Gelex

Kapitalpension

GældendeVersion 1998-11-05
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/60140@1998-11-05/da

Indhold
  1. Indledning

Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt om den skattemæssige behandling af præmiefritagelse opnået i tilknytning til en kapitalpensionsordning. Spørgsmålet var, om opnåelse af præmiefritagelse for en kapitalforsikring i pensionsøjemed begrænser ejerens mulighed for indenfor indbetalingsbegrænsningen i pensionsbeskatningslovens § 16 at oprette og indbetale til en kapitalopsparing i pensionsøjemed. Styrelsen svarede, at præmiefritagelse ikke fører til reduktion af indbetalingsmaksimum i forhold til nævnte bestemmelse.

Reference:

PBL §§ 16 og 18

Told- og skattestyrelsen er blevet spurgt om, om opnåelse af ret til præmiefritagelse bevirker, at værdien heraf indgår ved beregningen af maksimumbeløb for indbetaling til kapitalpension.

Styrelsen er i den forbindelse blevet gjort opmærksom på, at en række kommuner er af den opfattelse, at det ved opnåelse af ret til præmiefritagelse ikke er muligt at indbetale det lovfastsatte maksimumbeløb til en anden kapitalpensionsordning.

Præmiefritagelse indebærer, at forsikringsdækningen forbliver uændret, uanset at forsikringstageren som følge af invaliditet ikke foretager egentlige indbetalinger i præmiefritagelsesperioden. Forsikringstageren vil derfor ikke have opnået fradragsret for de præmier, der i princippet forfalder i perioden.

Det var forespørges opfattelse, at ejeren af forsikringen må antages at have betalt for præmiefritagelsen ved, at de tidligere betalte præmier har indeholdt et tillæg til præmiefritagelse ved invaliditet, hvorfor forsikringens ejer ikke skal medregne værdien af præmierne i den skattepligtige indkomst, sådan som det er påkrævet, hvor andre end ejeren betaler præmierne.

Told- og Skattestyrelsen var af den opfattelse, at det forhold at der teknisk sker en betaling til den pågældendes forsikringskonto i selskabet ikke betyder, at beløbet er "anvendt", jf. pensionsbeskatningslovens § 16. Forsikringstageren vil således ved siden af sin kapitalforsikring, hvortil præmiefritagelse er opnået, kunne oprette en kapitalopsparing i pensionsøjemed og til denne indbetale det fulde maksimumbeløb. Indbetalingerne til opsparingsordningen reduceres ikke med præmiefritagelsesbeløbet.

Versioner

  1. 1998-11-05