Gelex

Ægtefælleudtræden af selvstændig virksomhed

GældendeVersion 1998-01-01
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/10299@1998-01-01/da

Indhold
  1. Indledning

Ved ledighedserklæring af 1. februar 1997 meldte medlemmet sig ledig fra drift af selvstændig virksomhed pr. 1. januar 1997. Medlemmet havde tidligere været medhjælpende ægtefælle på fuld tid i sin ægtefælles virksomhed, sandblæsning og sprøjtemaling i perioden fra 1972 til september 1996.

Ved ledigheden oplyste medlemmet, at hun var separeret fra sin ægtefælle og fraflyttet den fælles bopæl pr. 31. december 1996.

Kassen oplyste under behandlingen af medlemmets klagesag til direktoratet, at hun dengang oplyste kassen om sine personlige opgaver i virksomheden, og at hun tidligere havde arbejdet som A oppasser, kontorarbejde og indhente tilbud @ , hvormed hun arbejdede ca. 60 timer om ugen.

Den 11. marts 1997 traf kassen afgørelse om, at medlemmet var berettiget til dagpenge pr. 1 januar 1997 med tillæg af en uges karanstid for selvstændige.

I forbindelse med ansøgning om feriedagpenge i perioden fra 18. august- 26 august 1997 oplyste medlemmet på et særligt bilag dateret den 27. august 1997, at hun skulle arbejde i sin ægtefælles virksomhed i perioden fra 1. september- 19. september 1997.

Medlemmet arbejdede herefter som lønmodtager for sin ægtefælle og modtog 15.000 kr. i løn, hvorfra der var fratrukket ATP, arbejdsmarkedsbidrag og a-skat.

Medlemmet oplyste, at hun var flyttet tilbage til sin ægtefælle den 1. oktober 1997, at hendes ægtefælle var gået på folkepension den 1. november 1997, at ægtefællen fortsat drev den selvstændige virksomhed, men i meget nedsat omfang fra værkstedet på bopælsadressen og på nedsat tid med mulighed for at tjene op til kr. 50.000 om året, og at medlemmets ægtefælle havde solgt sin lastvogn og havde annonceret om nedgangen.

Af oplysninger fra folkeregistret fremgår det, at medlemmet den 1. december 1996 flyttede adresse fra Sydthy Kommune til Morsø Kommune, samt at hun den 1. oktober 1997 på ny havde anmeldt adresseændring til den tidligere fælles adresse, Sydthy Kommune.

Under sagens behandling var det også oplyst, at medlemmets arbejde i virksomheden inden sin udtræden ultimo 1996 var at være medhjælper ved den nævnte tagmaskine og fast køre med ud og rense tage, at denne opgave blev overtaget af en anden person ved kompagniskabet den 1. januar 1997, at medlemmets beskæftigelse som lønmodtager i virksomheden i september 1997 var at hjælpe den anden person, og at hendes ægtefælles virksomhed fra den 1. oktober 1997 ikke længere havde med tagrensning m.v. at gøre.

Medlemmet fremsendte en revisorerklæring af 25. februar 1998, der bekræftede det nævnte kompagniskab og senere overtagelsen af tagmalervirksomheden.

Direktoratet traf afgørelse den 30. marts 1998. Ved denne afgørelse fandt direktoratet, at medlemmet efter den 1. september 1997 ikke længere var dagpengeberettiget.

Direktoratet lagde til grund, at kassen den 11. marts 1997 godkendte medlemmets ret til dagpenge pr. 1 . januar 1997, fordi hun udtrådte af sin ægtefælles selvstændige virksomhed i forbindelse med ophævelse af samlivet og efterfølgende separation.

Direktoratet var enig med kassen i, at medlemmet fra den 1. september 1997 ikke længere opfyldte betingelserne for at være udtrådt af en selvstændig virksomhed, der videreførtes af ægtefællen.

Direktoratet lagde herved vægt på, at medlemmet efter det oplyste genoptog sin beskæftigelse i sin ægtefælles virksomhed fra den 1. september 1997, og at hun flyttede tilbage til den tidligere fælles adresse den 1. oktober 1997.

Den tidligere forudsætning for at godkende medlemmets udtræden af ægtefællens virksomhed var således bortfaldet pr. 1. september 1997.

Direktoratet var endvidere enig med kassen i, at medlemmet efter det oplyste ikke havde dokumenteret, at hun den 1. oktober 1997 opfyldte en af de øvrige betingelser for at kunne udtræde af en selvstændig virksomhed, der videreførtes af ægtefællen.

Direktoratet lagde herved vægt på, at medlemmets tidligere væsentligste opgaver i virksomheden, som hun dengang oplyste til kassen ved ledigmeldelsen pr. 1. januar 1997, ikke kunne anses for dokumenteret bortfaldet mere end midlertidgt eller overtaget af anden arbejdskraft i virksomheden.

Direktoratet lagde ligeledes vægt på, at medlemmets tidligere personlige arbejde heller ikke kunne anses for dokumenteret bortfaldet pr. 1. oktober 1997 ved overdragelsen af tagmalervirksomheden til anden person.

Direktoratet henviste til arbejdsløshedsforsikringslovens ' 57, stk. 3, og ' 4, stk. 1, 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 937 af 25. oktober 1996 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse samt vejledningen til ' 4, stk. 3.

Ved brev af 13. april 1998 klagede medlemmet over direktoratets afgørelse. Medlemmet anførte blandt andet, at hun ikke på nogen måde havde genoptaget arbejdet i virksomheden, idet hun havde stået fuldtidsledig ved Arbejdsformidlingen og været på fuldtidskursus over 3 måneder.

Medlemmet gjorde gældende, at hun ikke havde været medhjælpende ægtefælle siden december 1996, og var ikke tilmeldt som sådan.

Ved brev af 21. april 1998 sendte direktoratet klagen samt sagens akter til ankenævnet, idet direktoratet ikke fandt grundlag for at ændre sin afgørelse.

Direktoratet henviste til medlemmets oplysninger af 27 august 1997 om arbejdet i ægtefællens virksomhed i september 1997 og den fremlagte dokumentation herfor.

Ankenævnet ændrede Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.

Versioner

  1. 1998-01-01