Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9401@1997-09-24/da

Indhold

1. Indledning

Unibank A/S har ved advokat Per Håkon Schmidt klaget til Pressenævnet over forsiden og en artikel bragt i Ekstra Bladet den 29. juni 1997, idet banken finder, at god presseskik er overtrådt.

Forside-overskriften, der fyldte mere end ½ side, lød:

"SVINDEL I UNIBANK

Banken brugte falsk dokument til at tømme klients konto, men løber fra ansvaret."

I artiklen, der fyldte hele side 4, hed det bl.a.:

"Direktør Jette Rørdam fra det lille firma Russcan ApS ... har netop oplevet, at Unibank uden hendes vidende har plyndret Russcans konto for hver en krone, idet banken handlede på grundlag af et falsk dokument.

Kriminalpolitiet i Gentofte har efterforsket sagen i længere tid, men har endnu ikke kunnet rejse sigtelse mod nogen. Alt tyder dog på, at dokumentfalskneren ikke sidder i Unibank, men at banken "kun" har handlet overordentligt skødesløst og letfærdigt.

- Vi har ikke gjort noget forkert, siger man officielt i Unibanks topledelse, og det er den største voldtægt mod sandheden, en bank har foretaget i lang tid.

Unibanks letsindige omgang med klientens penge har medført, at det lille firma Russcan er lammet og formentlig må opgive at fortsætte.

- Jeg er rystet. Unibank har benyttet sig af et forfalsket dokument, men nægter alligevel at have ansvaret for den skade, der derved opstod , siger Jette Rørdam.

....

FALSK PAPIR

Pludselig tømte Unibank Russcans konto for over en halv million kroner og sendte pengene til to leverandørfirmaer, der var almindelige kreditorer hos Russcan. Samtidig standsede banken den betalingsservice, den havde ydet. Med ét slag var Russcan lammet.

Da Jette Rørdam efterforskede katastrofen i Unibank, opdagede hun med det samme, at banken havde foretaget sine transaktioner på grundlag af et falsk dokument.

I banken lå den ægte bekræftede fuldmagt, der bestemte, at der altid skulle være to af anpartshavernes underskrifter, når penge skulle anvises, men den havde banken tilsyneladende glemt alt om.

I stedet havde banken plyndret kontoen med henvisning til et primitivt forfalsket dokument, ifølge hvilket der kun behøvedes en enkelt underskrift, nemlig russeren Robert Linchits'.

Falskneriet var lavet ved at fotokopiere den originale fuldmagt og foretage ændringer i den. At Unibank lod sig snyde af det afslører en grotesk mangel på akkuratesse.

TO TUNGER

Da Jette Rørdam gjorde kraftige forestillinger over for Unibank, indtog dens ledelse et arrogant standpunkt, der fx kom til udtryk på denne måde i en skrivelse fra privatkundechef Palle Amstrup:

- Vi er således ikke enige i, at banken har begået en fejl.

Men Unibank taler med to tunger, for samtidig med at den siger således til Jette Rørdam, har den over for kriminalpolitiet i Gentofte erkendt at have begået, hvad den med en bizar underdrivelse kalder "en formel fejl".

Dette bekræftes over for Ekstra Bladet af politimester Arne Baun, der også siger, at efterforskningen af Unibanks rolle er afsluttet, og at den egentlige falskner skal søges et andet sted.

...

BANKMORAL

Alt tyder således på, at det er Robert Linchits, der har fået Unibank til at hoppe på limpinden.

Det vigtigste er imidlertid, at Unibank virkelig hoppede på limpinden, men efterfølgende nægter ansvar for noget som helst.

I den seneste tid har der været megen offentlig debat om bankernes etik. Det er fremført, at de ofte sjofler private kunder, at de er arrogante over for folk. I den anledning er Finansrådet og Forbrugerombudsmanden blevet enige om, at der er behov for at lave et tillæg til de nuværende etiske regler for bankrådgivning.

Eksemplet med Unibank er glimrende egnet til at indgå i forarbejderne til sådanne nye regler, for hvis en bank nægter at bøde på de skader, den selv har påført en klient, så bør der ske noget - topdirektøren i Unibank kunne for eksempel tvangsindskrives til et kursus i at opføre sig ordentligt."

Klageren har gjort gældende, at der i bladets artikel ikke er dækning for overskriften, og at overskriften i sig selv er urigtig.

Klageren har videre gjort gældende, at artiklens indhold er i strid med de faktiske forhold og med den viden, journalisten har haft, samt at overskriften og artiklen indeholder urigtige strafbare sigtelser over for klageren og i øvrigt på tendentiøs og uretmæssig måde søger at sværte klageren på trods af, at eventuelle ulovligheder er begået hos den kunde, som har givet anledning til artiklen.

Klageren har til støtte for klagen anført, at læserne på baggrund af den angivne overskrift og den øvrige tekst på forsiden, som også blev anvendt som løbeseddel, må få det indtryk, at ansatte i banken har begået svindel, og/eller at "banken" som juridisk person har gjort sig skyldig i svindel. Det forholder sig imidlertid således, at en eller flere personer i selskabet, som er kunde hos klageren, har begået falsk og derved formået klageren til at udbetale i henhold til en urigtig tegningsberettigelse.

Klageren har videre anført, at det har været klart for bladet, at en bank er særlig følsom over for anklager om svindel eller andre økonomiske ukorrektheder med kundernes eller andres midler, og det påhviler derfor bladet at være særlig omhyggelig med at sikre overensstemmelse mellem overskrift og indhold.

Klageren har endelig anført, at det er at skyde langt over målet at anføre, at den pågældende sag er af offentlig interesse.

Bladet har i en udtalelse gjort gældende, at de fremførte klagepunkter er uberettigede. Bladet har nærmere anført, at overskriften er objektivt rigtig, idet der ubestrideligt er foregået "svindel" i banken forstået på den måde, der er redegjort for i artiklen - altså fysisk i bankens afdeling i Hellerup.

Bladet har videre anført, at hverken overskrift eller artikel sigter klageren for at "svindle" for egen vindings skyld, - men for at "der er foregået en form for svindel i Unibank", at klageren har vedgået, at banken foretog de finansielle transaktioner på grundlag af et dokument, som ikke var den lovlige tegningsberettigelse, men derimod en fotokopi, og at den fotokopierede tegningsberettigelse af kriminalpolitiet i Gentofte er betegnet som dokumentfalsk.

Bladet har derudover anført, at klageren hverken over for bladet eller kunden har villet forklare, hvorfor banken foretog transaktionerne på grundlag af den falske tegningsberettigelse.

Bladet har videre anført, at bladet har henvendt sig til klageren, men alene fået det svar, at banken ikke diskuterer klientsager med udenforstående. Bladets kritiske omtale af klageren rækker derfor ikke ud over, hvad klagerens egen adfærd har berettiget.

Bladet har endelig anført, at den skildrede sag i høj grad er af offentlig interesse.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet er enig med bladet i, at det har offentlig interesse at oplyse om forhold i pengeinstitutter, når der - som her - er foretaget transaktioner på grundlag af forkerte dokumenter.

3 medlemmer - Axel Kierkegaard, Finn Rowold og Ulrik Holmstrup - finder imidlertid, at forsiden og artiklens overskrift bibragte læserne det indtryk, at det var enten banken som sådan eller en ansat i banken, der havde foretaget svindel. Da der hverken i artiklen eller i det til grund for denne liggende materiale var dækning for denne opfattelse, har bladet overtrådt god presseskik.

Disse medlemmer finder, at pengeinstitutter som følge af disses samfundsmæssige funktion har en særlig følsomhed over for klager om økonomiske transaktioner med kunders og andres indeståender. Det er derfor en skærpende omstændighed, når bladet på forsiden, der også blev anvendt som løbeseddel, og i artiklens overskrift beskylder banken for at have foretaget ulovlige økonomiske transaktioner.

1 medlem - Ole Askvig - finder, at pengeinstitutter som følge af disses samfundsmæssige funktion har en særlig følsomhed. Følgelig bør disse så også agere særligt agtpågivende.

Dette medlem finder, at klageren ved sin forretningsmæssige adfærd i høj grad selv har bidraget til den måde, sagen er behandlet i Ekstra Bladet. Bladets kritiske omtale af klageren rækker ikke ud over, hvad klagerens egen adfærd har berettiget.

Dette medlem finder derfor ikke grundlag for kritik af bladet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik af Ekstra Bladet.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

Ekstra Bladet bragte den 29. juni 1997 på forsiden følgende overskrift "SVINDEL I UNIBANK". Den samme overskrift var bragt over selve artiklen, der fyldte hele side 4, og som omhandlede en sag, hvor Unibank på grundlag af en forfalsket tegningsberettigelse havde trukket et beløb på et selskabs konto og sendt beløbet til to af selskabets kreditorer.

Unibank A/S har klaget til Pressenævnet, idet banken finder, at god presseskik er overtrådt, blandt andet fordi der i bladets artikel ikke er dækning for overskriften.

Ekstra Bladet har anført, at overskriften er objektivt rigtig, idet der ubestrideligt er foregået "svindel" i banken - altså fysisk i bankens afdeling i Hellerup.

Pressenævnet udtaler i anledning af klagen, at det har offentlig interesse at oplyse om forhold i pengeinstitutter, når der - som her - er foretaget transaktioner på grundlag af forkerte dokumenter.

3 medlemmer - Axel Kierkegaard, Finn Rowold og Ulrik Holmstrup - finder imidlertid, at forsiden og artiklens overskrift bibragte læserne det indtryk, at det var enten banken som sådan eller en ansat i banken, der havde foretaget svindel. Da der hverken i artiklen eller i det til grund for denne liggende materiale var dækning for denne opfattelse, har bladet overtrådt god presseskik.

Disse medlemmer finder, at pengeinstitutter som følge af disses samfundsmæssige funktion har en særlig følsomhed over for klager om økonomiske transaktioner med kunders og andres indeståender. Det er derfor en skærpende omstændighed, når bladet på forsiden, der også blev anvendt som løbeseddel, og i artiklens overskrift beskylder banken for at have foretaget ulovlige økonomiske transaktioner.

1 medlem - Ole Askvig - finder, at pengeinstitutter som følge af disses samfundsmæssige funktion har en særlig følsomhed. Følgelig bør disse så også agere særligt agtpågivende.

Dette medlem finder, at klageren ved sin forretningsmæssige adfærd i høj grad selv har bidraget til den måde, sagen er behandlet i Ekstra Bladet. Bladets kritiske omtale af klageren rækker ikke ud over, hvad klagerens egen adfærd har berettiget.

Dette medlem finder derfor ikke grundlag for kritik af bladet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik af Ekstra Bladet.

København, den 24. september 1997.

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig."

Afsagt onsdag den 24. september 1997.

Versioner

1. 1997-09-24