Gelex

Kortbølgebehandling medførte brandsår

GældendeVersion 1997-01-01
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9843@1997-01-01/da

Indhold
  1. Indledning

Patientklagenævnet kunne supplerende oplyse, at kortbølge er radiobølger med en bestemt frekvens. Kortbølge giver en dybtgående varmebehandling. Når kortbølge via elektroder overføres til patienten, sker der fysiologiske processer i vævet, og blodcirkulationen øges, så vævet opvarmes. Da man ikke har et objektivt mål for varmeudviklingen i vævet, må fysioterapeuten rette sig efter patientens varmefornemmelse. Patienten skal føle en mild, behagelig varme og ikke mere. Ellers er der risiko for forbrænding. Praksis viser, at man på grund af dette forhold skal være meget påpasselig med, at kortbølgen ikke bliver for varm.

Patientklagenævnet fandt det på baggrund af oplysningerne i sagen godtgjort, at fysioterapeuten havde forårsaget patientens brandsår ved kortbølgebehandlingen, selvom der var modstridende oplysninger mellem patienten og fysioterapeuten, og at fysioterapeuten derfor havde udvist manglende omhu. Nævnet bemærkede i øvrigt, at det af fysioterapeutens behandlingskort fremgik, at der ikke var gjort notater overhovedet. Der var således heller ikke gjort notater om f.eks. undersøgelsesfund, eller om hvilken form for kortbølge, der var givet.

Versioner

  1. 1997-01-01