Den sygeplejefaglige vurdering af selvmordsfaren
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9868@1997-01-01/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere udleveringen af lighteren. Det var oplyst, at afdelingen fulgte en praksis, hvorefter rygere havde lov til at besidde lightere og tændstikker, medmindre der forelå konkret mistanke om, at besiddelse af ild anvendtes provokerende eller farligt. Afdelingssygeplejersken havde ikke haft mistanke om, at patienten ville være til fare for sig selv, selv om hun denne dag var uden appetit og gik rastløs frem og tilbage. Patientklagenævnet kritiserede heller ikke, at patienten var i bad uden opsyn. Nævnet lagde herved vægt på, at afdelingssygeplejersken denne dag havde opfordret hende til at gå i bad, og at der ikke var mistanke om en pludselig selvdestruktiv handling.