Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/10459@1999-09-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Ved kendelse af 5. november 1998 har Disciplinærnævnet for Statsautoriserede revisorer i medfør af § 18a, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer pålagt indklagede, statsautoriseret revisor Eskild Herbert Schjerning, en bøde på 5.000 kr.

Sagen drejer sig om, i hvilken udstrækning revisor i medfør af dagældende påtegningsbekendtgørelse § 3, stk. 4, (nu erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2) var forpligtet til i sin påtegning på årsregnskabet at oplyse om forhold, som kunne medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer, direktører eller medlemmer af andre ledelsesorganer.

Disciplinærnævnet lagde til grund, at et mellemværende med anpartsselskabets aktionær på 67.061 kr. i årsregnskabet for 1995, der var opført på balancen under omsætningsaktiver, var i strid med anpartsselskabslovens § 84 (nu § 49). Da overtrædelsen af bestemmelsen er strafsanktioneret, jf. tidligere lovens § 131, (nu § 80), burde indklagede have oplyst om forholdet i påtegningen.

Disciplinærnævnet lagde yderligere til grund, at anpartsselskabets årsregnskaber over en årrække fra 1992- 1995 havde vist kapitaltab, at egenkapitalen ifølge balancen pr. 31. december 1995 udgjorde minus 277.576 kr., samt at ledelsen for selskabet desuagtet ikke havde opfyldt sine pligter i relation til kapitaltab, jf. den dagældende anpartsselskabslov § 85a ( nu § 52). Da tilsidesættelse af den pågældende bestemmelse endvidere er belagt med strafansvar (jf. tidligere lovens § 131, (nu § 80)), burde indklagede således både have omtalt kapitaltabet og bestyrelsens ansvar i sin påtegning på årsregnskabet.

Disciplinærnævnet fandt på denne baggrund, at indklagede ved at have undladt at omtale forholdene i påtegningen har tilsidesat sine pligter som statsautoriseret revisor og således ikke har udført sit hverv med den fornødne omhu samt i overensstemmelse med god revisorskik, jf. § 6a, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer.

Ved skrivelse af 1. februar 1999 har indklagede indbragt Disciplinærnævnets afgørelse for Revisornævnet med påstand om frifindelse. Indklagede har til støtte herfor gjort gældende,

at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke selv tog skridt til at kræve kapitalen forhøjet, men blot i denne sag, som i mange andre sager, gav henstand med etablering af egenkapitalen,

at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke har taget hensyn til, at der i denne sag, i modsætning til mange andre sager af lignende karakter, ikke på noget tidspunkt har været udsigt til, at kreditorer eller andre ville eller kunne tabe tilgodehavender i relation til anpartsselskabet,

at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke har taget hensyn til, at det udtrykkeligt blev præciseret, at mellemregning med hovedanpartshaver var en fejl som følge af udligning af tidligere tilgodehavender, der straks blev udlignet. Herudover har indklagede anført, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen selv er bekendt med omfanget af de øvrige sager, hvor udligning aldrig har fundet sted, uden at der har været givet bøder herfor,

at Disciplinærnævnet ikke har taget hensyn til de fremlagte dokumentationer og oplysninger om, at selskabet på et hvilket som helst tidspunkt kunne have opskrevet sine aktiver, således at egenkapitalen havde været intakt på et langt tidligere tidspunkt, end Erhvervs- og Selskabsstyrelsen selv efterfølgende bevilligede henstand til, og

at det på baggrund af den lempelige praksis, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i flere år har ført omkring kapital og reetablering heraf, findes urimeligt, at bødegrundlaget ene og alene hviler på et års oplysning om ulovligt mellemværende med hovedanpartshaver.

Klageren, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, har henvist til sine skrivelser af 25. august og 14. oktober 1997 til Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer.

Sagen har været behandlet på et møde den 16. august 1999, hvor indklagede var mødt, ligesom der var mødt en repræsentant for klageren.

Indklagde forklarede, at han havde holdt mange møder med klienten om værdiansættelse og eventuel opskrivning af aktiverne. Selskabet havde ikke reelle økonomiske problemer, og der var aldrig tvivl om, at driften kunne fortsætte. Når han har indbragt kendelsen for Revisornævnet, skyldes det navnlig, at påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 4, efter hans opfattelse ikke skulle fortolkes og i praksis ikke blev fortolket så strengt som erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Revisornævnets bemærkninger:

Overtrædelse af anpartsselskabslovens § 84 (nu § 49) og § 85a (nu § 52) kan medføre strafansvar, jf. § 131 (nu § 80). Foreligger der en tilsidesættelse af disse lovbestemmelser, skal revisor oplyse dette i påtegningen på årsregnskabet. Dette gjaldt også forud for erklæringsbekendtgørelsens ikrafttræden, jf. den udtrykkelige bestemmelse herom i påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 4.

Revisornævnet tiltræder derfor, at indklagede, som anført af Disciplinærnævnet, i påtegningen på årsregnskabet skulle have oplyst om tilsidesættelsen af de nævnte lovbestemmelser.

Indklagede har således ikke udført sit hverv med den fornødne omhu og i overensstemmelse med god revisorskik, jf. § 6a, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer, men har tilsidesat de pligter, som stillingen som statsautoriseret revisor medfører. Det af indklagede anførte kan ikke føre til andet resultat.

Indklagede har på et for en statsautoriseret revisor elementært område tilsidesat en klar og tydelig forskrift. Revisornævnet finder derfor, at den bøde, som indklagede skal ikendes i medfør af § 18a, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer, bør forhøjes til 15.000 kr.

I medfør af bekendtgørelse om Revisornævnet § 11, stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal offentliggøres.

Disciplinærnævnets kendelse ændres således, at statsautoriseret revisor Eskild Herbert Schjerning skal betale en bøde på 15.000 kr.

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Bilag 1

Bilag 1

Indklagede var revisor for et selskab der i sit regnskab for 1995 som aktiv havde anført et tilgodehavende hos selskabets direktør. Indklagede gav årsregnskabet en blank påtegning. Regnskaberne for 1992-1995 havde udvist en negativ egenkapital i et betydeligt omfang. Regnskabet for 1995 blev af Erhvervs- og selskabsstyrelsen udtaget til stikprøvevis undersøgelse. Disciplinærnævnet lagde til grund, at lånet til selskabets direktør måtte karakteriseres som et anpartshaverlån, der var i strid med dagældende § 84 i anpartsselskabsloven (nu § 49), og at indklagede burde have oplyst forholdet i sin revisionspåtegning. Endvidere lagt til grund, at selskabets ledelse ikke havde opfyldt sine pligter i relation til kapitaltab i dagældende anpartsselskabslovs § 85a (nu § 52). Da tilsidesættelsen af bestemmelsen var strafsanktioneret, burde indklagede have omtalt kapitaltabet og bestyrelsens ansvar i son påtegning. Ved ikke at have udført sit arbejde med den fornødne omhu samt i overensstemmelse med god revisorskik, jf. § 6a, stk. 2 i lov om statsautoriserede revisorer, havde indklagede forskyldt en bøde, der blev fastsat til kr. 5.000. Ved skrivelse af 25. august 1997 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indgivet klage over statsautoriseret revisor Eskild Herbert Scherning. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Eskild Herbert Scherning siden den 13. januar 1981 har været beskikket som statsautoriseret revisor. Det fremgår af sagen, at indklagede siden 1987 har været revisor for firmaet Bagermester Finn Førgaard ApS, herefter kaldet selskabet, hvori Finn Førgaard er direktør og anpartshaver. Selskabets årsregnskaber for 1992-1995 udviste en negativ egenkapital på mellem 362.000 kr. og 569.000 kr., og den ansvarlige lånekapital var i alle årene medtaget ved opgørelsen af egenkapitalen. Årsregnskabet for 1995 udviste endvidere som et aktiv et tilgodehavende hos Finn Førgaard på 67.061 kr. Indklagede gav den 14. marts 1996 1995-regnskabet en blank påtegning. Klageren meddelte den 29. maj 1996 indklagede, at årsregnskabet for 1995 var udtaget til stikprøvevis undersøgelse. Klageren udbad sig indklagedes redegørelse om, hvorvidt mellemværendet med Finn Førgaard var et ulovligt anpartshaverlån i henhold til anpartsselskabslovens § 84, samt om nærmere at redegøre for, hvorfor det ikke i indklagedes revisionspåtegning var omtalt, at over halvdelen af indskudskapitalen var tabt. I svarskrivelse af 4. juni 1996 oplyste indklagede, at mellemværendet med Finn Førgaard var et ulovligt anpartshaverlån, der imidlertid nu var indfriet. Indklagede beklagede samtidig, at der ikke i revisionspåtegningen var medtaget bemærkning om den negative egenkapital.

Klageren påtalte i et brev af 19. juli 1996 det ulovlige anpartshaverlån overfor selskabet. Klageren havde endvidere en række bemærkninger til 1995-regnskabet, bl.a. at den ansvarlige lånekapital ikke kunne medregnes under egenkapitalen, og at der skulle ske retablering af denne. Klagerne sendte kopi af skrivelsen til indklagede. Selskabets årsregnskab for 1996 udviste en negativ egenkapital på 142.333 kr. Den ansvarlige lånekapital var ikke medregnet i dette beløb, ligesom det i 1995-regnskabet anførte anpartshaverlån ikke figurerede i 1996-regnskabet. Indklagede påtegnede regnskabet den 12. april 1997 med bemærkning om, at der var truffet aftale med klageren om retablering af egenkapitalen inden årets udgang. Regnskabet blev vedtaget på selskabets generalforsamling den 24. april 1997, hvor det af et særskilt notat fremgik, at det budgetterede overskud for 1997 ville resultere i en egenkapital på ca. 208.000 kr. pr. 31. december 1997. Efter at have modtaget årsregnskabet for 1996 meddelte klageren den 5. august 1997 selskabet, at de tidligere fremsendte budgetter ikke var overholdt. Klageren stillede på ny krav om retablering af egenkapitalen. Med brev af 14. august 1997 fremsendte indklagede til klageren selskabets drifts- og likviditetsbudgetter for 1996 og 1997 samt erklæring, dateret den 26. april 1994, hvorefter Finn og Inger Førgaard meddelte tilbagetrædelse for den til enhver tid værende restgæld på deres fordring på selskabet. Indklagede fremsendte endvidere den 26. august 1997 redegørelse vedrørende indtjenings- og kapitalforholdene samt halvårsbalance pr. 30. juni 1997. Parterne har givet møde for Disciplinærnævnet. Indklagede har herunder forklaret, at årsregnskabet for 1995 blev vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling den 10. april 1996. Indklagedes revisionspåtegning skal således vurderes efter § 3, stk. 4 i den dagældende påtegningsbekendtgørelse. Det var en fejl, at påtegningen ikke indeholdt oplysning om det ulovlige anpartshaverlån. Med hensyn til den negative egenkapital var forholdet det, at selskabets driftsmateriel i december 1993 blev vurderet af en sagkyndig. Der var basis for opskrivning af de bogførte værdier med ca. 1 mio. kr., hvilket ville have resulteret i en intakt egenkapital. Selskabets direktør ønskede imidlertid ikke at opskrive aktiverne. Selskabet har på intet tidspunkt haft gæld, som selskabet ikke kunne indfri, da selskabets direktør havde stillet sikkerhed. Kapitalen er nu retableret.

Klageren har gjort gældende, at indklagede på trods af et ulovligt anpartshaverlån har givet en blank påtegning på selskabets årsregnskab for 1995. Forholdet er i strid med § 3, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 121 af 23. februar 1989 om revisors påtegninger på regnskaber (nu § 6, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 90 af 22. februar 1996). Overtrædelse af anpartsselskabslovens § 84 er strafsanktioneret overfor selskabets ledelse, jvf. tidligere lovens § 131, nu § 80. Indklagede har endvidere undladt i påtegningen på årsregnskabet for 1995 (samt årsregnskaberne for 1992-1994) at gøre opmærksom på, at ledelsen har forsømt sine pligter i relation til kapitaltab, jvf. anpartsselskabslovens § 85a (nu § 52). Også dette forhold kan medføre bødeansvar for ledelsen. Først efter klagerens skrivelse af 29. maj 1996 blev der iværksat foranstaltninger med henblik på retablering af egenkapitalen samt givet supplerende oplysninger om forholdet i påtegningen på det følgende årsregnskab. Indklagede har anført, at selskabet efter anpartshavernes tilbagetrædelseserklæring af 26. april 1994 ikke havde anden gæld end den løbende gæld til Told & Skat. Der har aldrig været forsinkelser med afregningerne hertil. Selskabet har i øvrigt ved egen drift udmærket været i stand til selv at indtjene midler til retablering af kapitalforholdene. Der har ikke på noget tidspunkt været risiko for, at selskabet ikke kunne indfri sin gæld, herunder forpligtelserne overfor det offentlige. Der har derfor ikke været anledning til at give påtegning om den negative egenkapital, ligesom der bør lægges vægt på, at selskabet kunne have opskrevet driftsinventaret, hvilket ville have medført en intakt egenkapital i regnskabet for 1995. Det medgives, at indklagede i sin påtegning burde have anført, at der var optaget et ulovligt anpartshaverlån i selskabet. Disciplinærnævnet skal udtale: Det fremgår af årsregnskabslovens § 61 g, stk 3, at et anpartsselskabs revisor i forbindelse med revisionen skal påse, at bestyrelsen overholder sine forpligtelser i henhold til anpartsselskabsloven. Revisor skal endvidere oplyse i sin påtegning på årsregnskabet, hvis han ved sin revision finder, at der foreligger forhold, som kan medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer, direktører eller medlemmer af andre ledelsesorganer, jvf.§ 3, stk. 4 i den dagældende påtegningsbekendtgørelse, (nu erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.)

Det er under nærværende sag ubestridt, at mellemværendet med Finn Førgaard på 67.061 kr. som opført i balancen under omsætningsaktiver i årsregnskabet for selskabet for 1995 er i strid med anpartsselskabslovens § 84 (nu § 49). Da overtrædelse af bestemmelsen er strafsanktioneret, jvf. tidligere lovens § 131,(nu § 80), burde indklagede have oplyst forholdet i påtegningen. Det kan videre lægges til grund som ubestridt, at selskabets årsregnskaber over en årrække fra 1992-1995 har vist kapitaltab, og at egenkapitalen ifølge balancen pr. 31. december 1995 udgjorde -277.576 kr., samt at ledelsen af selskabet desuagtet ikke havde opfyldt sine pligter i relation til kapitaltab, jvf. den dagældende anpartsselskabslovs § 85 a (nu § 52.) Da tilsidesættelse af den pågældende bestemmelse endvidere er belagt med strafansvar, (jvf. tidligere lovens § 131, nu § 80) burde indklagede således både have omtalt kapitaltabet og bestyrelsens ansvar i sin påtegning på årsregnskabet. Nævnet finder, at indklagede ved ikke at have omtalt forholdene i påtegningen har tilsidesat sine pligter som statsautoriseret revisor. Indklagede findes således ikke at have udført sit hverv med den fornødne omhu samt i overensstemmelse med god revisorskik, jvf. § 6 a, stk. 2 i lov om statsautoriserede revisorer. Nævnet finder, at indklagede herved har forskyldt en bøde i medfør af § 18 a, stk. 1, i samme lov. Bøden fastsættes til 5.000 kr. THI BESTEMMES: Indklagede statsautoriseret revisor Eskild Herbert Scherning pålægges en bøde på 5.000 kr. Afgørelsen offentliggøres, jvf. § 18 a, stk. 6 i lov om statsautoriserede revisorer.

Versioner

1. 1999-09-21