Gelex

Ankestyrelsens principafgørelse O-120-97 om aktivering - aktiveringsydelse - igangsætningsydelse - refusion

OphævetVersion 1997-09-15fra 1997-09-15 til 2013-07-11
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9429@1997-09-15/da

Indhold
  1. Indledning

Ankestyrelsens principafgørelse O-120-97 om aktivering - aktiveringsydelse - igangsætningsydelse - refusion

Resume: I 2 sager om refusion af udgifter til igangsætningsydelse til en ansøger, der var flyttet til en anden kommune, fandt Ankestyrelsen, at der ikke kunne ydes refusion af udgifter i henhold til lov om kommunal aktivering. Begrundelsen var, at uanset det fremgik af loven, at reglerne i kapitel 1-6 i lov om social bistand finder tilsvarende anvendelse, kunne igangsætningsydelse ikke betragtes som en udgift til bistand, som kunne refunderes efter bistandslovens § 11. Ankestyrelsen lagde særlig vægt på, at ordlyden i § 11 ikke dækker en situation, der kan sammenlignes med aktivering i form af igangsætningsydelse, og at der heller ikke kunne siges at foreligge en situation, som kunne sammenlignes med revalidering efter bistandslovens § 43.

Kassation: Der er kommet nye regler på området Love: Lov om kommunal aktivering - lovbekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 1996 - § 2, stk. 4 Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 11, stk. 1, nr. 1 Sagsfremstilling 1: Sag nr. 1 - j.nr. 201381-96 A kommune bevilgede i maj 1994 igangsætningsydelse i henhold til lov om kommunal aktivering § 21 til en mand fra den 1. maj 1994 og i op til 2 år. I marts 1995 flyttede manden til B kommune, men A kommune fortsatte udbetalingen af ydelsen indtil 30. august 1995. I brev af 4. september 1995 underrettede A kommune B kommune om flytningen. B kommune anmodede herefter om refusionstilsagn vedrørende udgifterne til igangsætningsydelse for restperioden, hvilket A kommune afslog. Nævnet fandt ikke, at A kommune var refusionspligtig med den begrundelse, at situationen ikke var direkte omfattet af bistandslovens § 11, stk. 1, nr, 1 eller 2, og at fortsat udbetaling af igangsætningsydelsen ikke fandtes at kunne sidestilles med fortsættelsen af en af fraflytningskommunen lagt erhvervsplan efter bistandslovens § 43, som efter praksis udløser refusion. Afgørelse: Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse, hvorefter B kommune ikke havde ret til refusion af udgifterne til igangsætningsydelse efter lov om kommunal aktivering § 21. Begrundelsen var, at uanset det fremgik af lov om kommunal aktivering § 2, stk. 4, at reglerne i kapitel 1-6 i lov om social bistand finder tilsvarende anvendelse, kunne igangsætningsydelse ikke betragtes som en udgift til bistand, som kunne refunderes efter bistandslovens § 11. Ankestyrelsen lagde særlig vægt på, at ordlyden i § 11 ikke dækker en situation, der kan sammenlignes med aktivering i form af igangsætningsydelse, og at der heller ikke kunne siges at foreligge en situation, som kunne sammenlignes med revalidering efter bistandslovens § 43. Sagsfremstilling 2: Sag nr. 2 - j.nr. 200012-97: B kommune bevilgede efter en mands løsladelse fra fængsel i maj 1995 kontanthjælp og aktiveringsydelse, jf. lov om kommunal aktivering. Ved løsladelsen tog manden ophold på et forsorgshjem. A kommune meddelte som tidligere opholdskommune refusionstilsagn for udgifter i henhold til bistandsloven, indtil han flyttede i selvstændig bolig, men gav afslag på refusion af udgifter udbetalt efter lov om kommunal aktivering. Nævnet fandt, at B kommune kunne kræve refusion efter bistandslovens § 11 af udgiften til aktiveringsydelse med henvisning til lov om kommunal aktivering § 2, stk. 4. Det var nævnets opfattelse, at den ydelse, der udbetaltes i forbindelse med tilbud om aktivering, måtte anses for bistand omfattet af bestemmelserne i bistandslovens kapitel 3. Nævnet fandt således ikke grundlag for at anse retten til refusion af ydelser efter lov om aktivering omfattet af særlig undtagelsesbestemmelse. Afgørelse: Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse med samme begrundelse som anført i den foregående sag.

Versioner

  1. 1997-09-15 · til 2013-07-11