Gelex

Klager over bristet livmoder

GældendeVersion 1997-01-01
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9839@1997-01-01/da

Indhold
  1. Indledning

Patientklagenævnet fandt, at det var korrekt at foretage vestimulation, idet der ikke var tegn på, at fødslen ikke ville kunne foregå vaginalt. Nævnet fandt, at den vage tendens til koblede veer ikke hindrede vestimulation, men at der tværtimod ved stimulation kan ses en bedring i veerne samtidig med at der opnås et regelmæssigt mønster.

Nævnet fandt ikke anledning til kritik af, at det blev vurderet, at kvinden på trods af at hun tidligere havde født ved kejsersnit kunne føde vaginalt. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at der tidligere var foretaget kejsersnit på baggrund af en "ikke blivende" indikation.

Patientklagenævnet fandt iøvrigt, at det ikke er kontraindiceret at stimulere veerne efter tidligere kejsersnit. Forudsætningen er dog, at kvinden samtidig hermed observeres nøje.

Nævnet fandt, at jordemoderen ikke havde overtrådt lov om jordemødre ved observationen af kvinden. Patientklagenævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt om jordemoderen (og lægen) i ventetiden på bagvagten havde kørt kvinden til operationsstuen, således at kejsersnit kunne udføres straks bagvagten kom tilstede, og det var afklaret om vaginalforløsning kunne finde sted. Patientklagenævnet fandt endelig, at bagvagten (en vagtbærende overlæge) havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, fordi han ikke ordinerede akut kejsersnit, da han kl. 14.29 fik oplysningerne fra forvagten om ophør af veer og fremkomst af voldsomme smerter.

Versioner

  1. 1997-01-01