Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9453@1997-09-23/da

Indhold

1. Indledning

Under denne sag har Govind M. Jagwani ved skrivelse af 22. december 1996 indgivet en klage over statsautoriseret revisor A. Tamasauskas.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at indklagede har haft beskikkelse som statsautoriseret revisor siden den 21. februar 1972.

Klagen angår indklagedes sagsbehandling i forbindelse med indklagedes udarbejdelse af regnskab for Walk In, Valk In ApS, hvori klageren er direktør, samt klagerens og dennes ægtefælles personlige selvangivelser for 1995, hvilket har medført et "skattetillæg" på 20.000 kr.

Det fremgår af sagen, at indklagede ved skrivelse af 2. juli 1996 meddelte klageren, at Revisionsfirmaet A. Tamasauskas A/S pr. 1. juli 1996 fusionerede med RVT Revision, hvorfor klageren henvistes til at finde en anden revisor.

Klagerens bank, Egnsbank Nord fremsendte ved skrivelse af 12. august 1996 en check stor 15.000 kr. til dækning af regnskabsudarbejdelse med anmodning om, at regnskabsmaterialet ville være banken i hænde senest den 20. august 1996. Indklagede udarbejdede den 11. september 1996 resultatopgørelse for tiden 1.1. - 31.12.1995 for Konfektionsselskabet Walk In ApS, den 13. september 1996 indkomst- og formueopgørelse for 1995 for klageren og dennes ægtefælle og den 12. september 1996 resultatopgørelse for tiden 1.1. - 31.12.1995 og balance pr. 31. december 1995 for Walk In. I revisionserklæringen på sidstnævnte har indklagede taget forbehold, idet » Det har ikke været muligt at følge virksomhedens kassebevægelser, idet disse er sammenblandet med indehaverens egen økonomi. Der har i år således været et væsentligt antal transaktioner, som ikke kan efterprøves. Vi tager derfor forbehold for, om alle indtægter og udgifter er medtaget «.

Indklagede fremsendte ved skrivelse af 16. september 1996 de udarbejdede regnskaber samt indkomst- og formueopgørelser for klageren og dennes ægtefælle til klagerens bank.

Ved skrivelse af 3. oktober 1996 meddelte indklagede konfektionsselskabet Walk In ApS, at selskabet som følge af fusionen med RVT Revision A/S måtte finde en anden revisor, hvilket Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samtidig blev underrettet om.

For så vidt angår Konfektionsselskabet Walk In ApS fremgår det af sagen, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 7. maj 1996 i forbindelse med retablering af indskudskapitalen i Konfektionsselskabet Walk In ApS meddelte, at der ikke var modtaget erklæring om, hvorvidt selskabet opfyldte budgetterne og anmodede om indsendelse af erklæring fra revisor om overholdelse af budgettet inden 4 uger eller årsregnskabet for 1995. Imodsat fald ville selskabet blive sendt til opløsning.

Klageren har anført, at ansvaret for den forsinkede indlevering af selvangivelser påhviler indklagede. Der er sendt kopi af samtlige henvendelser og rykkere fra kommune og selskabsstyrelse til indklagede, og indklagede er rykket adskillige gange af klageren for færdiggørelsen af regnskaberne. Først da klagerens bank bad om en forklaring på forsinkelserne, meddelte indklagede, at der skulle deponeres 15.000 kr. for udførelse af arbejdet. Uanset banken omgående sendte det forlangte depositum, fremkom regnskaberne først den 27. september 1996.

Klageren har endvidere anført, at indklagede har vildledt klageren med hensyn til fristerne for indberetningerne til ligningskontoret og selskabsstyrelsen. Indklagede meddelte klageren i foråret 1996, at der var rigelig tid til udarbejdelse af regnskaberne, idet regnskaberne blot skulle være indleveret inden den 1. juli.

Indklagede har anført, at han ikke har haft nogen aftale med klageren om, hvornår regnskaberne præcis skulle udarbejdes. I foråret 1996 meddelte han klageren på grund af dennes restancer, at han mod betaling af depositum ville udarbejde regnskaberne for 1995. Da indklagede ikke modtog noget depositum fra klageren, fremsendte indklagede skrivelsen af 2. juli 1996 til klageren. Indklagede blev herefter kontaktet af klageren om udarbejdelse af regnskaber, men fastholdt over for denne, at udarbejdelse heraf forudsatte depositum. Efter en henvendelse fra klagerens bank, modtog indklagede den 13. august 1996 et depositum på 15.000 kr., hvorefter bogføring og udarbejdelse af regnskaberne blev sat i værk. Der opstod i forbindelse med udarbejdelsen af regnskaberne problemer som følge af regnskabsmaterialets ringe tilstand, navnlig at der ingen registreringer var over de kontante bevægelser. Efter udarbejdelsen af regnskabet viste det sig, at klageren havde et negativt forbrug på 5.113 kr., hvilket efter en fornyet gennemgang af materialet førte til, at klageren oplyste, at han havde modtaget lån fra udlandet, hvilket ikke kunne konstateres. Dokumentation for långivers eksistens modtog indklagede først ved fax i tiden fra den 9. - 13. september 1996. Regnskaberne blev fremsendt til banken den 16. september 1996, men først til myndighederne den 26. september 1996, fordi klageren først underskrev regnskaberne denne dato.

For så vidt angår anpartsselskabet har indklagede anført, at den af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ønskede erklæring fra indklagede, ønskede klageren ikke afgivet, fordi den ville være negativ. Klageren ønskede i stedet at undersøge muligheden for at indskyde ny kapital i selskabet. Oplysningen om at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen først behøvede svar ultimo juni vedrørte indlevering af regnskabet senest den 30. juni 1996.

Klageren har afvist, at indklagede i foråret 1996 mundtligt skulle have meddelt klageren, at han ikke kunne fortsætte som revisor for klageren, og skrivelsen af 2. juli 1996 har klageren aldrig set. Endelig er klageren uforstående overfor indklagedes påstand om at skylde indklagede 50.000 kr. for tidligere års arbejde. Der resterer alene restfaktura på 10.103 kr., der afventer nærværende sags udfald.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Efter § 61 e, stk. 1, i årsregnskabsloven har en revisor, der fratræder som revisor for et selskab, pligt til "straks (at) give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om fratrædelsestidspunktet". Det fremgår af indklagedes skrivelse af 3. oktober 1996 til klagerens anpartsselskab, at indklagede frasagde sig hvervet som selskabets revisor, og at han samme dag i overensstemmelse med den nævnte bestemmelse havde underrettet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen herom.

Herefter er der ikke belæg for at antage, at indklagede endeligt er fratrådt som revisor på et tidligere tidspunkt, end indklagede selv har indberettet til styrelsen. Det må således lægges til grund, at indklagede stadig var revisor for klageren og hans hustru samt for hans selskab pr. 30. juni 1996, hvor fristen for rettidig indgivelse af selvangivelserne udløb.

Under disse omstændigheder påhvilede det indklagede som revisor at drage omsorg for rettidig udarbejdelse og indgivelse af de pågældendes selvangivelser, medmindre han var forhindret heri på grund af manglende oplysninger eller betaling fra klagerens side. I en situation som den sidstnævnte må god revisorskik imidlertid tilsige, at revisor søger at afbøde de virkninger, der i form af bøder er forbundet med oversiddelse af fristen, ved at anmode skattevæsenet om udsættelse, og at revisor tillige gør det klart for klienten, hvad der mangler, for at revisor kan løse sin opgave.

Da indklagede, skønt han ikke var fratrådt ved fristens udløb den 30. juni 1996, hverken har sørget for rettidig indgivelse af selvangivelserne eller har forholdt sig som netop beskrevet, finder nævnet, at indklagede ikke har udført sit hverv med den omhu, nøjagtighed og hurtighed, som hvervet tillader, og i overensstemmelse med god revisorskik, jf. § 6 a, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer.

Det påkendte forhold har fundet sted forud for nævnets upåklagede afgørelse af 14. maj 1997. Da nævnet finder, at samtidig påkendelse af begge sager ville have medført en strengere sanktion end pålagt indklagede ved den nævnte afgørelse, fastsættes disciplinærstraffen i medfør af § 18 a, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer og princippet i straffelovens § 89 til en tillægsbøde på 5.000 kr.

Thi bestemmes:

Statsautoriseret revisor Algirdas Tamasauskas pålægges en tillægsbøde på 5.000 kr.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk. 6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Gebyr kr. 500 tilbagebetales klageren.

Versioner

1. 1997-09-23