Indtægt som FIFA-agent beskattes hos agenten personligt. Udgift til bankgaranti stillet af FIFA-agent kan, hvis omfattet af Ligningslovens § 8 stk. 3, fradrages hos FIFA-agent personligt
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/60141@1998-11-05/da
Indhold
Bindende Forhåndsbesked
Statsskattelovens ' 4 og ' 6 a
Ligningslovens ' 8 stk.3
LR af 21/4 1998, 44/98-4286-00001
Indtægt som FIFA-agent beskattes hos agenten personligt. Udgift til bankgaranti stillet af FIFA-agenten kan, hvis udgiften iøvrigt er omfattet af ligningslovens ' 8, stk 3, fradrages hos FIFA-agenten personligt. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at indtægt og udgift var så tæt knyttet til agentens person, at indtægt og udgift skulle henholdsvis beskattes og fradrages hos agenten personligt og ikke et af spørger ejet og drevet selskab.
Reference
SSL ' 4 og ' 6 a
LV A.E.1.3.; E.A.1.1.; E.A.2.1.
Ligningsrådet blev spurgt om følgende:
Spørgsmål
1. Kan indtægt som FIFA-agent (spilleragent) indtægtsføres i selskabet (A), hvis agenten (B) opnår FIFA licensen?
2. Kan provision vedrørende bankgaranti, som B skal stille overfor FIFA, hvis B opnår FIFA licensen, fratrækkes i selskabet A?
Svar
Ad spørgsmål 1:
Nej. Indtægterne skal beskattes hos B personligt. Se nedenfor under sagsfremstilling og begrundelse.
Ad spørgsmål 2:
Nej. B kan personligt fratrække udgiften til garantiprovisionen. Se nedenfor under sagsfremstilling og begrundelse.
Sagsfremstilling og begrundelse
Selskabet A, der ejes 100% af B, driver konsulentvirksomhed inden for edb og international fodbold. B er ansat i selskabet A.
Det er oplyst, at B/selskabet A de sidste 3 år har arbejdet som Nordisk kontor for diverse FIFA-agenter uden selv at have en FIFA licens.
B arbejder i øjeblikket på selv at få en FIFA licens.
FIFA´s bestemmelser vedrørende spilleragenter er fastsat i A Regulations governing Players´ Agent @ . Ifølge disse bestemmelser må spillere og klubber ved deres forhandlinger med hhv. andre klubber og andre spillere som hovedregel kun benytte rådgivning fra agenter, der har fået tildelt en FIFA licens. Der må således ikke søges rådgivning hos en agent uden en FIFA licens bortset fra de tilfælde, hvor agenten er nært beslægtet med spilleren, eller agenten er registreret som advokat i sit hjemland.
I følge regulativets art. 2, er det kun fysiske personer, der kan opnå en FIFA licens. Selskaber og foreninger er således helt udelukket fra at få en FIFA licens. Art. 11 bestemmer, at den opnåede FIFA licens er strengt personligt og uoverdragelig.
For at opnå en FIFA licens skal FIFA-agenten stille en bankgaranti på CHF 200.000 overfor FIFA.
FIFA-agenten skal endvidere opfylde de krav, der er anført i art. 6 ( dvs. skal ved en personlig samtale med den nationale fodboldliga have demonstreret 1) at have tilstrækkeligt kendskab til fodboldbestemmelser, således som dette defineres i artiklen, 2) at have tilstrækkeligt kendskab til borgerlig ret og til kontraktsret samt 3) generelt at fremtræde som kompetent til at rådgive spillere og klubber).
Den kommission, som hidtil er opnået ved arbejdet for andre FIFA-agenter, er blevet indtægtsført i selskabet A.
Både den kommunale skatteforvaltning og regionen har som deres opfattelse udtalt, at indtægterne som FIFA-agent skal indtægtsføres hos B personligt og ikke hos selskabet A. Der er herved lagt vægt på, at FIFA licensen - der er hele grundlaget for at kunne drive virksomhed som spilleragent - vil blive tildelt B som en personlig og uoverdragelig rettighed. På den baggrund vil indtægterne som FIFA-agent være så tæt knyttet til B´s person, at disse indtægter må anses for erhvervet af B personligt og ikke af selskabet A.
Den kommunale ligningsmyndighed og regionen har endvidere udtalt, at udgiften til bankgarantien vil vedrøre B´s personligt drevne virksomhed som FIFA-agent. Da det også vil være B, der skal stille bankgarantien, vil udgiften til bankgarantien ikke være fradragsberettiget for selskabet A, hvis selskabet afholder udgiften. Afholder selskabet udgifterne til bankgarantien vil der være tale om maskeret udlodning til B. - B vil ved sin indkomstopgørelse kunne fratrække udgifterne til bankgarantien forudsat, at betingelserne i Ligningslovens ' 8 stk. 3 er opfyldt.
Ligningsrådet tiltrådte de kommunale og regionale skattemyndigheders udtalelse om, at indtægterne som FIFA-agent er så tæt knyttet til B´s person, at indkomsten skal beskattes hos B personligt og ikke hos selskabet.
Ligningsrådet præciserede, at udgifter forbundet med en af B personligt stillet bankgaranti ikke er en fradragsberettiget udgift for selskabet A, uanset om selskabet afholder udgiften.
Ligningsrådet tiltrådte på den baggrund de kommunale og regionale skattemyndigheders afvisning af, at selskabet A kunne fratrække eventuelt afholdte udgifter til garantiprovision.