hans Jørgen Garde lagde flere gange pres på chefpilot C.E. Jørgensen for at få ham til at flyve mod Færøerne. Garde og hans kone blev selv ofre for beslutningen."

Artiklen havde følgende store overskrift: "FORSVARSCHEF PRESSEDE PILOTEN" og følgende brødtekst: "Færø-ulykken med ni dødsofre kunne være undgået, hvis Hans Jørgen Garde havde lyttet til advarslerne mod at flyve". Følgende overskrift var placeret under billedet af vragdelene: " GARDES FATALE ORDRE: FLYV".

I artiklen hed det:

"Afdøde forsvarschef Hans Jørgen Garde, fru Anne Garde og de syv øvrige ombordværende på det Gulfstream C-130 jetfly, der 3. august sidste år forulykkede ved Vagar Lufthavn på Færøerne, kunne alle have været i live i dag, hvis forsvarschefen havde lyttet til chefpilotens utvetydige advarsler mod at flyve mod Færøerne.

Det fremgår af hidtil hemmeligholdte dokumenter fra Forsvarskommandoen og Flyvertaktisk Kommando, som er kommet i Ekstra Bladets besiddelse.

De nye oplysninger fremgår blandt andet af et dokument udfærdiget af det danske forsvars forbindelsesofficer på Island, oberstløjtnant Ole V. Friederich.

...

FRARÅDER KRAFTIGT

Friederich oplyser, at forsvarschefen er ankommet til Reykjaviks indenrigslufthavn 2. august fra Mestersvig i Grønland med et islandsk fly.

DAF 330-Gulfstreamflyet ankommer fra Værløse til Keflavik 3. august kl. 8.24. Forsvarschefen og hans stab skal efter planen flyve videre med dette fly til Færøerne samme formiddag.

09.02 møder forsvarschefen og forbindelsesofficer Friederich chefen for Islands væbnede styrker hos det der svarer til den islandske forsvarskommando.

Her modtager Friederich kl. 09.05 en seddel med besked fra chefpiloten på det nyligt landede Gulfstreamfly C.E. Jørgensen.

Beskeden lyder, at Friederich "snarest muligt" må kontakte ham.

Friederich kontakter straks chefpiloten. Denne meddeler Friederich og vi citerer:

"(...) LFC (Chefpiloten, red.) meddeler, at han er stærkt bekymret for vejrsituationen på Færøerne. Han oplyser, at sigten er meget dårlig: 100' og 400 m samt turbulens og, at de var ved at vende banen på Vagar på grund af vindskift, hvilket sandsynligvis ville give en meget urolig indflyvning. En indflyvning, som han ikke ønskede at udsætte fru Garde for, hvis man i det hele taget fik sigt nok. Forespurgt om hvordan han vurdere chancerne for at komme til Færøerne senere i dag, svarede han: "Mindre end 5% (...)"."

Friederich og chefpiloten bliver enige om straks at informere forsvarschefen. De er også enige om at spørge forsvarschef Garde, om han ønsker udarbejdet "en ny flightplan direkte til Værløse".

09.20 beslutter forsvarschefen at udsætte afgørelsen "til vi har fået fornyede vejrinformationer dels fra Keflaviks vejrtjeneste center, dels fra Vagar".

Forsvarschefen ønsker ikke udarbejdet en flyplan for flyvning direkte mod Danmark (Værløse).

09.30 beslutter forsvarschefen, at der flyves mod Færøerne ad den planlagte rute, men at Færøernes Kommando informeres om, at "besøget sandsynligvis må aflyses, men at de øvrige implicerede myndigheder (Rigsombudsmanden m.v.) først informeres, når endelig bekræftelse er modtaget fra DAF 330 i luften over Færøerne.

Det vil sige, at forsvarschefen beslutter, at flyet afgår som planlagt mod Færøerne. Trods advarslen fra chefpiloten - og indirekte også fra Ole Friederich.

Havde forsvarschefen i stedet valgt at følge forslaget om at flyve direkte til Værløse, ville flyet - alt andet lige - ikke være forulykket.

HÅBER TIL DET SIDSTE

Trods ordren om at flyve mod Færøerne er forsvarschefen dog fuldt på det rene med, at det "i luften over Færøerne" alligevel kan vise sig umuligt at lande i Vagar. Men han håber til det sidste, at landing viser sig mulig. Derfor ønsker han kun, at Færøernes Kommando varskos om en mulig aflysning.

09.50 kører Friederich, forsvarschef Garde og chefen for Islands væbnede styrker til Keflaviks vejrtjenestecenter. De modtager en ny vejrbriefing og får forevist nye vejrkort.

DISKUSSIONER MED PILOTEN

Forsvarschefen fastholder, at der skal flyves mod Færøerne for om muligt at lande i Vagar.

Det fører til en diskussion mellem forsvarschefen og chefpilot, kaptajn C.E. Jørgensen.

Chefpiloten gentager - ifølge Friederichs rapport - "ubehaget for passagerne ved turbulent indflyvning".

Forsvarschef Garde svarer, at "der ikke nødvendigvis skal tages særligt hensyn til passagerne i den anledning, hvis forholdene i øvrigt muliggjorde en landing".

Garde overhører dermed advarsel nummer to.

Kl. 10.00 "briefes mellem FC (Forsvarschefen) og LFC (Chefpiloten) uden for flyet".

BESLUTNINGEN

Efter et par minutter inddrages Friederich og chefen for Islands væbnede styrker i briefingen.

Herefter træffes den skæbnesvangre beslutning, som chefpiloten har advaret stærkt imod:

"(...) det besluttes at flyve via Færøerne for at se på situationen og afgøre, om evt. landing kan findes sted."

Kl. 10.29 sætter DAF 330 kurs mod Færøerne.

Kl. ca. 11.45 havarerer flyet fire-fem km ud for Vagar. Flyet knuses mod en klippevæg.

ALLE UTRYGGE

Endnu et dokument, som også er tilgået Flyvehavarikommissionen, forstærker billedet af en forsvarschef, der kræver flyvning mod Færøerne. Trods advarsler fra besætningen.

Et vidne, som var med om bord på det havarerede Gulfstreamfly på flyvningen mod Keflavik fra Værløse, men som "stod af i Keflavik for at flyve videre mod Søndre Strømfjord afhøres på Flyvestation Værløse i august sidste år.

Han udtaler bl.a.:

"(...) Flyet var i orden og vi talte om vejret på Vagar. Det var ikke så godt og de regnede ikke med at det var muligt at lande på Vagar". (Sagt under flyvningen fra Værløse til Keflavik).

"(...) Stemningen var i hele besætningen for at flyve direkte til Danmark". (Refererer til stemningen i Keflavik umiddelbart inden flyvningen mod Færøerne).

Vidnets navn er fjernet i Ekstra Bladets kopi af afhøringsrapporten.

Det skal understreges, at selve havariårsagen endnu er ukendt.

En foreløbig rapport fra havarikommissionen fra august 1996 konkluderer, at "det ikke kan udelukkes, at turbulens/Wind Shear kan have været medvirkende årsag til havariet".

Efter Ekstra Bladets oplysninger skal det fortsat være kommissionens opfattelse.

DE AFGØRENDE FEM MINUTTER

Havarikommissionen har ikke ønsket at oplyse indholdet af den båndoptagelse, som findes i den ene af de to "sorte bokse", som overlevede flystyrtet. Den såkaldte Cockpit Voice Recorder.

Men Ekstra Bladet er vidende om, at den indeholder optagelser fra de sidste 4 minutter og 50 sekunder før flyet flyver direkte ind i en klippevæg.

Ekstra Bladets materiale viser, at flybesætningen havde til hensigt at lande på Vagar.

Materialet viser derimod ikke, om det er forsvarschefen, der igen lægger pres på besætningen. Eller om besætningen selv har besluttet at lande i Vagar. F.eks. på grund af en kende bedrede vejrforhold.

Vi ved blot, at noget gik helt galt under indflyvningen til Vagar.

Og vi ved at det aldrig ville være sket, hvis forsvarschefen havde lyttet til chefpilotens og besætningens advarsler mod i det hele taget at flyve mod Færøerne.

Hverken Flyvehavarikommissionen eller Forsvarskommandoen har ønsket at medvirke i denne artikel."

Hans Jørgen Gardes efterfølger, forsvarschef, General Christian Hvidt, tog den 28. februar 1997 over for bladet på det kraftigste afstand fra bladets behandling af sagen. Forsvarschefen anførte herunder, at Forsvarets Flyvehavarikommission endnu ikke er færdig med sit arbejde og derfor ikke kan fremlægge konklusioner vedrørende havariet. Det forhold, at bladet desuagtet konkluderede, at admiral Hans Garde sendte ni personer i døden, er derfor både krænkende og ukorrekte.

Bladet bragte den 1. marts 1997 endnu en artikel, på ny illustreret med billedet fra mindehøjtideligheden på Holmen. Denne gang med overskriften: "DE SIDSTE HÆSLIGE MINUTTER". Artiklen var videre illustreret af portrættet af Hans Jørgen Garde med følgende billedtekst: "Forsvarschef Hans Jørgen Garde ville gennemføre turen".

I tilknytning til denne artikel bragte bladet følgende tekst, der var indrammet:

"FORSIDE VAR FOR SKRAP

"Han sendte ni i døden", lød en overskrift på forsiden af Ekstra Bladet i går. Forsvarschef Christian Hvidt har protesteret imod formuleringen.

General Hvidt har ret. Formuleringen var for skrap.

Rubrikken henviste til en artikel om flyulykken ved Vagar Lufthavn på Færøerne, som kostede ni mennesker livet, da flyet blev knust mod en klippevæg 3. august 1996.

Dokumenter, som Ekstra Bladet har rekvireret, afslører, at daværende forsvarschef Hans Jørgen Garde, som var om bord i flyet, pressede chefpilot C. E. Jørgensen til at flyve fra Reykjavik til Færøerne, selv om chefpiloten udtrykte stærk bekymring over det urolige vejr og den ringe sigtbarhed.

Forsvarskommandoens presseofficer, major Torben Schackinger, siger til Ekstra Bladet, at artiklens oplysninger er korrekte, hvorfor han ikke har kommentarer hertil.

Men der foreligger ikke oplysninger om, at forsvarschef Garde også tvang chefpiloten til at lande , da flyet var nået til Færøerne - med mulighed for at vende om.

Redaktionen beklager derfor den anklagende overskrift på forsiden."

Sagen behandledes endvidere i bladet den 3. marts 1997 i en artikel med overskriften: "FORSVARSCHEF OG 1. PILOT VAR UENIGE". Heri hed det bl.a.:

"Forsvarschef Hans Jørgen Garde og 1.-piloten på det Gulfstream-fly, der forulykkede på Færøerne 3. august sidste år, var uenige i timerne op til den fatale flyvning, som kostede Garde selv og otte andre livet.

...

Havarikommissionens endelige rapport om det tragiske flystyrt ventes først til april, oplyser Forsvarskommandoen.

Indtil den foreligger vil Forsvarskommandoen ikke kommentere sagen. Heller ikke Ekstra Bladets afsløring fredag om, at chefpilot C.E. Jørgensen flere gange forsøgte at undgå flyvningen fra Keflavik mod Færøerne. Han foreslog i stedet, at man fløj direkte til Værløse i Danmark.

Men forsvarschef Hans Jørgen Garde afviste forslaget. Han ønskede, at man fløj mod Færøerne - og først i luftrummet over Færøerne besluttede sig for om landing var mulig eller ej.

..."

Klageren har fremlagt kopi af to rapporter udarbejdet af oberstløjtnant Ole Friederich dateret henholdsvis 8. august 1996 og den 3. marts 1997.

Klageren har anført, at Forsvarskommandoen har en retlig interesse i sagen, fordi det er rimeligt ikke at pålægge Gardes døtre samt efterladte efter de øvrige omkomne ubehaget ved at søge en anstændig behandling fra bladets side.

Klageren har videre anført, at forsvarskommandoen er berørt af sagen, fordi bladets omtale efterlod det indtryk, at de forulykkede medarbejdere blev sendt i døden af forsvarets øverste chef.

Klageren har endelig anført, at offentligheden har interesse i at kende forløbet omkring flystyrtet på Færøerne, at havarikommissionen endnu ikke har færdiggjort sit arbejde, og derfor heller ikke har truffet nogen konklusioner, at der er givet aktindsigt i det meget omfattende materiale til flere medier, at Jyllands-Posten den 12. februar 1997 bragte en artikel baseret på det samme materiale som Ekstra Bladets artikel af 28. februar 1997, og at Hans Jørgen Garde ifølge det materiale, bladet havde modtaget, alene tog stilling til fru Gardes komfort og ikke til spørgsmålet om passagerernes og besætningens sikkerhed.

Klageren har gjort gældende, at overskrifterne til artiklen den 28. februar 1997 ikke havde rimelig sammenhæng med den egentlige artikel. Artiklens mellemrubrikker var endvidere udtryk for spekulation, der ikke havde dækning i bladets baggrundsviden.

Klageren har videre gjort gældende, at den berigtigelse, bladet bragte den 1. marts 1997, var ganske utilstrækkelig.

Klageren har i den forbindelse henvist til, at bladet har en særlig forpligtelse til at kontrollere oplysninger, der kan virke krænkende eller agtelsesforringende. Klageren har videre anført, at det er uacceptabelt, at bladet først bragte en sensationel opsætning af en sigtelse mod Hans Jørgen Garde og derefter bragte et beskedent dementi, samtidig med at bladets historie videreudvikledes.

Klageren har endelig gjort gældende, at artiklen i strid med sandheden fremkaldte det indtryk, at bladet var kommet i besiddelse af fortrolige oplysninger, og at bladet kunne afsløre noget, dvs. noget som nogen havde forsøgt at holde skjult, og som var "lækket" til bladet. Det forholdt sig derimod således, at bladets oplysninger stammede fra dokumenter, bladet havde fået på grundlag af en begæring om aktindsigt.

Bladet har i en udtalelse anført, at hensynet til offentlighedens interesse i at kende forløbet omkring det tragiske fly-havari på Færøerne må veje tungere end hensynet til mindet om forsvarschef Hans Jørgen Gardes dømmekraft.

Bladet har anført, at det fremgår af materialet, at det var forsvarschef Garde, der tog beslutning om, at der uanset chefpilotens betænkeligheder skulle flyves mod Færøerne. Det kan ikke overraske, at førstepiloten bøjede sig for forsvarschefen.

Bladet har videre anført, at bladet har givet klageren ret i, at formuleringen af forsiden og spisesedlen den 28. februar 1997 var for skrap, og at overskriften derfor blev beklaget over for klageren den 28/2-97 og i bladet den 1. marts 1997.

Bladet har gjort gældende, at artiklerne holdt sig inden for god presseskiks rammer, bortset fra overskriften, der gik for vidt. Det ligger imidlertid uden for sædvane at berigtige den samme fejl to gange.

Bladet har vedrørende klagen over udtrykket "hemmelige papirer" anført, at dokumenterne ikke tidligere var blevet offentliggjort, skønt det måtte være åbenbart, at pressen havde en oplagt interesse i at informere grundigst muligt om en ulykke af dette omfang, men at dokumenterne først blev frigivet, da bladet anmodede om aktindsigt.

Bladet har endelig anført, at den nuværende forsvarschef blev gjort bekendt med indholdet af bladets beklagelse i så god tid inden deadline, at han havde rig anledning til at reagere, hvis han ønskede den ændret.

Klageren har til det sidstnævnte anført, at indholdet af bladets beklagelse blev sendt til et ikke-bemandet faxanlæg i Forsvarskommandoen, og at der derfor ikke forelå nogen reaktionsmulighed.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Jørgen Nørgaard, Bo Maltesen, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker, at Forsvarskommandoen har retlig interesse i klagen, allerede fordi artiklen omtaler "hemmelige papirer" fra klageren.

Pressenævnet konstaterer, at parterne er enige om, at offentligheden har en klar interesse i at kende forløbet omkring flystyrtet.

Pressenævnet finder vedrørende artiklen den 28. februar 1997, at artiklens oplysninger om forløbet forud for flyvningen mod Færøerne i det væsentlige stemmer overens med en rapport udfærdiget den 8. august 1996 af oberstløjtnant Ole V. Friederich.

Pressenævnet finder imidlertid, at artiklens overskrifter, mellemrubrikker og i særdeleshed forsiden og spisesedlen den 28. februar 1997 bibragte læserne det indtryk, at Hans Jørgen Garde var skyld i flystyrtet og de ni personers død. Da der hverken i artiklen eller det til grund for denne liggende materiale var dækning for denne opfattelse, har bladet overtrådt god presseskik ved artiklen den 28. februar 1997, der blev fulgt op ved artiklen den 3. marts 1997.

Pressenævnet bemærker, at den berigtigelse, bladet bragte i notitsform den 1. marts 1997 - hvor det blev anført, at forsiden den 28. februar 1997 var for skrap - på ingen måde indeholdt en tilstrækkelig klar afstandtagen fra forsiden og spisesedlen den 28. februar 1997.

Pressenævnet finder videre, at udtrykket "Hemmelige papirer afslører Forsvarschef" og "Hidtil hemmeligholdte dokumenter ..., som er kommet i Ekstra Bladets besiddelse" ikke var dækkende beskrivelser af dokumenter, der er udleveret efter reglerne om aktindsigt. Bladet har også derfor overtrådt god presseskik.

Pressenævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik af Ekstra Bladets behandling af sagen.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

Ekstra Bladet bragte den 28. februar 1997 på sin spiseseddel og på bladets forside et portræt af tidligere forsvarschef, admiral Hans Jørgen Garde med følgende tekst

"Hemmelige papirer afslører forsvarschef" og "HAN SENDTE NI I DØDEN".

Bladet bragte over s. 6 og 7 en reportage om ulykken ved Vagar Lufthavn på Færøerne den 3. august 1996, hvor forsvarschefen og otte andre personer blev dræbt.

Bladet bragte den 1. marts 1997 en notits, hvori bladet erkendte, at forsiden den 28. februar 1997 var for skrap. Samtidig bragte bladet en artikel om ulykken, og bladet bragte den 3. marts 1997 yderligere en artikel om ulykken.

Forsvarskommandoen har klaget til Pressenævnet over reportagen, idet Forsvarskommandoen finder, at god presseskik er overtrådt, først og fremmest fordi artiklens overskrifter ikke havde rimelig sammenhæng med artiklen, og dernæst fordi den berigtigelse, bladet bragte den 1. marts 1997, var ganske utilstrækkelig.

Pressenævnet udtaler i anledning af klagen:

Overskrifterne til artiklen den 28. februar 1997, mellemrubrikker og i særdeleshed forsiden og spisesedlen bibragte læserne det indtryk, at Hans Jørgen Garde var skyld i flystyrtet og de ni personers død. Da der hverken i artiklen eller i de rapporter, der lå til grund for artiklen, var dækning for denne opfattelse, har bladet overtrådt god presseskik ved artiklen den 28. februar 1997, der blev fulgt op ved artiklen den 3. marts 1997.

Den berigtigelse, bladet bragte i notitsform den 1. marts 1997 - hvor det blev anført, at forsiden den 28. februar 1997 var for skrap - indeholdt på ingen måde en tilstrækkelig klar afstandtagen fra forsiden og spisesedlen den 28. februar 1997.

Udtrykket "Hemmelige papirer afslører Forsvarschef" var ikke en dækkende beskrivelse af dokumenter, der er udleveret efter reglerne om aktindsigt. Bladet har også derfor overtrådt god presseskik.

Pressenævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik af Ekstra Bladets behandling af sagen.

København, den 29. maj 1997.

Jørgen Nørgaard, Bo Maltesen, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig."

Afsagt den 29. maj 1997.

Versioner

1. 1997-05-29