Gelex

Ankestyrelsens principafgørelse O-89-97 om varig lidelse - hjælpemiddel - medicin - Imigran - vedvarende medicinforbrug - Hortons Hovedpine

OphævetVersion 1997-05-15fra 1997-05-15 til 2013-07-11
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1997/9902@1997-05-15/da

Indhold
  1. Indledning

Ankestyrelsens principafgørelse O-89-97 om varig lidelse - hjælpemiddel - medicin - Imigran - vedvarende medicinforbrug - Hortons Hovedpine

Resume: Der kunne ikke ydes hjælp til medicinen Imigran til behandling af lidelsen Hortons Hovedpine. Det blev lagt til grund, at der var tale om en varig lidelse. Under hensyntagen til hyppigheden af anfald fandtes der imidlertid ikke at være tale om et vedvarende forbrug af lægeordineret tilskudsberettiget medicin.

Kassation: Der er kommet nye regler på området Love: Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 1 Vejledninger: Socialministeriets vejledning nr. 1 af 14. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler i henhold til bistandslovens § 58 - NKH - Medicin Sagsfremstilling: Ansøger søgte om hjælp efter bistandslovens § 58 til medicinen Imigran. Han led af lidelsen Hortons Hovedpine, som ifølge det oplyste optrådte med anfald i ca. 2 - 3 måneder ca. 1 gang årligt. Kommunen meddelte tilsagn om hjælp til medicin efter bistandslovens § 58, dog med fradrag af 3.600 kr. årligt i egenbetaling. Ansøgeren ankede denne afgørelse, idet han fandt, at egenbetalingen burde bortfalde. Ankenævnet ændrede kommunens afgørelse, idet man ikke fandt betingelserne for at opnå tilskud i henhold til bistandslovens § 58 opfyldt, da ansøger efter det oplyste udelukkende anvendte medicinen i 2-3 måneder ca. 1 gang om året. -------------------------- |*) Se tillige SM O- | |86-95. |-------------------------- Nævnet tilføjede, at betingelsen for, at der kan bevilges økonomisk hjælp efter bistandslovens § 58, sammenholdt med § 8 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988 og Socialstyrelsens vejledning nr. 1 af 14. juni 1988 om hjælpemidler, pkt. NKH er, at der skal foreligge en varig lidelse samt et vedvarende forbrug af lægeordineret tilskudsberettiget medicin, samt at egenudgiften overstiger 300 kr. pr. måned. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan ydes medicintilskud efter bistandslovens § 58 til personer med lidelsen Hortons Hovedpine, herunder særligt om der for disse personers vedkommende kan antages at være tale om et vedvarende medicinforbrug. Afgørelse: Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til hjælp efter bistandslovens § 58 til medicinen Imigran. Ankestyrelsen fandt, at lidelsen Hortons Hovedpine måtte anses for at være en varig lidelse. Imidlertid fandt Ankestyrelsen, at der ikkevar dokumenteret et vedvarende forbrug af lægeordineret tilskudsbe rettiget medicin. Ankestyrelsen lagde herefter vægt på det oplyste om hyppigheden af anfaldene, hvorefter medicinen anvendtes 2-3 måneder ca. 1 gang om året.

Versioner

  1. 1997-05-15 · til 2013-07-11