Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9405@1997-09-03/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnet har den 19. august 1997 i medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, besluttet af egen drift at tage den billedreportage om Kronprins Frederik og hans venner, som B.T. bragte den 15. august 1997, op til behandling med henblik på at fastslå, om god presseskik er overtrådt.

Bladet bragte på forsiden et lille portrætbillede af Kronprins Frederik under følgende tekst, der var skrevet med store bogstaver: " Nøgenfotos af Frederik ryster hoffet ".

På side 3 bragtes over halvdelen af siden en kopi af midtersiderne af det svenske blad Aftonbladet for den 14. august 1997. Kopien er suppleret med følgende tekst:

" Respektløst: Sådan blev kronprins Frederik i går præsenteret for læserne af den svenske avis Aftonbladet. Hoffet raser over, at medierne ikke respekterer privatlivets fred på regentparrets slot i Frankrig, hvor kronprinsen ferierer med .... Vi har valgt at skjule Frederiks ædlere dele."

På kopien ses 5 billeder, heraf et stort. På det ene af de små billeder ses Kronprins Frederik - iført shorts - sammen med to kvinder iført bikini. På de resterende 4 billeder ses en person angivet som Kronprins Frederik, der dels går på en terrasse dels står i og derpå kaster sig ud fra en vindue. 3 af de sidstnævnte billeder har bladet forsynet med en rød "bjælke" på tværs af personens underliv. På det store billede er "bjælken" forsynet med teksten: "Her går grænsen".

I medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, har Pressenævnet den 19. august 1997 anmodet Hofmarskallatet om en udtalelse på vegne Kronprins Frederik. Da nævnets optagelse af sagen vedrører Kronprins Frederik, har nævnet ikke indhentet udtalelser fra andre.

Den 20. august 1997 har hofchef P. Thornit svaret således:

"...

I den anledning skal jeg efter forelæggelse meddele, at der ikke herfra er indvendinger imod, at Hans Kongelige Højhed Kronprinsens navn nævnes i forbindelse med sagens behandling. Af principielle grunde finder man ikke herudover at burde fremkomme med en udtalelse."

Bladet har i en udtalelse bl.a. anført, at bladet ikke har haft til hensigt at krænke hverken Kronprins Frederik eller reglerne for god presseskik. Hvis det er sket, finder bladet det yderst beklageligt.

Bladet har videre anført, at det af principielle og konkrete grunde er stærkt betænkeligt, at Pressenævnet af egen drift er gået ind i denne sag, selv om der måtte være lovhjemmel til det. Nævnet er herved stillet i en ubehagelig dobbeltrolle som både anklager og dommer, hvilket underminerer tilliden til, at Pressenævnet vil give de indklagede en fair behandling. Pressenævnet kan i fremtiden tvinges til at gå ind i sager, som nævnet hidtil har afvist at behandle med den begrundelse, at klageren ikke har retlig interesse i sagen, selv om sagerne har haft stor principiel betydning. Endelig har andre (ikke-kongelige) personer på billederne kunnet rejse sagen.

Bladet har præciseret, at det ikke har bragt en billedreportage, men alene har bragt en affotografering af en side fra det svenske Aftonbladet den 14. august 1997. Bladet besluttede den 14. august 1997 at dække historien om SE og HØR's og Aftonbladets offentliggørelse af spionfotos af blandt andre Kronprins Frederik, idet denne sag formentlig nød størst offentlig bevågenhed af alle nyhedshistorier den pågældende dag. Bladets tilgang til historien og anvendelsen af siden fra Aftonbladet var rent journalistisk med fokus på de menneskelige reaktioner på billederne, på den mere principielle problemstilling affødt af kongehusets praksis i sager om privatlivskrænkelser samt på pressens motivation for at bringe nærgående fotos af kendte personer. Disse emner har klar almeninteresse, og det var i allerhøjeste grad relevant og berettiget at informere læserne om de øvrige mediers offentliggørelse af billederne og den reaktion, offentliggørelsen har afstedkommet. Bladets dækning af billed-historien er således sekundær og blev ikke benyttet som blikfang.

Bladet har videre anført, at det anses for naturligt - og af journalistiske grunde nødvendigt - at gøre læserne opmærksom på karakteren af de billeder, som sagen drejede sig om ved benyttelse af en kopi (faksimile) fra Aftonbladet. Bladet har i den forbindelse henvist til pressens omtale af injuriesager, hvor andre medier i forbindelse med omtale af en verserende injuriesag straffrit kan referere de pågældende og angiveligt injurierende udsagn, så længe der er tale om en loyal gengivelse. Det har en almen interesse for den danske befolkning, at nøgenbilleder af Kronprins Frederik cirkulerer og offentliggøres i udenlandsk presse.

Bladet har herudover anført, at ikke enhver viderebringelse af billeder bragt af andre medier er retmæssig. Imidlertid var gengivelsen i bladet af avissiden fra Aftonbladet i overensstemmelse med god presseskik. Offentliggørelse af nøgenbilleder af personer, der befinder sig på et ikke offentligt tilgængeligt sted, vil være i strid med god presseskik, såfremt der ikke foreligger samtykke fra den eller de pågældende. For at undgå unødig krænkelse var det derfor en forudsætning for bladets beslutning om at bringe gengivelsen, at der skete en tildækning af de pågældende fotos, således at der ikke længere var tale om nøgenbilleder.

Vedrørende billedet af Kronprins Frederik og to kvindelige venner har bladet anført, at bladet ikke er klar over, om dette er optaget på et ikke frit tilgængeligt sted. Bladet har i den forbindelse henvist til, at chefredaktørerne for SE og HØR og Ekstra Bladet har udtalt, at billedet er optaget på en offentligt tilgængelig flodbred i Cahors.

Bladet har endelig anført, at de gengivne billeder fra Aftonbladet ikke kan anses for at stride imod god presseskik, blot fordi billederne eller nogle af disse viser personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Bladet har i den forbindelse henvist til Pressenævnets sag nr. 86/1996, hvor Pressenævnet fandt, at en avis havde overtrådt god presseskik ved at bringe et billede af en afklædt person, der befandt sig i et privat hjem. I den sag henviste Pressenævnet udtrykkelig til, at billedet i sig selv var krænkende.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at nævnets behandling af sagen er sket i overensstemmelse med medieansvarslovens § 44, stk. 2, og med § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om forretningsorden for Pressenævnet (nr. 876 af 26. oktober 1992 som ændret ved bekendtgørelse nr. 919 af 10. november 1994), der lyder således:

"Stk. 3. Forslag fra et medlem af nævnet om at optage en sag til behandling efter stk. 2 udsendes gennem sekretariatet til samtlige øvrige medlemmer, der inden 7 dage tilkendegiver, om de kan tiltræde forslaget. Sagen optages herefter til behandling, hvis et flertal af samtlige medlemmer stemmer herfor. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ved behandling af sagen medvirker de i § 2 anførte medlemmer."

Nævnets begrundelse for at tage sagen op er, at den, der fremstår som forurettet, Kronprins Frederik, er medlem af Kongehuset, der på grund af dettes særlige stilling i det danske samfund undlader at anlægge retssager og indgive klager til et nævn som Pressenævnet.

Ifølge punkt B. 1 i vejledende regler for god presseskik skal meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Bladet har anført, at der i denne sag har været en journalistisk anerkendelsesværdig interesse i at dække andre mediers forudgående offentliggørelse af billeder af Kronprins Frederik.

Pressenævnet finder, at en sådan gengivelse af et andet medies reportage må ske på en måde, der ikke - på ny - indebærer tilsidesættelse af god presseskik. Såfremt et andet medies billedgengivelse har været i strid med god presseskik, må der således som udgangspunkt anlægges samme presseetiske vurdering af en gengivelse, der indebærer en videreudbredelse af de pågældende billeder. Den beskyttelse, der er formålet med de presseetiske regler, tilsiger dette.

Pressenævnet finder, at en offentliggørelse af de billeder, B.T.'s dækning omfattede, indebar en klar tilsidesættelse af god presseskik, idet ingen klar almen interesse har krævet offentliggørelsen. Selv om bladets offentliggørelse af billederne den 15. august 1997 skete i form af en gengivelse af Aftonbladet, og selv om ingen af gengivelserne fremtrådte som nøgenbilleder, var derfor også B.T.'s offentliggørelse i strid med god presseskik.

Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af B.T.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre følgende:

B.T. bragte den 15. august 1997 en billedreportage bestående af en kopi af midtersiderne fra det svenske blad Aftonbladet for den 14. august 1997. Kopien viste 5 billeder af Kronprins Frederik. På det ene billede vistes tillige to af Kronprinsens venner. I hvert fald 4 af billederne var optaget med telelinse, mens Kronprins Frederik opholdt sig på privat område.

Pressenævnet besluttede den 19. august 1997 i medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, at tage reportagerne op til behandling af egen drift.

Begrundelsen herfor var, at den, der fremstår som forurettet, Kronprins Frederik, er medlem af Kongehuset, der på grund af dettes særlige stilling i det danske samfund undlader at anlægge retssager og indgive klager til et nævn som Pressenævnet.

Hofchef P. Thornit har meddelt Pressenævnet, at "der ikke herfra er indvendinger imod, at Hans Kongelige Højhed Kronprinsens navn nævnes i forbindelse med sagens behandling. Af principielle grunde finder man ikke herudover at burde fremkomme med en udtalelse."

B.T. har i en udtalelse bl.a. gjort gældende, at bladet ikke har bragt en billedreportage, men alene har bragt en affotografering af en side fra det svenske Aftonbladet den 14. august 1997. Bladet har videre anført, at det var relevant og berettiget at informere læserne om de øvrige mediers offentliggørelse af billederne og den reaktion, offentliggørelsen havde afstedkommet. Det var derfor naturligt - og af journalistiske grunde nødvendigt - at gøre læserne opmærksom på karakteren af de billeder, som sagen drejede sig om ved benyttelse af en kopi (faksimile) fra Aftonbladet.

Pressenævnet udtaler:

Ifølge punkt B. 1 i vejledende regler for god presseskik skal meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Bladet har anført, at der i denne sag har været en journalistisk anerkendelsesværdig interesse i at dække andre mediers forudgående offentliggørelse af billeder af Kronprins Frederik.

Pressenævnet finder, at en sådan gengivelse af et andet medies reportage må ske på en måde, der ikke - på ny - indebærer tilsidesættelse af god presseskik. Såfremt et andet medies billedgengivelse har været i strid med god presseskik, må der således som udgangspunkt anlægges samme presseetiske vurdering af en gengivelse, der indebærer en videreudbredelse af de pågældende billeder. Den beskyttelse, der er formålet med de presseetiske regler, tilsiger dette.

Pressenævnet finder, at en offentliggørelse af de billeder, B.T.'s dækning omfattede, indebar en klar tilsidesættelse af god presseskik, idet ingen klar almen interesse har krævet offentliggørelsen. Selv om bladets offentliggørelse af billederne den 15. august 1997 skete i form af en gengivelse af Aftonbladet, og selv om ingen af gengivelserne fremtrådte som nøgenbilleder, var derfor også B.T.'s offentliggørelse i strid med god presseskik.

Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af B.T.

København, den 3. september 1997.

Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Preben Sørensen."

Afsagt onsdag den 3. september 1997.

Versioner

1. 1997-09-03