Told- og Skattestyrelsen Genoptagelse Momsregistrering Afmeldelse med tilbagevirkende kraft Momsloven § 3, stk. 1
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/18601@1998-07-09/da
Indhold
Told- og Skattestyrelsen har besluttet at genoptage sager, hvor virksomheder, som er blevet momsregistreret, senere er blevet afmeldt fra momsregistrering med tilbagevirkende kraft af en told- og skatteregion.
Styrelsens beslutning har baggrund i den af EF-Domstolen afsagte INZO-dom, jf. sag C-110/94, Saml. 1996 I, side 857, hvor EF-Domstolen fastslår, at afgiftsmyndighederne ikke kan ændre de afgiftspligtiges rettigheder og forpligtelser med tilbagevirkende kraft på grund af senere indtrådte omstændigheder eller begivenheder.
EF-Domstolen fastslår endvidere, at det kun vil være i tilfælde af svig eller misbrug fra virksomhedens side ved momsregistrering, at myndighederne med tilbagevirkende kraft kan nægte at anse virksomheden for afgiftspligtig og kræve de fratrukne beløb tilbagebetalt, idet momsfradragene i disse tilfælde er godkendt på baggrund af falske oplysninger.
Det er den 5-årige forældelsesfrist i 1908-loven, der gælder.
Forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor told- og skatteregionen har truffet afgørelse om, at virksomhedens momsregistrering skulle afmeldes med tilbagevirkende kraft.