Medicin/alkohol-påvirket eller følger af hjernelæsion
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9822@1997-01-01/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af, at skadestuelægen og den medicinske forvagt i den første fase under patientens indlæggelse tolkede patientens tilstand som forårsaget af alkohol- og medicinforgiftning. Nævnet lagde herved vægt på, at patienten var kendt fra tidligere indlæggelser på grund af misbrug af alkohol og nervemedicin. Da patienten var bevidstløs ved indlæggelsen fandt nævnet endvidere, at det var relevant at anmode om et tilsyn fra en mere kompetent og erfaren læge. Spørgsmålet om CT-scanning blev således overladt til afdelingslægens vurdering, idet en CT-scanning forudsatte, at patienten skulle transporteres til et andet hospital med ledsagelse.
Patientklagenævnet fandt på baggrund af oplysningerne om en ikke ubetydelig indtagelse af alkohol og forskellige former for medicin før indlæggelsen, samt på baggrund af kendskabet til tidligere overforbrug af alkohol og medicin igennem flere år, at det måtte anses for forsvarligt, at afdelingslægen ventede med at tilse patienten til senere på dagen.
Patientklagenævnet fandt, at det var relevant af afdelingslægen at vurdere, at årsagen til de store pupiller og den hurtige hjertevirksomhed var præparatet Marzine. Det var på den baggrund korrekt at ordinere en række blodprøver til bekræftelse af denne antagelse.
Patientklagenævnet fandt derimod, at Marzine ikke kunne forklare, at patienten var dybt bevidstløs, da præparatet i stedet udløser uro og hallucinationer. Sandsynligheden for medicinforgiftning blev yderligere mindsket af, at der ikke var forgiftningsværdier ved målinger af medicinindhold i blodet. Endelig kunne alkoholforgiftning ikke forklare den vedvarende dybe bevidstløshed mere end 12 timer efter indlæggelsen, idet alkoholmålingen viste en så beskeden værdi ved indlæggelsen, at kroppens indhold af alkohol ville være forbrændt om aftenen. På denne baggrund fandt Patientklagenævnet, at afdelingslægen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed. Han burde have overvejet andre diagnostiske muligheder. Han burde således have overvejet muligheden af, at en anden nærliggende forklaring på patientens pupilforhold kunne være en alvorlig hjerneskade, som f.eks. bevirkede tryk på den forlængede rygmarv, eller en hjerneblødning som følge af slag, idet der forelå oplysninger om, at patienten var faldet flere gange, ligesom alkoholmisbrugere har en øget risiko for hjerneblødning ved traumer.