Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9521@1997-02-27/da

Indhold

1. Indledning

Midas Fondsmæglerselskab A/S har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Penge & Privatøkonomi nr. 11/1996, idet selskabet anser god presseskik for overtrådt. Selskabet har endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.

Artiklen havde overskriften: " Midas lod investorer spille for andres penge ", og artiklen havde bl.a. følgende indhold:

"Fondsmæglerselskabet Midas har igennem de sidste 12 måneder brandulovligt ladet en gruppe investorer spille for andres penge.

En lang række danskere har via puljeindskud i selskabets såkaldte programmer investeret i aktier, obligationer, futures og optioner. Men hvad de ikke vidste var, at nogle af deltagerne blev tilbudt at geare deres investering endnu mere end de andre deltagere, så den ville udløse dobbelt gevinst.

Det ekstra tab, som de samtidig risikerede med den ekstra gearing, kunne kun komme et sted fra: Den fælles pulje. Nogle deltagere kunne derfor uden deres vidende komme til at finansiere andre deltageres tab. Det ville ske, hvis hele indskuddet blev ædt op.

Det pikante ved det ulovlige og umoralske arrangement er, at det tilsyneladende er foregået hen over hovedet på selskabets revisor, store og anerkendte Deloitte & Touche, samt Finanstilsynet.

Ud fra selskabets informationsmateriale har investorerne i Midas ikke haft nogen som helst mulighed for at gennemskue, at kunder kunne deltage med forskellig gearing, og dermed forskellig risiko.

Der stod ikke i noget af det officielle materiale, som deltagerne fik udleveret, at nogle investorer fik lov til at deltage med dobbelt gearing, og at de derfor ville få en dobbelt så stor andel af gevinsterne. Der stod heller ikke, at disse heldige investorer alligevel kun ville deltage med den samme totale risiko som de investorer, der ikke blev tilbudt dobbelt gearing.

Penge & Privatøkonomi har bedt Midas' direktør og selskabets advokat om en kommentar. Begge bekræfter, at det er korrekt, at nogle kunder blev tilbudt dobbelt gearing, mens andre ikke fik tilbuddet.

"Forvaltningen af midlerne er sket fra samme pulje" erkender direktør Lars Seier Christensen. "Men hvis situationen skulle opstå, ville Midas dække kundernes tab."

Det har dog ikke været muligt at få dokumentation i firmaets forretningsgang for, at Midas selv ville dække det tab, som kunderne med dobbelt bonus ellers ville bebyrde de andre deltagere med.

Endnu er det ikke sket, at en uheldig investering har fået hele puljens indestående til at forsvinde, og ingen deltagere har derfor mistet penge på andres tilbud om dobbelt bonus.

Alligevel er der ingen tvivl om, at pulje-arrangementet er ulovligt. Det fastslår flere eksperter og advokater overfor Penge & Privatøkonomi.

"Investorer, som ikke har fået tilbudt dobbelt gearing, har bristede forudsætninger," siger advokat Bjarne Rasmussen.

"Såfremt de kommer til at lide et tab som følge af forskelsbehandlingen, er der grundlag for at rejse et erstatningskrav mod Midas."

Samtidig siger formanden for Børsmæglerforeningen, Klaus Struwe, at han aldrig har hørt om tilsvarende puljer før.

"Umiddelbart bryder jeg mig ikke om den type kontrakt, som I her beskriver. Den kan give en mistanke om, at alle kunderne ikke har kendt alle vilkårene," siger han.

....

Sådan kan det gå galt

Midas' håndtering af de seneste tre puljer - eller programmer, som man kalder det her - har alle enten resulteret i, at stort set alle kundernes penge er tabt eller blevet ædt op af kurtagen til Midas.

Dermed kan puljerne ikke siges at have levet op til deres navne: Save Fund, Obligationsprogrammet og Bonusprogrammet.

Det er sidstnævnte pulje, som Penge & Privatøkonomi har afsløret de alvorlige uregelmæssigheder i.

Bonusprogrammet har gennemført investeringsstrategier, hvor man har haft en gearing på op til 50 gange det indskudte beløb i f.eks. tyske Bund Futures.

Denne gearing er vel at mærke, hvis man ikke deltager med dobbelt "bonus".

De deltagere, der uden de andre kunders vidende blev tilbudt denne ekstra gearing, har fået en gearing på ikke mindre end 100 gange.

Selv ved den almindelige gearing på f.eks 50 gange, skal kurserne ved obligationsinvestering i f.eks. bund futures blot falde med to procentpoint, før hele kundens indskud er tabt.

Falder kursen med to procentpoint er det med andre ord ganske ligegyldigt, om man har gearet investeringen dobbelt så hårdt - i begge tilfælde har man mistet hele sit indskud.

Det er på denne måde, at nogle deltagere kan komme til at betale for de andre deltageres dobbelte bonus: Forsvinder hele indskuddet, og erstatter Midas ikke selv det ekstra tab, som deltagerne med dobbelt bonus har tilført puljen, kommer de almindelige deltagere i realiteten til at dække tabet.

Puljen findes endnu

"Bonusprogrammet eksisterer stadig," siger Ove Lindberg. Han er en af de kunder hos Midas, der blev tilbudt dobbelt gearing af sin investering i forhold til de andre deltagere i samme pulje.

....

Ove Lindberg har forgæves forsøgt at komme i kontakt med Kurt Carlson siden august måned, fortæller han. Ved redaktionen slutning var det endnu ikke lykkedes."

Klageren har ved skrivelse af 25. november 1996 anmodet bladet om at optage følgende genmæle:

" Vedr. Penge & Privatøkonomis artikel "Midas lod investorerne spille for andres penge".

Månedsmagasinet Penge & Privatøkonomi bragte i november udgaven en artikel, der beskriver Midas Fondsmæglerselskab A/S' investeringsprogram, BonusProgrammet.

I artiklen anfægtes det, at det har været muligt for kunder at tage del med såkaldt dobbelt gearing. Dette betyder, at de pågældende kunder - efter eget valg - kunne vælge at investere i programmet med hhv. dobbelt risiko og dobbelt afkastningsmulighed.

For alle investeringsprogrammer, hvor forvaltning af kundens indskud er overladt til Midas, gælder det, at et eventuelt tab ikke vil kunne overstige det pågældende indskud, medmindre dette specifikt fremgår af kontraktgrundlaget. Selskabets interne risikostyringer naturligvis lagt an på, at det maksimale tab holdes indenfor den aftalte ramme, men skulle denne i en exceptionel situation overskrides, afholder Midas af egne midler tabet udover indskuddet.

Penge & Privatøkonomis argumentation er bygget på den opfattelse, at et eventuelt tab på dobbeltgearede kunder, der overstiger de pågældende kunders indskud, ville blive dækket af normalt gearede kunders indskud i BonusProgrammet. Dette er fuldstændigt ukorrekt.

Det faktiske forhold er, at hver investor har en individuel sikkerhedskonto, hvorpå der månedligt tilskrives eller fradrages månedens resultat i programmet. Har en investor valgt at deltage med dobbelt gearing, deltager hans indskud med dobbelt vægtning og afkasttilskrivningen sker derfor med dobbelt styrke, altså simpelthen to gange den pågældende måneds afkast, dette værende negativt eller positivt.

Såfremt et månedligt tab i BonusProgrammet således oversteg 50%, eksempelvis 55%, ville investorer i dobbelt gearingssituationen få et tab, der oversteg 100% - i dette tilfælde to gange 55%, hvilket ville medføre et tab på 110%. I henhold til kontraktgrundlaget har Midas som selskab forpligtet sig til at dække de 10 % af egne midler. En kunde, der deltog i BonusProgrammet med normalgearing, ville således få nøjagtig det tab, han hæfter for, nemlig 55%.

Der ville således aldrig kunne blive tale om, at kunden med sit indskud hæftede for andre investorer.

Det er i øvrigt - såvidt Midas er orienteret - gængs praksis i lignende programmer forvaltet af hovedparten af de øvrige udbydere i Danmark, at kunden udelukkende hæfter med sit indskud. Det er således vor afgørelse, hvorvidt vi ønsker med egne midler at stille en garanti mod tab udover indskuddet, og muligheden for dette er et forhold, der løbende kontrolleres af vore interne styringssystemer.

Det understreges i øvrigt, at denne situation aldrig er opstået i BonusProgrammets historie, og ethvert angreb - uanset hvor uberettiget og grundløst dette i øvrigt måtte være - er således af rent teoretisk karakter.

Det insinueres endvidere i artiklen, at det skulle være forkert eller odiøst, såfremt ikke alle kunder blev tilbudt dobbelt gearing. Da hver kunde som ovenfor beskrevet har en separat sikkerhedskonto og ikke på nogen måde hæfter for andres investeringer, står vi uforstående overfor denne påstand. Det bygger naturligvis på en individuel vurdering af kundens forhold og risikoprofil, hvilke produkter han bliver tilbudt.

I artiklen citeres Lars Seier Christensen for at have "erkendt... (at) forvaltningen af midlerne er sket fra samme pulje". Dette citat er forkert, som det fremgår af ovenstående forklaring. Forklaringen blev i øvrigt fremført overfor Penge & Privatøkonomis journalist Martin Bundgaard før artiklens offentliggørelse, men ignoreret.

En kunde citeres i samme artikel for, at en navngiven kunderådgiver i Midas var umulig at træffe i en længere periode. Samme kunde har skriftligt overfor Midas erklæret, at dette citat ikke er korrekt, samt at han finder den service, han har modtaget fra den pågældende kunderådgiver, god og på intet tidspunkt vildledende, heller ikke hvad angår deltagelse i BonusProgrammet med dobbelt gearing.

Artiklen er præget af et stærkt tendentiøst og til tider direkte injurierende ordvalg. Der er intet belæg for udtryk som "eklatante ulovligheder", "dybt ulovligt arrangement", "brandulovligt", "ulovlige og umoralske arrangement" m.v. Vi opfatter Penge & Privatøkonomi's offentliggørelse af dette genmæle som en erkendelse af, at de i artiklen nævnte påstande er grundløse."

Klageren har bl.a. fremlagt

skrivelse fra Ove L. Eriksen, dateret den 15. november 1996,

skrivelse af 25. november 1996 fra statsautoriseret revisionsaktieselskab Deloitte & Touche,

telefax fra Klaus Struwe, sekretariatschef i Børsmæglerforeningen, dateret den 3. januar 1997, og

skrivelse af 15. januar 1997 fra advokat Bjarne Rasmussen til advokat Peter Lerbrandt.

Klageren har anført, at klageren af egne midler afholder tabet udover indskuddet, såfremt det maksimale tab i en exceptionel situation overskrider den aftalte ramme.

Klageren har videre anført, at hver investor har en individuel sikkerhedskonto, hvorpå der månedligt tilskrives eller fradrages månedens resultat i programmet, og at dette er bekræftet ved den fremlagte skrivelse af 25. november 1996 fra revisionsfirmaet.

Klageren har gjort gældende, at artiklen indeholdt gentagne forkerte, injurierende og ærekrænkende påstande vedrørende selskabets aktiviteter, og at der intet belæg er for udtryk som "eklatante ulovligheder", "dybt ulovligt arrangement", "brandulovligt" og "ulovlige og umoralske arrangement".

Bladet har i en udtalelse anført, at udgangspunktet for bladets artikel er den situation, hvor klageren ikke har tilstrækkelig egenkapital til at dække tab, så enkelt- risikokunder undgår hæfte for dobbeltrisikokunders tab - f.eks. ved en konkurs eller betalingsstandsning.

Bladet har herefter gennemgået et eksempel, hvor enkeltrisikokunders tab bliver 3 mio. kr. mindre, når de investerer for sig selv, end når de investerer sammen med dobbeltrisikokunderne.

Bladet har videre anført, at bladet har forelagt problemstillingen for en række specialister: advokat Bjarne Rasmussen, formanden for Børsmæglerforeningen, Klaus Struwe, samt to revisorer, som ikke vil stå frem med navns nævnelse i artiklen. Disse var alle betænkelige ved Midas-konstruktionen.

Bladet har endelig anført, at bladet sammenfattede advokat Bjarne Rasmussens vurdering af konstruktionen som "ulovlig". Dette var en lægmands fortolkning af, at når investorer har fået bristende forudsætninger, og forholdet er erstatningspådragende, er der sket en ulovlighed. Forholdet kan imidlertid ikke kaldes ulovligt efter strikt juridisk terminologi.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ole Askvig og Tage Clausen.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at foranstalte en egentlig bevisførelse vedrørende spørgsmålet om gearingens størrelse og størrelsen af kundernes eventuelle tab.

I mediernes behandling af erhvervslivets forhold, herunder finansverdenen, må indrømmes vide rammer for omtale og vurderinger. De udtalelser, der af bladet er indhentet fra sagkyndige, som for tos vedkommende har ønsket alene at fremstå med anonyme vurderinger, berettiger imidlertid i mangel af dokumentation ikke udtrykkene "eklatante ulovligheder", "dybt ulovligt arrangement", "brandulovligt" og "ulovlige og umoralske arrangement". Pressenævnet finder, at bladet ved at anvende disse udtryk har overtrådt god presseskik, og Pressenævnet udtaler sin kritik.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at alle kundernes indskud blev administreret fra en fælles pulje, er en faktisk oplysning. På grundlag af udtalelsen af 25. november 1996 fra klagerens revisionsfirma finder Pressenævnet det ikke godtgjort, at denne oplysnings rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder derfor, at klageren er berettiget til et genmæle over for artiklens oplysninger herom.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det den ansvarshavende redaktør af Penge & Privatøkonomi at offentliggøre følgende:

Penge & Privatøkonomi bragte i nr. 11/1996 en artikel med overskriften "Midas lod investorer spille for andres penge". I artiklen beskrev bladet, hvorledes nogle af deltagerne i Fondsmæglerselskabet Midas' bonusprogrammer blev tilbudt at geare deres investering mere end andre deltagere.

Artiklen omtalte bonusprogrammet som "eklatante ulovligheder", "dybt ulovligt arrangement", "brand ulovligt" og "ulovlige og umoralske arrangement".

Fondsmæglerselskabet Midas har klaget til Pressenævnet over, at god presseskik er overtrådt og over, at Penge & Privatøkonomi ikke som krævet har bragt et genmæle.

Pressenævnet udtaler i anledning af sagen, at der i mediernes behandling af erhvervslivets forhold, herunder finansverdenen, må indrømmes vide rammer for omtale og vurderinger. De udtalelser, der af bladet er indhentet fra sagkyndige, som for tos vedkommende har ønsket alene at fremstå med anonyme vurderinger, berettiger imidlertid i mangel af dokumentation ikke udtrykkene "eklatante ulovligheder", "dybt ulovligt arrangement", "brandulovligt" og "ulovlige og umoralske arrangement". Pressenævnet finder, at bladet ved at anvende disse udtryk har overtrådt god presseskik, og Pressenævnet udtaler sin kritik.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at alle kundernes indskud blev administreret fra en fælles pulje, er en faktisk oplysning. På grundlag af udtalelsen af 25. november 1996 fra klagerens revisionsfirma finder Pressenævnet det ikke godtgjort, at denne oplysnings rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder derfor, at klageren er berettiget til et genmæle over for artiklens oplysninger herom.

København, den 27. februar 1997.

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ole Askvig og Tage Clausen."

Afsagt den 27. februar 1997.

Versioner

1. 1997-02-27