Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 119/1997
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9406@1997-10-15/da
Indhold
En asylmodtager har ved Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet den 16. august 1997, idet han finder, at god presseskik er overtrådt.
Artiklen havde overskriften "I luksus-asyl" og bl.a. følgende indhold:
"[Navn] vil ikke fortælle om sit dobbeltliv.
En ejendom på dyr central adresse: Gravene 3 i Viborg. Her bor han til leje. I Holland kaldte han sig [navn] og var født i 1975 i Garbaharey. I Danmark kalder han sig [navn] og er født i 1970 i Ceel Buur. Siden sin ankomst til Danmark er han altså blevet fem år yngre, har fået asyl, arbejder ikke.
...
Samme nat kl. 23.30 ringer [navn] fra et hemmeligt telefonnummer, han taler engelsk. Hvad vil vi? Tale om dobbelt asyl-svindel. Når han har været et år i Holland som første sikre land, er han ikke berettiget til asyl i Danmark.
[Navn], sur: - Hør her, jeg har ikke lyst til at fortælle dig noget. Du ser på mig som en kriminel.
...
Vennen kommer til telefonen. Han siger, han hedder Abdi Kadi.
... - Han siger, han kan ikke snakke. Det er for dyrt at ringe.
- Giv mig dit nummer, så ringer jeg op.
Det gør han. Men de to skal først lige ringe til en ældre somalier for at høre, om de må tale med mig.
Ti minutter senere. Opringning til: [tlf. nr. angivet].
Vennen Abdi Kadi: - Hvor har du fået oplysningerne fra?
- Journalister ved alt.
...
Fire nætter i træk ligger somalierens stemme på min telefonsvarer. Stemmen siger: "[navn] vil, du skal tie stille" og så lang, truende tavshed."
Artiklen var ledsaget af et utydeligt billede af en mand, og der var indsat et billede af en bygning. Billederne havde følgende tekst:
"[Navn] fra Somalia kom til Danmark via Holland og bor nu i midtbyen i Viborg. Adressen er Gravene 3, men da vi opsøger ham, skjuler han sin identitet og stikker af."
Klageren har anført, at artiklen er udformet på et sådan måde, at læseren ikke er i tvivl om, at der er tale om en skyldig svindler, som er fanget i nettet, idet bladet bringer hentydninger, som er ukorrekte. Klageren, der i denne forbindelse har anført flere omstændigheder til belysning af, at der har været tale om urigtige oplysninger i bladet, finder dette forhold stærkt krænkende.
Klageren har videre anført, at der ikke er en klar almen interesse i at bringe klagerens billede, navn og adresse og telefonnummeret på en af hans venner. Klageren bliver af bladet udstillet som en, der må jagtes, og han bliver jagtet på grund af artiklen.
Klageren har yderligere anført, at der er tale om en artikel bragt i forbindelse med bladets kampagne "De fremmede", og at klagen skal ses i lyset af dette.
Klageren har endelig i forbindelse med sagens behandling i nævnet anført, at bladet bør berigtige forskellige forhold.
Bladet har i en udtalelse om klagen blandt andet anført, at klageren ubestrideligt har svindlet sig ind i Danmark, skønt han er ankommet til Holland som første sikre land.
Bladet har videre anført, at klageren på grund af sin ulovlige adfærd, der har medført, at han har modtaget asyl på falsk grundlag, ikke kan påregne særskilt beskyttelse mod at blive omtalt. Det er ikke bladet, der krænker men derimod ham og en del andre somaliere, der krænker dansk retsbevidsthed og udnytter et troskyldigt system, der er baseret på, at folk taler sandhed.
Bladet har herudover anført, at det er af indlysende offentlig interesse, at reglen om "første sikre land" overholdes, og at bladet derfor er berettiget til at oplyse om ulovligheder i forbindelse hermed.
Bladet har endelig anført, at klageren fik 3 tilbud om at udtale sig ved et personligt møde men i stedet etablerede telefonkontakt.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Preben Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
Da klageren ikke over for bladet inden for 4 uger efter artiklens offentliggørelse har krævet et genmæle bragt, har Pressenævnet anset sagen for alene at vedrøre spørgsmålet om, hvorvidt god presseskik er overtrådt.
Artiklen omhandler afsløring af ulovlige forhold, som har en uomtvistelig offentlig interesse. Artiklens faktiske oplysninger er ikke søgt imødegået med et genmæle, og bladet har gjort sig tilstrækkelige anstrengelser for at efterprøve oplysningerne ved forelæggelse for klageren.
Imidlertid finder Pressenævnet, at det til opfyldelsen af formålet med artiklen var unødvendigt at offentliggøre klagerens nøjagtige adresse og det telefonnummer, han anvendte i forbindelse med samtalen.
Pressenævnet finder herefter, at Ekstra Bladet på dette punkt har tilsidesat god presseskik.
Afsagt onsdag den 15. oktober 1997.