Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9413@1997-12-17/da

Indhold

1. Indledning

En bedemand har ved advokat Teddy Mørch klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i B.T. den 23. oktober 1997, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen blev bragt på side 10 som led i en reportage, der dækkede side 4-12 og vedrørte sigtelsen mod en 32-årig plejehjemsassistent for drab på 22 beboere på et plejehjem.

Artiklen havde overskriften " Svigerfar tjente på døde beboere " og bl.a. følgende indhold:

"Den drabssigtede plejehjemsassistent dirigerede de døde beboere ud til sin svigerfar i Roskilde, som har en blomstrende bedemandsforretning.

Hos bedemænd på Vesterbro har rygterne længe ulmet, at en underlig transport fandt sted fra Plejebo. Lokale bedemænd, præsten i sognet og andre ansatte på plejehjemmet undrede sig over, at Plejebo i stedet for lokale bedemænd på Vesterbro pludselig brugte en bedemand fra Roskilde 30 km uden for København.

Ingen hjemme

Men nu er tågerne omkring mysteriet begyndt at lette. Den drabssigtede tidligere afdelingsleder havde tilsyneladende en helt bestemt grund til at ændre Plejebos vane med at anvende lokale bedemænd. På den måde kunne hun støtte sin mands forældre, der i forlængelse af deres parcelhus i Roskilde har en bedemandsforretning.

Plejebos bestyrelsesmand Ib Schultz var bestyrtet, da han i onsdagens aviser blev klar over, hvor langt assistenten ifølge anklagerne har haft held til at drive sit makabre spil. Rystet over de seneste dages begivenheder fortæller bestyrelsesformanden, at Plejebos ledelse ikke havde kendskab til, at bedemanden i Roskilde var assistentens svigerfar.

"Men som afdelingsleder har hun nemt kunne påvirke de afdødes pårørende til at vælge en bestemt bedemand", fortæller bestyrelsesformanden.

Parcelhuset i Roskilde stod øde og forladt med nedrullede gardiner, da B.T. onsdag besøgte den stille villavej.

Bedemandsforretningen var ubemandet bag regnvåde ruder, men i butiksvinduet står et ensomt skilt med teksten: "En begravelse er også et spørgsmål om økonomi", som et makabert hint til den sørgelige sag."

Artiklen var ledsaget af et billede af klagerens bolig og forretning. Af billedet fremgik navnet på forretningen og klagerens og dennes hustrus navne og telefonnummer. Billedet havde følgende billedtekst:

" DET BLI R I FAMILIEN: Bedemænd på Vesterbro og præsten i sognet har længe undret sig over, at Plejebo foretrak en udenbys bedemand. Nu viser det sig, at bedemanden er den drabssigtedes svigerfar."

Klageren har gjort gældende, at anvendelsen af billedet af hans forretning og private bolig, hans og hans hustrus navne og deres telefonnummer udgør en ubeføjet krænkelse af hans person og hans virksomhed, ikke mindst under hensyn til, at den sigtede plejehjemsassistents navn ikke måtte offentliggøres. Klageren har i den forbindelse anført, at det så meget desto mere er en overtrædelse af god presseskik at udlevere ham som sket i en situation, hvor han end ikke er sigtet eller har nogen andel i det samlede indhold af reportagen vedrørende svigerdatteren.

Klageren har videre gjort gældende, at bladet i artiklen har fremstillet ham, som om han har været i "ledtog" med sin svigerdatter.

Bladet har i en udtalelse om sagen anført, at bladet under arbejdet med reportagen om den 32-årige plejehjemsassistent fik oplysninger om, at der i forbindelse med kvindens ansættelse på plejehjemmet skete en ændring i plejehjemmets sædvanlige brug af bedemand. Bladet søgte gentagne gange i løbet af onsdag den 22. oktober 1997 at få kontakt til klageren.

Bladet har videre anført, at bladet omhyggeligt har undgået at drage konklusioner i artiklen. Det er således hverken anført eller antydet, at klageren skulle have haft noget kendskab til de forbrydelser, som plejehjemsassistenten er sigtet for. Oplysningen om, at den drabssigtedes grund til at benytte klagerens bedemandsvirksomhed tilsyneladende har været et ønske om at støtte svigerfaderens virksomhed, er derimod i højeste grad relevant for avisens dækning af sagen omkring plejehjemmet, ikke mindst henset til, at den 32-årige tillige er sigtet for berigelseskriminalitet over for plejehjemmets beboere.

Bladet har yderligere anført, at artiklen ikke har et indhold, som krænker klagerens privatlivsfred. Bladet har i den forbindelse anført, at artiklens oplysninger om klageren ikke vedrører dennes private forhold, men derimod hans virksomhed. Hvis Pressenævnet imidlertid finder, at privatlivets fred blev krænket, var en sådan krænkelse berettiget, idet omtalen var forbundet med en klar almen interesse.

Bladet har videre anført, at det er bladets opfattelse, at slægtsforholdet er af central betydning, og at det derfor ikke er i strid med princippet i punkt C 4 i de vejledende presseetiske regler at nævne klagerens slægtsforhold.

Bladet har anført, at det for bladet er et væsentligt redaktionelt princip, at journalistiske artikler skal støttes af relevante billeder, og det var derfor relevant - og af journalistiske grunde nødvendigt - at bringe et billede af bedemandsforretningen.

Bladet har endelig anført, at bladet ikke har overtrådt det navneforbud, som Københavns Byret har nedlagt vedrørende den 32-årige plejehjemsassistent. Den sigtedes familie og kolleger er stået frem i forskellige medier, og bladets omtale af klagerens navn har således ikke medvirket til, at den 32-åriges identitet er blevet kendt ud i videre kredse end de, som i forvejen havde kendskab til den pågældendes identitet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår, at plejehjemmet anvendte klageren som bedemand, og at denne forretningsforbindelse først blev bragt i stand, efter at klagerens svigerdatter var blevet ansat på plejehjemmet. På denne baggrund finder Pressenævnet, at det i forbindelse med bladets dækning af sagen omkring drabssigtelserne, ikke kan kritiseres, at bladet offentliggjorde oplysningen om den drabssigtedes slægtskab med klageren.

Pressenævnet finder imidlertid, at det til opfyldelsen af formålet med artiklen var unødvendigt at anvende et billede af klagerens forretning, hvor såvel hans som hans hustrus navne og telefonnummer fremgik.

Pressenævnet finder derfor, at B.T. på dette punkt har overtrådt god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik af bladet.

Pressenævnet finder, at nævnets kendelse ikke bør offentliggøres, idet dette ikke kan ske uden en yderligere krænkelse af klageren.

Afsagt onsdag den 17. december 1997.

Versioner

1. 1997-12-17